Ligheder og forskelle

[Valerie McCormack]

Alle havde lidt forventet, at ekspeditionen til Egypten ville være lang, strække sig over flere måneder, men nu var det hele på forunderlig vis afsluttet og lejren lukket ned. Det betød at Valerie og Archie kom hjem i god tid til brylluppet og den glædelige nyhed om at brudgommen var kommet sig.

Sidstnævnte var årsagen til, at Valerie og hendes mand befandt sig i lejligheden i Diagonalstræde nu. Det havde været hendes forslag at de alle mødtes, fremfor mændenes sædvanlige stævne i Skotland og indtil videre var det en ganske god beslutning.

I hvert fald var Valerie i godt humør efter de havde spist og fulgte efter Alissa Avery med et blødt smil om læberne, et glas med lyserød vin og et nysgerrigt blik, som den yngre pige ledte for ind til det føromtalte klædeskab. På vejen gled hendes blik imponeret over det mørke soveværelse med de lyse og gyldne detaljer.

"Hvor er her smukt, Alissa."

[Alissa Avery]

Ved første møde havde Alissa været skeptisk over for den lyshårede kvinde, der ikke var en sirene, men mere end køn nok til at være det, ældre end hende og ikke lod til at kunne blive påvirket af hendes gemene bemærkninger pakket ind i komplimenter.

Middagen havde hjulpet på det og med et glas lyserød vin i hånden, på vej ind mod sit klædeskab, var hun i strålende humør og nød faktisk at tilbringe tid med helbrederen. Især da komplimentet fik læberne til at bue i et klædeligt smil.

"Ja, ikke?" Tak var sjældent svaret. Hvorfor takke for en konstatering af det åbenlyse? "Alt var holdt i sort, da jeg flyttede ind." Hun rystede lige dele bedrevidende og overbærende på hovedet, før hun stoppede ved klædeskabet og åbnede døren ind til dét, der nærmest var et rum i sig selv og som minimum på størrelse med soveværelset.

[Valerie McCormack]

Valerie slap en underfundig lyd. De mørke rammer var meget uvante og helt anderledes fra det lyse hjem, men der var noget tiltalende over det. Hun fik dog ikke knyttet en kommentar mere, før Alissa slog dørene op til skabet og fik Valeries øjne til at udvide sig.

En lyd undslap hende, tydeligt imponeret, som blikket gled over det, der bedst kunne kaldes for et rum. Hendes eget skab kunne være der adskillige gange.

"Hold da op," lød det fra hende, som blikket gled fascineret og en anelse fortryllet over det hele, som var en helt anden verden. "Det er jo helt fantastisk."

[Alissa Avery]

Der var også en verden til forskel fra de meget lyse, feminine rammer, Alissa havde efterladt på sit barndomsværelse. Men nu følte hun sig mere hjemme der, end hun havde gjort i sin fars hus.

"Det er fint nok," svarede hun med et smil. "Vi bliver nok snart nødt til at udvide det igen." Hendes brudekjole skulle trods alt have en æresplads, hvor hun kunne se på den igen og igen, hver gang hun åbnede klædeskabet.

"Men for nu rækker det."

[Valerie McCormack]

Valerie var fascineret, men ikke misundelig. Hun kunne ikke se sig selv have noget lignende, men det betød ikke, at det ikke var et imponerende syn og hun kunne ikke hindre sit blik i at glide over rækkerne af kjoler.

"Hvordan vælger du nogensinde?" kunne hun ikke lade være med at spørge, en blød sitren ved mundvigene, som blikket rettede sig mod den yngre pige.

[Alissa Avery]

Alissa brød sig bedst om at omgås med mennesker, der var en lille smule misundelige på alt det, hun havde. Og ellers skulle hun nok sørge for, at de blev det. Men impulsen udeblev og hun tog plads på en lodden og lyserød puf, hun havde fået placeret derinde, så man kunne sidde og slappe af, mens der blev prøvet kjoler.

Hun trak på skuldrene. "Jeg ved oftest, hvad jeg gerne vil have på," svarede hun sandfærdigt og førte fingrene gennem de lyse spidser. "Og ellers køber jeg noget nyt."

[Valerie McCormack]

Valerie slap en lidt underfundig lyd over svaret og tillod sig at gå lidt rundt, mens fingrene strøg tænksomt over stilken på glasset. Selvom hun selv gjorde en dyd ud af at se pæn ud, så købte hun kun sjældent nyt og havde en relativt lille garderobe.

"Jeg kunne ellers nemt se timer forsvinde herinde," konstaterede hun blødt og kastede et blik tilbage over skulderen på Alissa.

