Post by Peigi Ogden on Mar 31, 2020 9:15:30 GMT 1
Peigi Vane Ogden
KALDENAVN Peg eller Peggy.
FØDSELSDATO 20-04-1997.
ALDER 29 år. Lidt endnu.
NATIONALITET Halvt engelsk, halvt skotsk. Peg gør, modsat sin bror, ikke det mindste for at skjule sin skotske accent.
BLOD Halvblods.
SOCIAL STATUS Hverken Ogden eller Vane har særlig status, selvom Ogden engang har haft fuldblodsstatus og er selvfølgelig lægger navn til den berømte Ogdens Ildwhisky. De er en relativt gennemsnitlig magisk middelklassefamilie, men med en relativt lukrativ familieforretning.
Udseende
FACECLAIM Phoebe Tonkin.
UDSEENDE Peggy har aldrig været specielt poleret eller skræddersyet, men det betyder ikke at hun er helt uden sans for mode. Hun har en mere afslappet tilgang til det og foretrækker velour i varme mønstre og toner og en blanding af flagrende og tætsiddende gevandter. Hun ynder alternative smykker, fundet på små markeder og har da også mere end én tatovering.
Det er dog slet ikke ensbetydende med at hun nogle gange fremstår usoigneret. Tværtimod er hun nærmest altid klar til at rykke ud efter en god historie og er måske også en lille smule forfængelig.
SÆRLIGE EGENSKABER -
Praktisk information
ARBEJDE Peigi er journalist på politikafdelingen på Profettidende. Det startede egentlig bare som en praktik, der ikke skulle være blevet til mere, men nu har hun fået blod på tanden og drømmer om at blive redaktør. Samtidig med at hun også står til at arve familiens whiskydestilleri og mærker et øget pres for at engagere sig mere der, end hun allerede gør.
KOLLEGIE Gryffindor.
ÅRGANG 2015.
TRYLLESTAV Æbletræ, dragehjertestreng, ti tommer.
ANDRE EJENDELE Peg har op til flere kvikskriblere og samler på notesbøger. Til gengæld har hun virkelig ikke tid til at have et dyr. Hun har dog en kost, som udelukkende fungerer som transportmiddel i en snæver vending.
Karaktertræk
PERSONLIGHED
Peigi Ogden er og har altid været drevet af sine ambitioner, men blev alligevel ikke fordelt til Slytherin. Hun er en arbejdshest, helt ind til benet og knokler for at opnå det, hun vil have. Og dét er gerne hele verden. Hun har nemlig svært ved at opgive noget på bekostning af noget andet og der dermed ikke komplet kompromisløs. Hun gaber måske jævnligt overfor meget, men så længe at hun kan holde sig selv kørende på en kop kaffe og til tider en stiv dram, så holder hun sig selv i gang. Hun higer efter at udmærke sig i journalistfaget, men hun føler også en dyb loyalitet overfor familieforretningen og skænker uden tøven det meste af sin fritid der, for at opveje for, at hun endnu ikke er der på fuld tid. Samtidig nægter hun at forsømme både familie og venner, hvilket i sidste ende betyder, at der kun er én tilbage at lade det hele gå ud over.
Men det har hun heldigvis for travlt til at tage sig af. Hun har en nysgerrighed på verden, som var det, der hev hende ind i journalistfaget i første omgang og hun elsker at tale med mennesker. Som sin lillebror er hun lidt en menneskekender og går gerne den ekstra mil for at få en ekstraordinær livshistorie - eller måske fra tid til anden en smule smuds. Hun kan være insisterende, men er også god til at være overtalende og hun er ikke bleg for at bruge et pænt smil til eller en flirtende kommentar for at opnå det, hun vil have. Det virker oftest på de lidt tørre politikere, hvilket nok aldrig stopper med at være en kilde til morskab.
