Efterspil

[Valerie McCormack]

Valerie så ikke bekymringen, fordi hendes blik var rettet eftertænksomt mod et ligegyldigt punkt og først da han svarede, flyttede det sig og fandt hans.

Brynene forblev let sammentrukne, som hånden lagde sig mod hans lår. Stemmen var dæmpet, men alvorlig, da hun talte igen.

"Jeg synes, at vi skal overveje at flytte."

[Archie McCormack]

Archie havde ikke skænket det mange tanker. Det meste af tiden var de uanset i udlandet. Men da først Valerie havde kastet lys over det, virkede det pludselig åbenlyst, at de havde boet der alt for længe. Trukket den for vidt i gravkammeret af deres nær forliste ægteskab.

Han nikkede igen. "Ja."

[Valerie McCormack]

En lydløs udånding gled over Valeries læber ved hans bekræftelse, som hun ubevidst havde holdt vejret lidt. Skuldrene faldt lidt og hun nikkede en enkelt gang, følte sig ti kilo lettere. Tungespidsen fugtede læberne.

"Væk fra Godricdalen," tilføjede hun.

[Archie McCormack]

Fortsættelsen var ikke direkte nødvendig. Archie havde antaget, at det selvfølgeligt lå i ideen om at flytte, men bekræftelsen var måske meget fin. I hvert fald trak han fingrene over hendes side i blide kærtegn, mens han nikkede.

"Måske et lille landsted lidt længere væk," foreslog han dæmpet efter lidt tids tavshed. Eftertænksomt.

"Jeg kan alligevel ikke lide andre mennesker end dig." Det var tilføjet som en spøgefuld bemærkning, men det var ikke meget ved siden af sandheden.

[Valerie McCormack]

Valerie lænede sig instinktivt ind mod kærtegnet, havde brug for nærheden efter han havde været fanget i en hospitalsseng. Det trak i hendes mundvige over de indledende ord, men det var tilføjelsen, der trak en blød, impulsiv latter over hendes læber.

Det var forløsende og hun kunne ikke lade være med at strække sig lidt og trykke et blidt kys mod hans kind.

"Det lyder helt perfekt," konstaterede hun og mente det.

[Archie McCormack]

Det føltes helt rigtigt at have Valerie hos sig igen og selvom Archie havde behov for at ligge ned med hende, kunne han ikke få sig selv til at give afkald på nærheden længe nok til at komme ovenpå.

Han slap en bekræftende lyd, distraheret af sine tanker. De fyldte da også nok til, at han endte med at glide ned på langs i sofaen, selvom fødderne måtte stritte ud over armlænet. Valerie trak han med i bevægelsen.

"Godt," mumlede han og kyssede hendes tinding. Hun fortjente et sted, hvor hun kunne være lykkelig. Et sted, hvor de kunne frigøre sig fortiden.

[Valerie McCormack]

Valerie havde været på vej ud for at gøre noget ved den mørke plamage, der uundgåeligt endnu måtte være ud for deres havelåge, men han var det eneste, der var værd at udsætte det for.

I hvert fald krøb hun helt ind til ham, nænsom, men alligevel tæt og tog en dyb indånding af hans duft ved halsen.

"Jeg har manglet det her," mumlede hun lavmælt og lod øjnene glide i, uden at kunne tage sig af det langsomt begyndende tidspres. Ingen af dem brugte alligevel lang tid på at blive klar, omend hun noget længere end han.

[Archie McCormack]

Uanset hvor påpasselig Valerie ellers var, var det nok ikke til at undgå, at det nev nogle af de steder, hvor huden kun lige var helet. Archie tog en skarp indånding, men beklagede sig ikke.

Det var det hele værd og han slap en bekræftende lyd ved hendes ord, uden at have meget andet i tankerne end hende og det sted, de ville finde sammen, langt væk fra fortidens spøgelser.

[Valerie McCormack]

Det gjorde lidt ondt på hende at høre hans smerte, men hun blev der alligevel og lod ganske forsigtigt hånden finde hans hofte, hvor der ikke var noget at komme i karambolage med.

Ansigtet blev gemt ind mod hans hals og selvom hun lå med en hvis risiko for at falde ned på gulvet, så gik der alligevel ikke længe, før hun kæmpede med øjenlågene.

[Archie McCormack]

De havde travlt og burde slet ikke ligge der, men Archie kunne virkelig ikke bekymre sig om det lige nu. Det var tydeligvis et delt behov at være nær hinanden på dén måde og så var det ligegyldigt, om de havde tid. De tog sig det.

Og med begge arme om hende, gled øjnene uundgåeligt i.

afsluttet