Ligheder og forskelle

[Alissa Avery]

Alissa så ikke på Hamish, så ikke hans blik, men det strammede greb om hendes lår var nok til at give et sug i mellemgulvet, som hun mærkede usynlige muskler trække sig sammen. Blikket blev dog på det andet par, især den lyshårede kvinde.

"Selvfølgelig," svarede hun uden skyggen af skam over at tale om det. Neglene søgte opad igen og fandt blødt nakkehår. Hun skiftede negle ud med fingrenes blommer, selvom trykket intensiveredes, som hun fandt fra dun til hår.

"På sin vis var det vel. Jeg kan ikke forestille mig at bruge mine ferier noget andet sted. Og når man finder noget helt specielt, så venter man ikke med at holde fat i det. Eller erklære det sit." Det gjorde hun i hvert fald ikke. Blikket søgte helt automatisk tilbage til Hamish.

[Hamish Buchanan]

Hamish havde intet problem med at lade Alissa besvare spørgsmålet. Tværtimod flakkede blikket kort til vennen, som Alissa næsten ord for ord gentog præcis det, som han selv havde sagt på Kimæren, da han havde bedt Archie om at være forlover og hvor Archie havde fortalt, at han og Valerie var flyttet sammen igen.

Det fik det til at trække i hans mundvige, før blikket søgte over mod Valerie, der havde stillet spørgsmålet og han trak ganske let på den ene skulder, uden at det var en specielt henkastet getus og tilføjede til Alissas ord med et retorisk spørgsmål.

"Hvorfor vente, når ingen af os var i tvivl om, at det var her, vi gerne ville ende?"

[Archie McCormack]

Der var intet at tilføje, så Archie sad i stedet tavst og observerende. Ved Alissas svar, kunne han dog intet andet end at søge Hamish' blik og det trak blødt ved den ene mundvig. De efterlod i hvert fald ikke megen tvivl om, at de to virkelig havde fundet hinanden.

Instinktivt strammede han fingrene lidt om Valeries hofte igen. Han lagde ikke ord på sine tanker, men genkendte følelsen.

[Valerie McCormack]

Et blødt og svagt henført smil blottede Valeries tænder, som hun så på de to med reel varme i blikket og en umiskendelig følelse af genkendelse.

"Hvor er det dejligt for jer," svarede hun blidt og mente det fuldt ud. "I ser også så lykkelige ud."

[Alissa Avery]

Nok var det Valerie, der havde stillet spørgsmålet, men da Hamish tilsluttede sig, kunne Alissa ikke andet end at se på ham med åbenlys ømhed i blikket. Hun kunne da heller ikke dy sig for at lægge endnu et kys mod hans tinding, før hun rejste sig.

"Kom, vi har efterladt vores glas derinde. Og du er nødt til at se min brudekjole," konstaterede hun i en pludselig indskydelse og rakte hånden frem mod kvinden, hun allerede nu betragtede som en veninde. Hun ville i hvert fald blive den første, ud over hende selv og Madam Malkin, der så den.

[Valerie McCormack]

Valerie forventede ikke Alissas impulsive handling, men det lidt overraskede smil, der brød ud over hendes læber var absolut positivt.

"Meget gerne," svarede hun uden tøven og med en uventet boblende følelse i maven over den følelse af venskab, der allerede var spiret sammen med Alissa. Noget bare mellem dem og ikke kun fordi, deres mænd var venner.

Til gengæld tænkte hun knapt selv over at hun gjorde det, da hendes læber flygtigt strejfede det øverste af Archies kindben, før hun tog imod Alissas hånd og kom på benene, bevidst om at stryge det korte skørt ned imens.

[Archie McCormack]

Archie blinkede en gang, da pigen rejste sig, men han rykkede sig ikke ud af stedet. Ikke engang, da Valerie nærmede sig og endte med at føre læberne mod hans kind. Han nød blot følelsen og gav hendes hofte et klem, før han slækkede grebet og lod hende glide ud af det.

Blikket fulgte dem, da de forlod lokalet og først dér, fandt det tilbage til Hamish med et næsten fornøjet smil om læberne. Afdæmpet som altid, selvfølgelig.

[Hamish Buchanan]

Hamish var vant til at Alissa ikke sad stille så længe ad gangen, selvom han personligt havde formået at få hende til at blive i sengen temmelig længe, og slap hende instinktivt, da hun lænede sig frem.

Brynene gled dog lidt op over ordene, men det gled snart ud i et svagt, men tilfreds smil, som han så efter de to kvinder med en god fornemmelse.

"Nå, men de lader da til at komme godt ud af det med hinanden," konstaterede han da også åbenlyst og en anelse muntert, som hans blik rettede sig mod vennen igen og han løftede glasset med whisky til læberne.

