Ligheder og forskelle

[Hamish Buchanan]

Hamish glemte lidt de to andre, bare i et øjeblik, som han sad med Alissa på det ene ben og havde en frygtelig lyst til at gøre alle mulige upassende ting over den måde, hun så på ham på.

"Minx," svarede han dæmpet, og kunne alligevel ikke dy sig for at stjæle et kys, billedet af Alissa i sort på indersiden af øjenlågene.

[Archie McCormack]

Det var ekstremt grænseoverskridende at stå i nærheden af andre mennesker og blive udfordret på den måde. Men Archie kunne bare heller ikke for alvor tænke over det, selvom blikket igen hvilede fast i hendes.

“Mh,” brummede han bekræftende og tænderne var momentært synlige i et decideret drenget smil, som han tillod sig at kaste et flygtigt blik mere ned over hende. Det sad stadig som en mild trækning i den ene mundvige, da han fandt tilbage til de lyse øjne.

“Åh ja.”

[Valerie McCormack]

Valerie var en anelse fascineret af, i hvor stor grad Alissa tydeligvis havde haft ret og hun slugte hans reaktioner med forundring, ikke selv helt upåvirket af det drengede smil, som altid gjorde umiskendeligt gode ting ved hende.

"Det må jeg huske," svarede hun lavmælt, et halvt løfte, mens et bryn var hævet ganske let og hun svajede bare en anelse ind mod ham, fingrene mod hans bryst.

[Alissa Avery]

Selvom Hamish var privat omkring den side af sig selv på en helt anden måde, end Alissa var det, var hun ikke meget i tvivl om, hvilket spor hans tanker var drejet ned ad. Hånden fandt vej til hans skulder, så hun kunne trække en sortlakeret negl ned over siden på hans hals i en fjerlet markering.

Og hun så langt fra beklagelig ud, selvom hun måtte trække sig lidt fra hans bløde læber igen. Hun blinkede da også til ham med det ene af de grønne øjne, før hun rettede sig bare lidt op igen, selvom fingrene strøg om i hans nakke og gennem de bløde dun.

[Hamish Buchanan]

Hamish var udpræget mere afslappet i selskab med sine to bedste venner, end han var sammen med alle andre og han havde ingen skrupler ved at sidde tæt med Alissa. Ikke at de to andre ænsede dem, fornemmede han.

Selv så han blot mere end tilfreds ud, da deres læber skiltes igen og hånden strøg lidt ned langs siden af Alissas lår, mens blikket tavst gav løfter for, hvad der ville ske senere.

[Archie McCormack]

De stod meget tæt for en ramme, der ikke var helt privat, uanset hvor komfortabel Archie så ellers følte sig i Hamish’ selskab. Men han havde tænkt sig at forsøge og det var heller ikke helt unaturligt for ham at læne sig frem om møde hendes læber i et blødt kys, der utvivlsomt havde udviklet sig til meget mere, hvis ikke de havde selskab.

I stedet rettede han sig lidt op og modkæmpede trangen til at ryste på hovedet over sig selv. Det var ikke, at han bedre kunne lide hende i sort, slet ikke, men han havde svært ved at huske, hvornår han sidst havde set hende i andet end lyse eller bløde farver. Det måtte næsten være skoleuniformen, men den bragte han ikke op nu, som en snigende skam over den slags impulser, forbundet med en tanke om sin nu voksne hustru i skoleuniform, bredte sig i ham.

“Du ser skøn ud,” mumlede han i stedet blødt og lod hånden finde hendes hofte. Den blev der, da de søgte over mod det bløde igen. Først der gled blikket over kammeraten og heksen på hans skød. Men han klarede ikke halsen, selvom situationen bød ham det. I stedet tog han plads igen, denne gang i sofaen, så der var plads til Valerie ved hans side.

[Valerie McCormack]

Valerie smeltede en anelse under kysset og hans ord og kunne ikke hindre et blødt smil over sine læber, der ikke efterlod nogen tvivl om tilfredsheden med hans reaktion. I sidste ende var det dog det faktum, at de ikke var alene, der hindrede hende i at sige eller gøre mere, selvom hun var meget bevidst om hånden mod sin hofte.

Hun fulgte med over til sofaen, selvom hun ikke ville have haft meget imod at sidde som Alissa, hvis han havde sat sig i stolen igen. I stedet gled hun ned ved siden af ham, men med benene foldet let under sig, som en havfrue.

På den måde endte hun ind mod hans side, let hævet op, så en arm naturligt endte om hans skuldre. Blikket søgte mod det andet par og læberne var endnu buet opefter i et svagt, men varmt smil.

"Alissa var netop ved at vise mig rundt. Her er virkelig blevet smukt," konstaterede hun mildt, men måske også i et instinktivt behov for at fjerne fokus fra sig selv. Det var dog sandt nok. Lejligheden så anderledes ud end den ene gang hun havde været der tidligere, flere måneder tilbage.

[Alissa Avery]

Nerveenderne fulgtes sitrende, hvor hans hånd havde været og Alissa behøvede ikke engang blikket for at vide, hvad aftenen ville byde det på. Men det fik det til gengæld til at summe svagt syd for navlen og et øjeblik overvejede hun, hvor længe de mon ville blive. Hun skubbede tanken væk, nød jo egentlig selskabet.

Smilet var da også stadig reelt, da hun rettede blikket mod det andet par, som de tog plads i sofaen. Instinktivt lænede hun sig lidt mere ind mod Hamish, strøg stadig fingrene gennem hans nakkehår i åndsfraværende kærtegn.

