Ligheder og forskelle

[Alissa Avery]

Alissa var så vant til at klæde sine veninder ud i sine kjoler eller give dem sine aflagte, at hun knapt nok tænkte over, at Valerie stadig havde én af hendes på. Hun slap en bekræftende lyd og hjalp hende ud af kjolen.

Og et eller andet fik hende til at følge den nøgne hud ved hendes hals og skuldre i en blid berøring, selvfølgelig ikke uden at slippe fokus på kjolen. I hvert fald ikke mere end et sekund i mødet med varm, uendeligt blød hud.

Hun sank hårdt og trådte et skridt tilbage. Det var sikkert vinen og det gode selskab, der havde gjort udfaldet.

[Valerie McCormack]

Valerie søgte hjælpen, selvom det altid normalt var Archie, der hjalp hende ind og ud af kjoler. Måske var det også derfor, at hun skælvede lidt under den blide berøring. Det skete i hvert fald, men hun reflekterede ikke nærmere over det.

I stedet fik hun vrikket sig ud af kjolen og trådte nænsomt ud af den. "Har du bøjlen?" spurgte hun blødt, som hun sørge for at glatte stoffet nænsomt.

[Alissa Avery]

Det var måske intet andet end en let skælven, men Alissa havde mærket den. Hvad der var langt værre var måden, det fik hendes hjerte til at slå lidt hurtigere. Hun fugtede læberne og var en anelse distræt, da hun rakte hende bøjlen.

"Skal vi gå ind igen?"

Det virkede umiddelbart som den bedste løsning. I nærheden af Hamish havde alt andet en tendens til at glide lidt i baggrunden af den langt mere intense forbindelse, der var mellem dem. Et bånd, der overgik elektricitet og simpel, fysisk tiltrækning.

[Valerie McCormack]

Valerie vidste ikke, hvad der gik gennem Alissas tanker og ligesom at hun mere end halvdelen af tiden ikke opdagede mænds blikke på sig, så anede hun heller ikke uråd nu.

"Lad os," bekræftede hun blot mildt, men rakte dog ud efter sin egen, lyseblå slåom-kjole først.

[Alissa Avery]

Ingen behøvede at vide, at Alissa ikke kun nød brede skuldre og stikkende skæg, men også bløde former og en sød duft. Hun kunne dog ikke holde blikket fra at flakke en enkelt gang ned over hende, før tankerne blev skyllet væk med en tår.

"Du er virkelig smuk," konstaterede hun dog alligevel, faktuelt. Og for en gangs skyld var det ikke kombineret med en nedpillende kommentar.

[Valerie McCormack]

Valerie så op fra bindebåndet med mild overraskelse i blikket, før et blødt smil gled over hendes læber og fik trækkene til at lyse en anelse op.

"Tak," svarede hun, mildt forundret, men varmt, som blikket landede ved Alissas ansigt og det var helt oprigtigt, da hun tilføjede.

"Og i lige måde."

[Alissa Avery]

Det var ikke kun den naturlige udvikling i samtalen eller, at de jo var alle fire om at tilbringe tid sammen den aften, der fik Alissa til at længes tilbage til Hamish’ skød og få genetableret den fysiske afstand, der var mellem dem, når de sad ved hver sin mand.

Ikke desto mindre smilede hun varmt over ordene og da Valerie var færdig med at lukke kjole, kunne hun alligevel ikke dy sig. Den ene hånd fandt op og førte lyst hår bag helbrederens øre. Og da ord pressede sig frem, var det komplet impulsivt.

“Du burde næsten være en af mine brudepiger.” Selvom der kun var lidt mere end fjorten dage til brylluppet.

[Valerie McCormack]

De havde holdt i hånden på vej derind og Alissas fingre havde været mod hendes skuldre, da kun havde hjulpet med kjolen, men ved den næste berøring, trak Valerie sig instinktivt en anelse. Måske var det i virkeligheden så lidt, at den anden pige end ikke ville mærke det, men fordi det var en handling, som det normalt kun var hendes mand, der gjorde.

Hun indså først sekunder efter, at hun havde været ved at trække sig væk og at det var fjollet. Det var da også glemt et sekund senere, da brynene gled let op og hun smilede afvæbnende.

"Jeg behøver ikke være med, bare fordi Archie er forlover," forsikrede hun mildt og havde i ordet burde ikke så meget hørt et tilbud, som en følelse af forpligtelse.

[Alissa Avery]

fortsættelse her