Ligheder og forskelle

[Alissa Avery]

Alissa var meget piget og klædeskabet afspejlede det. Normalt fik det pigerne til at måbe og springe ud af tøjet med iver efter at prøve det, hun gav lov til. Men Valerie så stadig tilpas interesseret ud til, at Alissa ikke tog tilbageholdenheden personligt.

“Hvis ikke du tror mig, kan du jo prøve den på og se, hvad han synes,” svarede hun med et henkastet træk på den ene skulder, der ikke matchede det spillende blik.

[Valerie McCormack]

Valeries blik sank ned over kjolen igen, som hun tydeligvis lod sig overbevise af Alissas udfordring. Det sitrede i hendes mundvige og hun fugtede læberne en enkelt gang, før hun kom til at blotte tænderne i et knapt-så-uskyldigt smil, som på en eller anden måde bragte mindelser tilbage fra tidligere situationer med veninder. Det var en rar fornemmelse.

"Hvad, nu?" spurgte hun, uden at lyde helt afvisende, selvom hun måske burde.

[Alissa Avery]

Nok havde Alissa ingen udfordringer med at manipulere, nød det endda, men hun var også oprigtig, når det var en mulighed og der var intet uærligt i hendes smil til Valerie. Brynene blev hævet lidt i en bevægelse, der kun understregede den udfordrende gnist i det grønne.

"Medmindre, du har andet, du skal?"

[Valerie McCormack]

Det var ikke så ofte, at Valerie blev udfordret på den måde, men de afslørende trækninger omkring mundvigene afslørede, at hun ikke for alvor havde noget imod det. Blikket gled kort i retning af stuen igen, før hun slap en lavmælt, munter lyd.

"Hvorfor ikke?" spurgte hun retorisk og tog en lille tår vin, før hun nænsomt satte glasset fra sig på en overflade, der helt sikkert kunne tåle det og, kun med lidt blufærdighed, kastede sig ud i at løsne sin kjole.

Hun tog imod den nye fra Alissa og tog imod hjælpen til at komme i den, selvom den var en anelse stram over bryst og hofter. Hun havde også sine tanker om længden, påvirket af højdeforskellen mellem de to, men til sidst blev hun da vrikket på plads i den og kastede et spørgende blik mod den anden pige.

[Alissa Avery]

Alissa sov stadig på sovesal med fire andre piger og var vant til at afklæde sig foran andre. Desuden brugte hun gerne menneskene omkring sig som påklædningsdukker og var ikke bevidst om blufærdig, som hun blot fortsat betragtede Valerie.

Det var noget helt andet at se den på helbrederen og musklerne strammedes lidt til om hendes hals, før hun fik skjult dem igen lige i tide til at smile ved blikket. For den klædte hende. Lidt for meget, nu solen havde lysnet hendes hår og givet huden en gylden glød.

"Ja, det er ikke mig, du vil have med hjem i seng," bemærkede hun med et dæmpet grin og gjorde et nik mod døren, der førte tilbage til stuen, hvor de havde efterladt mændene.

[Valerie McCormack]

Valerie søgte instinktivt en eller anden form for godkendelse, men ved ordene steg bare en anelse farve op i kinderne og hun kom til at smile bare en anelse forlegent, men uden reel fortrydelse. Det betød dog ikke, at hun ikke lige skulle bruge et sekund eller to mere, før hun nikkede og tøvende bevægede sig over mod døren.

Det føltes som om, at der var lige vel meget lår at se og hun ville ikke have hadet at se sig selv først, men hun stolede også på Alissa og selvom hun følte sig bare en anelse fjollet, så var hun også nysgerrig.

Hun kastede dog alligevel et enkelt blik tilbage på den anden pige, før hun puffede til den kun halvt åbne dør og trådte, temmelig selvbevidst, ud i stuen til Archie McCormack og Hamish Buchanan.

[Alissa Avery]

Nok fandt Alissa usigelig nydelse i at presse lidt til grænserne, men der var også mennesker, hun rent faktisk bekymrede sig om. Måske ikke Valerie endnu, men hun så et potentiale og det lod hun ikke gå til spilde.

I en blid berøring førte hun lidt af det lyse hår væk fra hendes skulder og tilbage på ryggen, før hun tog hendes hånd. Hun slap den først før døren til stuen og gav hende et opfordrende nik.

Det skete ikke ofte, men lige dér overgav hun spotlyset til en anden. Ikke, at hun sneg sig ind i hendes skygge, men gik i stedet ind ved siden af hende og så ualmindeligt tilfreds ud, som hun kunne gå forbi en forbandelsesbryder, hvis øjne var ved at trille ud af kraniet på ham.

Hun dvælede dog ikke ved synet, men muntrede sig bare, som hun uden tøven gled ned på Hamish' ene ben.

[Hamish Buchanan]

Hamish havde været midt i en lavmælt sætning, da døren til soveværelset gik op og de to kvinder kom ud igen. Hans blik søgte instinktivt i den retning, men det var forbløffelse, der gled over hans eget ansigt ved synet af Valerie, som han i et øjeblik havde helt svært ved at genkende.