Hun kan være rasende overbeskyttende overfor dem hun holder af og er loyal overfor de allernærmeste, men hendes liv i overhalingsbanen betyder også at hun har et væld af overfladiske relationer og hun er ikke bange for at trække på sine forbindelser eller udnytte dem, hvis det kan give hende noget hun kan bruge. Hun har dog, i sidste ende, aldrig gjort noget decideret usmageligt eller fornedrende. Og det er nok den samvittighed, der i sidste ende landede hende på Gryffindor.
MAGISKE TRÆK Pegs syn i drømmespejlet er i konflikt med virkeligheden, for i det ville hun se sig selv balancere både en stilling som redaktør på Profettidende og ledelsen af Ogdens Ildwhisky. Uden mørke rander under øjnene og uden at have groet et ekstra sæt arme. Modsat ville hun overfor en boggart se sig selv bukke sammen under presset, hvilket veritaserum også ville få hende til at afsløre: at hun et sted dybt i sine tanker gruer for, at det en dag bliver for meget at klare det hele. Lige nu er hun stadig mest i selvfornægtelse omkring det. Amortentia dufter af maltet korn, tryksværte og duften i luften på en kold efterårsmorgen.
Baggrund
FAMILIE
MOR Rosanna Vane, 49 år. Selvstændig eliksirbrygger. Halvblods.
FAR Angus Ogden, 51 år. Ejer af Ogdens Ildwhisky. Fuldblods.
LILLEBROR Padraig Vane Ogden, 26 år. Forvandlingsprofessor og overhoved. Halvblods.
LILLESØSTER Peanaidh Vane Ogden, 20 år. --. Halvblods.
BOPÆL Diagonalstræde. Og selvom hun er næsten tredive, journalist og tjener en hæderlig løn på det, så har hun naturligvis en roommate. Lejlighederne i den gade er ikke ligefrem billige, men det er værd at betale prisen for at være, hvor det sker.
HUSALF -
HISTORIE Peigi var det første barn af Angus Ogden og Rosanna Vane. Dermed var hun også den naturlige arving til den familieforretning, som Ogdenfamilien ejer og har lagt navn til. Det var ikke en enorm del af opvækset, men noget der befandt sig perifert i bevidstheden og Pegs barndom gik mere med halvt at passe på og halvt at drille sine mindre søskende, indtil den dag, hvor hun med stor stolthed modtog sit Hogwartsbrev.
Det var en stor dag, selvom hun også græd sig selv lidt i søvn aftenen inden over at skulle forlade sine forældre, Padraig og Peanaidh. Hun blev fordelt til Gryffindor og i løbet af ganske kort tid var savnet stort set glemt og Hogwarts overtog hendes hele verden. Hun var altid nysgerrig og på sit tredje år begyndte hun at skrive for skolebladet, hvilket ledte til at hun i sommerferien mellem sit sjette og syvende år tog en sommerpraktikplads på Profettidende.
Det der var startet som en hobby, blev lidt til et mål og hun kunne ikke lade være med at søge en lærlingeplads, selvom der var egentlig var sat op til at hun kunne være startet på destilleriet. Da hun fik pladsen, var det med en konstatering om at hun stadig var ung og at det ikke ville skade at få nogle års erfaring på arbejdsmarkedet, før hun trådte fuldt ind i familievirksomheden. Nu, mere end ti år senere, er hun dog fuldt uddannet journalist og har ingen planer om at stoppe lige foreløbig, selvom hun så småt begynder at mærke presset fra sin egen samvittighed over ikke at dedikere sig helt til destilleriet. Selvom hun i forvejen tilbringer en helt god del af sin sparsomme fritid der.
Måske kommer det da også på et tidspunkt til at indhente hende, at hun brænder sit lys i begge ender og vil det hele, men lige nu kæmper hun stædigt videre. Og har naturligvis også sit blik låst helt fast på den åbne redaktørstilling på sin egen afdeling. Der er ingen skam i at ville have hele verden, er der?
Andet
CBOX-NAVN Night.
ALDER 25 år.
HAR DU LÆST INTRODUKTION & REGLER Ja.
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.