[Alissa Avery]

Alissa tog en tår og nød ellers bare at følge Valerie med blikket, mens hun tog det hele ind - og der var en del. Den gyldne nytårskjole stod stadig fremme på en mannequin, men overalt omkring den hang kjoler i alle regnbuens farver.

Der var dog klart et tema. Lyserød, hvid og forskellige former for glitrende var dominerende, men især sort og til nogen grad rød var også begyndt at få en nogenlunde plads. Skoleuniformen hang også fremme, det grønne slips liggende løst over skulderen, selvom ikke på samme form for æresplads som nytårskjolen.

"Mh. Det sker også," svarede hun med en kvidrende latter. "Især, når jeg har veninder på besøg." Hun kastede et blik over hende.

"Ser du noget, du kan lide?"

[Valerie McCormack]

Valerie slap en varm lyd. "Det kunne jeg forestille mig," bekræftede hun og mærkede et enkelt stik af længsel efter sin egen veninde fra skolen. Hun fjernede melankolien fra smilet med en lille tår vin, mens blikket strøg over overfladisk over kjolerne.

Blikket landede på nytårskjolen og hun smilede lidt, før hun så tilbage på Alissa igen. "Jeg kan godt huske, da du havde den på," konstaterede hun, selvom de ikke havde kendt hinanden dengang.

"Du så vidunderlig ud. Men det gør du også nu," komplimenterede hun, uden at der var nogle skjulte motiver med det. "Du har uden tvivl øje for det."

[Alissa Avery]

Alissa betragtede ofte sine kjoler og fandt mere glæde i at studere Valerie, mens hun gjorde det. Blikket fulgte dog alligevel hendes til nytårskjolen og hun var ikke selv bevidst om, hvordan den frie hånd tog eget liv og strejfede medaljonen.

"Vi har alle vores styrker," svarede hun med et træk på skuldrene. "Jeg kan hjælpe dig." Hvor det for sirenerne var en selvfølgelighed, var det denne gang et tilbud.

[Valerie McCormack]

Valerie blinkede en enkelt gang over tilbuddet, som hun kort var i tvivl om, hvordan hun skulle tage. Alligevel var Alissas stil anderledes fra hendes egen, trods ligheder og hun kunne ikke hindre end reel flig af nysgerrighed.

"Ja?" spurgte hun interesseret og med en sitren omrking mundvigene. "Hvad ville du foreslå?"

[Alissa Avery]

Alissa var ikke ude på at støde Valerie, hvilket i sig selv hørte til sjældenhederne. Hun tog blot en tår, stillede glasset fra sig og gik hen mod en af væggene, der var fyldt med kjoler.

"Du går mest i lyse farver, ikke?" spurgte hun, men ventede ikke på svar. Fingrene vandrede allerede over bøjlerne, til hun nåede en sort kjole og trak den frem. Hun snurrede rundt på spidsen af foden og fremviste den.

"Har du overvejet sort?" Et sitrende smil lå om hendes læber.

[Valerie McCormack]

Valeries nysgerrighed var reel og hun fulgte den anden pige med blikket og slap kun en lavmælt, bekræftende lyd. Da Alissa drejede sig mod hende igen, hævede bryn sig lidt og blikket faldt uundgåeligt ned over kjolen.

"Sort?" gentog hun, lidt forbløffet og trådte lidt tættere på. Blikket gled op fra kjolen og fæstnede sig ved grønne øjne, som hun smilede en anelse skeptisk, men ikke komplet afvisende.

"Er det ikke lidt voldsomt?"

[Alissa Avery]

Det var voldsomt, men klæder var et udtryk og hvis Alissa havde noget, var det personlighed. Hun nikkede og gengældte smilet uden skyggen af skepsis.

"Mh," svarede hun og kunne ikke dy sig for at tilføje: "Tro mig. Det gør noget ved en mand, når man lægger det lyse væk, bare for en aften." Der var et glimt i de grønne øjne.

[Valerie McCormack]

Kjolen i sig selv var nok lidt mere piget, end hvad Valerie normalt ville gå efter, men det sorte brød det lidt og hun fandt alligevel sig selv kastende et overvejende blik på beklædningsgenstanden, der ikke for alvor lignede noget fra hendes sædvanlige garderobe.

Da Alissa talte igen, røg blikket dog tilbage op og mødte grønne og hun blinkede en enkelt gang over ordene. Uforvarende kom hun til at se til siden, ud mod stuen, hvor de to mænd befandt sig og da hun så tilbage på den anden heks, gled et øjenbryn bare en anelse op, mens det sitrede i hendes mundvige og et interesseret glimt tog plads i de lyse øjne.

"Virkelig?"