[Alissa Avery]

Det var ikke let at blive én af Alissas veninder. Det krævede i hvert fald, at man opfyldte en liste meget konkrete krav. Men Valerie klarede det fint på pointlisten lige nu og hun fik ét mere i bogen, da hånden gled ind i hendes.

Alissa gav den et klem og slap den ikke, som de søgte tilbage mod soveværelset. Tværtimod flettede hun de korte, slanke fingre mellem lidt længere. Målrettet søgte hun gennem soveværelset og tilbage ind i klædeskabet.

Denne gang satte hun sig ikke ned, men gik hen til endevæggen, hvor der stod tre høje spejle, så hun kunne se sig fra alle vinkler. Fingrene strøg over det mønstrede tapet og der gik ikke mange sekunder, før væggen drejede sig en gang om sig selv og den pudderfarvede kjole kom til syne. Instinktivt blev læberne skilt i et smil af ren forventnings glæde.

[Valerie McCormack]

Valerie anede intet om sirenerne eller hvilke forventninger Alissa havde til sine veninder. For hende faldt det bare naturligt og det var en umiskendelig varm følelse, der gik gennem hende over de sammenflettede fingre, som bragte hende tilbage til veninderne fra skolen, som med tiden var gledet ud af hendes liv.

Tilbage i klædeskabet, tog hun sit glas, hvor hun havde efterladt det, men fulgte mere interesseret med i, hvad Alissa foretog sig end at overveje at søge over mod sin egen kjole igen.

Øjnene udvidede sig da også lidt, da brudekjolen kom til syne og hun så på den måde med en åndeløs beundring, der kom fra et helt reelt sted. "Alissa. Hvor er den smuk," konstaterede hun.

[Alissa Avery]

Alissa vidste godt, at den var smuk. Hun havde selv stået for det meste af designet og havde fået Malkin til at ændre selv små detaljer. Syv gange havde det taget, før hun var blevet tilfreds. Men for mængden af galleoner, hun lagde i løbet af et år og det faktum, at det var hendes brudekjole, var det vist mere end okay, at hun sikrede sig det helt ned til sømmene.

"Ja, ikke?" svarede hun og trak fingrene ned langs det ene ærme.

[Valerie McCormack]

Brudekjolen var vidt forskellig fra Valeries egen, der havde været helt hvid og noget mere tætsiddende og simpel i sit udtryk og som nok kun havde kostet en brøkdel af, hvad det skræddersyede vidunder foran dem havde stået i, men den var unægteligt smuk og syntes at passe perfekt til den unge kvinde, der stod ved siden af.

"Jeg er sikker på, at Hamish ikke kommer til at kunne tage øjnene fra dig," svarede hun og blottede tænderne, som blikket rev sig fri af kjolen og strejfede over mod Alissa.

[Alissa Avery]

Det var ikke altid, Alissa var bevidst om, at Hamish kiggede på hende og ordene fik da også et bredt smil over hendes læber. Det blev dog snart smørret.

"Det er ikke en udfordring normalt," svarede hun og formåede at se ualmindeligt selvtilfreds ud, selvom følelsen selvfølgelig var gengældt. Især de mørke øjne blev ved at trække hende tilbage.

[Valerie McCormack]

Val slap en lavmælt, munter lyd og måtte selv blotte tænderne i et modsvar til Alissas smil. "Nej, det fornemmer jeg," svarede hun og tog en tår af vinen, der allerede havde gjort hende en god del afslappet i den anden piges selskab. Det var måske også den, der opfordrede det næste, efter hun havde fugtet læberne en enkelt gang.

"Jeg har aldrig set ham på den måde før."

[Alissa Avery]

Hamish havde været i hendes liv, lige så længe Alissa kunne huske tilbage. Men dengang havde han mere været Fionas alvorlige, tavse storebror, som hun ikke rigtigt ænsede, når hun var der med den bedste veninde. Derfor vidste hun heller ikke andet om hans forhold til andre, end at der havde været nogle.

Hun var ikke som sådan usikker, men det noget i hende faldt alligevel på plads, da Valerie bekræftede, hvad hun havde antaget. Hvad hun havde følt, når de lå og så hinanden dybt i øjnene.

"Jeg tror heller aldrig, jeg har set nogen kigge på et andet menneske, som Archie ser på dig," konstaterede hun og smilede en enkelt gang til Valerie, før hun vendte blikket tilbage mod kjolen for et sidste, forventningsfuldt blik. Så strøg hun fingerspidserne over væggen igen. Øjeblikket efter var kjolen væk og kropsspejlene tilbage.