Nye tider

[Nathaniel Bancroft]

Nathaniel nikkede mens han blandede en klat grøn pasta i sin soja uden at se på hende. Han slugte kamelen ved at have indrømmet at have overset noget, sammen med et stykke ris og tun.

"Måske vi kan sætte en liste op med navne. Se hvem vi kan udelukke helt og hvem vi ikke kan. Det giver måske et bedre overblik." foreslog han efter at have sunket og rakte ud efter den ene af de to øl, der også havde været i posen.

[Peigi Ogden]

Peigi nappede selv et stykke og tyggede på det, alt imens hun nikkede eftertænksomt, tankerne allerede i gang med at snurre. "Mmh," bekræftede hun dog allerede før hun havde sunket. Hun tog den anden øl og havde næsten helt glemt, hvem det var hun sad sammen med. Den afslappede stemning mellem dem, blandet med elektriciteten fra den spændende sag, var også en ny.

"Det er et forsøg værd," konstaterede hun, tydeligvis ikke uden entusiasme og hævede øllen lidt til en impulsiv skål.

[Nathaniel Bancroft]

Nathaniel nikkede igen og lod halsen af sin flaske støde let mod hendes før han drak. Han sank med en momentært, akavet følelse, skubbede den væk og så spørgende på hende "Har du en Kvikskribler inden for rækkevidde? Så vi kan spise og lave liste samtidigt."

[Peigi Ogden]

Peigi havde den samme, akavede følelse, der kom sekundet efter at hun havde løftet sin flaske og det igen gik op for hende, hvem det egentlig var hun sad overfor. Hun skyllede den ned med slurken og slap en bekræftende lyd.

Hun lænede sig tilbage, trak ud i en skuffe og snart efter var en kvikskribler klar til at kradse over pergamentet. "Jeg tænker, at vi med nogenlunde sikkerhed kan udelukke datteren?"

[Nathaniel Bancroft]

Nathaniel fik et øjeblik til at betragte hende frit, mens hun fandt Kvikskribleren frem, men blikket var mere neutralt, da hun lænede sig frem igen. Han nikkede, tyggede og viftede et øjeblik med spisepindene i luften "Men ikke manden. Han virkede tilforladelig, men der var noget lorent ved det alibi han havde for den 16. april."

[Peigi Ogden]

Peigi satte kvikskribleren til pergamentet og den var allerede i gang, som hun nappede et stykke mere. Hun tyggede på det, mens han talte og rynkede en anelse på brynene.

"Hvad skete der den sekstende?" spurgte hun, uden at kunne huske alle detaljer. Hun havde da også først netop været ved at sætte sig ind i det hele.

[Nathaniel Bancroft]

Nathaniel slog ud med den ene hånd igen og skyllede en mundfuld ris ned med øl før han svarede "Det var der pengene forsvandt fra pengeskabet på kontoret. Han havde en ven til at bekræfte han var i en anden del af landet den dag, men der er flere vidner der sværger på, at have set ham i London, så der er noget der ikke stemmer."

[Peigi Ogden]

Peigi slap en lille lyd, der signalerede at hun huskede nu. Brynene trak sig sammen, som hun tyggede og skyllede efter med en tår øl og sank. Hun så lidt eftertænksomt ud for sig.

"Har du haft mulighed for at tale med vennen?"

[Nathaniel Bancroft]

Nathaniel nikkede og det trak svagt i hans mundvige "Masser af muligheder.. og jeg har haft aftalt flere møder med ham, men sjovt nok bliver han ved at blive forhindret.. eller bare glemme det." han så sigende på Peigi og var ikke i tvivl om hun også ville have prøvet noget lignende "Og dukket op uanmeldt steder jeg ved han ville være, men nu kender han mit ansigt efterhånden."

[Peigi Ogden]

Peigis albue hvilede mod skrivebordet, spisepindene mellem fingrene og ved hans ord, hævede øjenbrynene sig lidt, før læberne spidsede sig i et næsten smørret smil, som efterhånden måtte være velkendt. En flig af den provokation, som så ofte havde spillet mellem dem, selvom den var langt mere godmodig nu.

"Så er det måske på tide at afprøve en ny strategi, hm?"

[Nathaniel Bancroft]

Et stykke sushi blev dyppet måske et par ekstra gange i soja fordi han igen måtte sluge en mindre kamel før han nikkede og dermed gav hende ret "Min charme er øjensynligt ikke nok." konstaterede han tørt og besvarede hendes brede smil, med et udfordrende blik.

[Peigi Ogden]

Peigis smil var ikke bredt, men læberne var spidset let, så det fik mundvigene til at bue opad. Et øjenbryn hævede sig lidt over svaret, der føltes helt bekendt, men hun fulgte op med et muntert fnys, selvom det normalt hurtigt kunne have affødt reel irritation. Nu var det mest af alt en spøg, som hun fangede et nyt stykke fisk og fortsatte, lidt mere alvorlig.

"Jeg giver det i hvert fald gerne et forsøg."

[Nathaniel Bancroft]

Nathaniels blik hvilede vurderende i hendes et langt øjeblik før han sænkede det til bakkerne på bordet og forsøgte at beslutte sig for det næste stykke "Han har et møde i ministeriet i overmorgen." oplyste han efter et øjebliks betænktningstid. Det var ikke noget der ville komme let indenfor nærmeste fremtid, at give hende oplysninger på den måde, men havde man sagt A måtte man også sige B.

[Peigi Ogden]

Peigi var lidt overrasket over, hvordan øjenkontakten fik hårene i hendes nakke til at rejse sig lidt, men hun brød den ikke. Da han slog sit væk, gik det op for hende at hun ubevidst havde holdt vejret og hun tog en lydløs indånding. I et øjeblik troede hun reelt, at han ville afslå, men så kom det alligevel og hun nikkede, sammen med påmindelsen om at Nathaniel var hendes chef nu. I et par minutter havde det været lidt for nemt at glemme. Hun lagde pindene fra sig og tog en slurk af øllen. Den var tiltrængt.

"Jeg prøver at fange ham der," sagde hun til sidst og på trods af de tidligere spøgefuldheder, var der ingen tvivl om, at hun reelt tog det alvorligt.

[Nathaniel Bancroft]

Nathaniel så op igen med et nik, uden at have valgt et stykke sushi "Jeg finder lige tidspunktet til dig." han lagde spisepindene og rejste sig.

Han kunne have brugt magi til at kalde den lille seddel til sig, som han nu brugte et par minutter på at finde på sit nye skrivebord. Ikke fordi det rodede, men det hele gav ham mulighed for lige at huske sig selv på, at hun stadig var den person på redaktionen, han havde haft flest sammenstød med tidligere.

Noget havde dog tydeligvis ændret sig, mere end hans nye position og det sad stadig i baghovedet på ham, da han satte sig igen og skubbede den lille seddel med tid og sted hen over bordet til hende.