Blind tiltrækning

[Erin Morgaine]

Det lød ret rart med hans planer. Den slags skete ikke i familien Morgaine. Hun åndede lidt ud. Det var sådan hele samtalen var startet i dag.

“Ikke rigtig. Det bliver ret kedeligt, ud over forhåbentlig noget besøg med Peninnah Flint, tænker jeg,” svarede hun. “Mine forældre er ikke de bedste til at holde fri, så jeg kommer nok bare til at strejfe alene rundt derhjemme.”

[Ian Ogilvy]

Ian havde en impuls til at sige, at han godt kunne underholde hende, men de havde allerede én aftale i sommerferien og han håbede at det kom naturligt derfra. Så derfor sagde han i stedet:

"Jeg regner også med at besøge Gideon Flint."

Det havde han i hvert fald gjort hvert år siden første år.

[Erin Morgaine]

Erin fugtede læberne. Hun havde mødt Ian hjemme hos tvillingeparret før, da de var yngre, men det var før drenge virkede interessante på nogen måde. I dag ville det nok være anderledes.

Hun smilede lidt, men bragte det ikke op. Det var bedst at se hvordan det gik med de allerede to aftaler de havde. Måske endte det med at gå helt skævt og slet ikke være som hun forestillede sig.

"Hvor langt er vi nu?"

[Ian Ogilvy]

Ian kastede et blik op igen fra sin overvågen af, hvor hun trådte. Han var ikke vanvittigt begejstret for at se slottet lige foran dem, men han forstod Erins behov for at komme ind, hvor hun selv kunne navigere.

"Vi er kun nogle få meter fra indgangen," svarede han og sagtnede instinktivt farten lidt. Bød hende at gøre det samme med grebet om hendes hånd.

"Jeg glæder mig allerede til festen," indrømmede han lavmælt.

[Erin Morgaine]

Erin sløvede lidt ned og fornemmede instinktivt noget bevidst i det fra Ians side. Det fik hendes mellemgulv til at tumle igen, sammen med hans lavmælte ord, der føltes tæt på hendes øre. Hun smilede åbenlyst smigret og lænede sig lidt ind imod ham.

"Hvis jeg vidste hvor den var henne, ville jeg kysse din kind," mumlede hun lavmælt.

[Ian Ogilvy]

Ians indre summede lidt over hendes reaktion og han tænkte ikke for alvor over det, som han standsede helt og opfordrede hende til at dreje sig ind mod ham.

I stedet for at svare, fangede han blidt den hånd, som han ikke allerede havde fat i og ledte den op til sin kind.

[Erin Morgaine]

Erin havde ikke helt forudset reaktionen, selvom hun måske burde have gjort det. Hendes mave tumlede lidt mere rundt i kolbøtter, som hun mærkede hans bløde kind under sine fingre.

Hun smilede lidt genert over at han nu havde en forventning om hvad hun ville gøre, men strakte sig alligevel lidt, lod fingrene glide ned til hans hals og trykkede et blidt kys ind imod kinden.

[Ian Ogilvy]

Ian gjorde ikke mere end at vise hende, hvor kinden var men han håbede naturligvis at hun ville følge op på sine ord. Og da hun strakte sig, lænede han sig instinktivt lidt ned mod hende. Hans hånd forblev ganske let om hendes, som den lå mod hans hals og det sitrede den mindste smule, der hvor varme læber strejfede hans kind.

Hun duftede godt og han kunne ikke lade være med at læne sig en anelse ind mod hende.

[Erin Morgaine]

Erin kunne dufte og mærke Ian. Nærheden fik mellemgulvet til at danse lidt og hun var lidt langsom om at trække sig væk. Til sidst skete det dog med en næve i nakken.

“Nu må vi hellere komme ind,” mumlede hun varmt.

[Ian Ogilvy]

Ians puls var ærligt talt også en anelse hurtigere end normalt, da Erin trak sig tilbage og han kunne ikke hindre læberne i at trække opad. "Mmh," gav han hende ret, men sneg sig alligevel til at stryge en tommelfinger ganske let over hendes kind, før han opførte sig ordentligt og ledte hende tilbage til slottet.

Han havde da heller ikke ligefrem noget at klage over. Han var kommet ud af det hele med meget mere end han først havde sat sig for.

Luk?