Så drev blikket instinktivt over mod Alissa og det tog ham ikke mange øjeblikke at gætte, hvad de to kvinder havde haft gang i og han skjulte et tandsmil bag sit whiskyglas, som han uden tøven tog mod sin hustru og lagde en hånd over hendes hofte.

Et mørkt bryn blev hævet op mod hende, mundvigene sitrende, før blikket drev over mod det andet par, ikke uden nysgerrighed.

[Archie McCormack]

Det var ved at være noget tid siden, at kvinderne havde forladt stuen, men Archie havde ikke en eneste gang overvejet, hvad de mon foretog sig. Kvindeting, uden tvivl. Da døren gik op, rettede han dog instinktivt blikket mod lyden og kom aldrig rigtigt videre end det.

Øjnene spærrede sig op og forbløffelse var også at se i hans træk. Men der var meget mere end det. Munden var gledet let op og det var først, da heksen, han knapt havde bemærket ved siden af Valerie, gik forbi ham, at han blev vækket lidt af trancen.

Selvbevidstheden trådte ind, fik ham hurtigt til at lukke munden igen og rejse sig op. Hastigt fugtede han læberne og tog et par skridt over til hende. Knapt bevidst om bevægelse hævede han hånden og trak fingrene ned over hendes overarm.

"Hvad, ehm?" røg det dæmpet fra ham, færre ord end normalt, men denne gang af helt andre årsager.

[Valerie McCormack]

Valerie var glad for, at Alissa kom ud samtidig med hende og hendes blik gled kort efter hende, før det uundgåeligt søgte over mod Archie. Udtrykket på hans ansigt var det hele værd og det sugede behageligt i hendes mave, uanset hvor stor impulsen til at trække ned i skørtet så var.

Læberne blev fugtet, som det trak faretruende op i mundvigene og læberne endte alligevel let adskilt om et smil, som blikket kort søgte over mod Alissa, ikke uden anerkendelse, før det rettede sig op mod Archie.

"Alissa foreslog, at jeg prøvede noget anderledes," forklarede hun, blikket på ham nysgerrigt og med en lille snert af tilfredshed.

[Alissa Avery]

Valerie var smuk, men Alissa var også meget bevidst om, at Archies øjne havde haft en helt anden størrelse, før de forlod stuen. Der var da også noget selvtilfreds i måden, hun spidsede læberne i et smil, som hun blinkede til hende, inden blikket fandt tilbage til Hamish.

Hun kunne fortælle ham, hvad det kunne gøre med den rigtige kjole. Men hendes blik sagde det hele og hvis man var i tvivl, kunne man passende betragte forbandelsesbryderens degeneration. Hun lænede sig ind mod ham, til næsetippen strejfede hans tinding.

"Jeg har jo lært, hvad en sort kjole kan gøre ved en mand," hviskede hun, tydeligt kun for hans øre.

[Hamish Buchanan]

Hamish' ansigt søgte snart mod Alissa, da først vennen rejste sig og hans bryn hævede sig lidt, da hun lænede sig ind mod ham. Ordene trak dog et drenget smil frem og han bøjede nakken lidt frem for at skjule det, selvom han ikke var i tvivl om, at de to andre ikke så på dem nu.

"Jeg tror, at du bliver vores alles undergang," svarede han i et dæmpet tonefald, men med tydelig værdsættelse, som han klemte en enkelt gang sammen om hendes hofte og mødte hendes blik med et uvornt glimt i sit eget.

[Archie McCormack]

Archie overvejede slet ikke, at skørtet var kort. Vidste ikke, at det var en ting, han kunne overveje. Der var bare slanke, brune ben og et smil, der som altid gjorde ting ved ham. Men blikket blev ved at drive nedad på en måde, som han ikke normalt skulle kæmpe med på samme måde.

Han nikkede en gang. "Det ér anderledes," bekræftede han og fandt tilbage til de lyse øjne. Og selvom han ikke sagde det i så mange ord, kunne hans udtryk ikke efterlade megen tvivl om, at det gjorde gode ting ved ham.

[Valerie McCormack]

Archie var ofte meget respektfuld med sine blikke og hun oplevede ham sjældent have svært ved at holde fokus på den måde. Det efterlod hende en anelse forundret, men også fascineret og ved hans ord blottede hun tænderne i et smil, der måske ikke var helt pænt nok til selskabet.

"Jeg er glad for, at du kan lide det," svarede hun dæmpet, uden at være i tvivl om at det var sandt og uden at tage blikket fra ham nu.

[Alissa Avery]

Én ting var at udfordre Valerie, men noget helt andet var at gøre det med Hamish og hun nød, hvordan han måtte bukke lidt i nakken for at skjule et smil, der kun var for hende. Smilet om hendes egne læber var da også langt fra uskyldigt.

"Forhåbentlig," svarede hun med et lille vip med det ene af de lyse bryn.