“Af og til mangler det bare en kvindes hånd, hm?” svarede hun og lagde et kys mod Hamish’ tinding, mundvigende sitrende, selv da.

[Hamish Buchanan]

Det var uvant for Hamish at sidde på den måde foran andre, vant til at intimiteten hørte fuldt ud til i det private, men de var gift nu og han kunne ikke tilnærmelsesvis få sig selv til at have noget imod. Det var da måske også de to mennesker, hvis fordømmelse han var absolut mindst bekymret for.

Det hindrede ham dog ikke i at fnyse lavmælt over Alissas ord, selvom det trak underholdt i den ene mundvig og han lod hende kysse sin tinding, mens hans egne fingre gav hendes lår et drillende klem.

"Det synes sådan," svarede han, selvom han havde været fint tilfreds med sin lejlighed før. Nu var det dog deres og det var kun rigtigt, at indretningen afspejlede det. Blikket gled fra Alissa og over mod vennerne, blikket næsten muntert. Næsten. Man var vel stadig ordentlig. Til gengæld var der også værdsættelse i det.

"Men det kom naturligvis heller ikke som nogen stor overraskelse for mig. Har I oplevet en af Alissas fester endnu?"

[Archie McCormack]

Det var først ved Valeries ord, at Archie for alvor kastede et blik rundt. Han var da normalt heller ikke verdensfjern eller distræt, men han var tilstrækkeligt uinteresseret i indretning til overhovedet at have tænkt over, at der så anderledes ud. Nu kastede han dog et blik rundt i stuen uden at kunne sætte finger på mere end en håndfuld detaljer, der måske kunne være forandrede.

Det blev også en god distraktion fra den kærlige udveksling, der næsten føltes voyeuristisk at overvære. Han så dog tilbage ved Hamish spørgsmål og rystede en enkelt gang på hovedet.

“Nej, jeg har vist været ude af landet, når muligheden har budt sig.” Og midt i et emotionelt shitshow.

[Valerie McCormack]

Valerie sænkede også instinktivt blikket let ved den ømme udveksling, men mere af respekt end fordi hun var ukomfortabel og lod det hvile ved sin egen hånd, der havde fundet plads på Archies lår.

Det søgte dog snart op igen, da Hamish talte og faldt på Archies ansigt, da han svarede. Selv slap hun en lille istemmende lyd, før hun svarede og så tilbage på de to andre, som hun gjorde.

"Jeg var med til nytårsfesten sidste år. Det var meget imponerende. Jeg ser frem til brylluppet."

[Alissa Avery]

Den frie hånd gjorde et lille ryk op mod medaljonen, selvom den denne gang ikke rent faktisk hverken drejede eller strejfede den. Men vanen lå der stadig, efterhånden dybt indgroet i hende, siden februar, hvor han havde givet hende den i fødselsdagsgave. Det virkede allerede som en evighed siden.

Smilet var vel nærmest smørret, da Hamish nævnte hendes fester og Alissa syntes næsten at lyse mere op, end hun i forvejen gjorde i det mørke hjem. Hun havde, hvis man spurgte hende selv, en lang liste af talenter, men evnen til at sammensætte et godt selskab og gøre netværk var højt på listen og hun nød, at det selvfølgelig var lige så synligt for andre, som det var for hende selv.

“Det bliver helt perfekt,” svarede hun og kunne ikke dy sig for at markere hans nakke med neglene, denne gang i mere end bare den overfladiske berøring. Som for at minde ham om, at det kun var passende for dem, de var. Hvor perfekte, de var for hinanden.

"Og på ingen måde til at se, at det er blevet planlagt på to måneder." Måske det ikke var noget, hun burde skilte for meget med, selvom det utvivlsomt var blevet diskuteret rundt omkring i krogene. Og hun var da heller ikke naiv nok til at tro, at nogle af gæsterne ikke ville se efter en babybule - eller gøre det i månederne efter. Men hun mærkede Hamish' tryghed ved det andet par og slappede instinktivt mere af gennem den, især nu hun sad på hans skød.

[Hamish Buchanan]

En kuldegysning løb ned over Hamish' rygrad over fornemmelsen af negle og hans fingre strammede sig lidt som hendes lår. Det var dog et udpræget tilfreds udtryk, der hvilede over hans ansigt, som han betragtede Alissa tale.

Der var noget svagt beundrende i det, selvom det hvilede under det sædvanligvist rolige ydre, men den dybe, bekræftende brummen erklærede enigheden med en klar tilfredshed.

[Archie McCormack]

Archie havde ikke været med til nogle af festerne og havde ikke noget at bidrage med til samtalen. Til gengæld havde han aldrig set Hamish udvise ømhed på den måde og selvom han vidste, at han burde slå blikket væk, bød nysgerrigheden ham alligevel at kaste stjålne blikke på dem og de ømme berøringer.

Måske det var dét, der fik ham til at lægge hånden bag Valeries ryg, så hånden kunne finde hendes hofte igen. Han gav den et blidt klem, før han løsnede fingrene og i stedet trak tomlen over kurven.

[Valerie McCormack]

Valerie var ikke blind for ømheden mellem de to andre og smilede svagt over den, glad på deres vegne. Det blev dog kun forstærket, da hun selv mærkede Archies hånd mod sin hofte og blikket drev kort mod ham, som hendes egne fingre gav hans lår et lille klem.

Så så hun dog tilbage på Alissa og Hamish, uden helt at indse, at hun selv lænede sig lidt tættere ind mod sin egen mand.

"Det var impulsivt, at I skal giftes nu?" spurgte hun i forlængelse af Alissas ord og tilføjede, mildt: "Hvis jeg må spørge."