Kulturelt indspil

[Bryce Donovan]

"Det er fair." var svaret som fulgte, sammen med et varmt smil over hans læber. Han havde det godt, i hvad der føltes som første gang i adskillige måneder. Han havde måske ikke opnået en fuld tilgivelse fra hendes side, men han havde fået en chance til. Så måtte han ikke lade den gå til spilde.

Hans hånd slap langsomt hendes, men han forblev siddende tæt på hende, og tog sit tekrus til sig igen.
"At invitere mig hjem til dig igen ville være en god start. Jeg kunne sagtens se mig selv komme herud igen." pointerede han med et drag om munden.

[Callista Runcorn]

Callista slap en lille, lettet lyd og smilede svagt før hun løftede kruset til læberne igen. Smilet vandt lidt mere styrke da han fortsatte og hun kneb øjnene lidt sammen mens hun betragtede ham "Ja?" hun overvejede og vendte sig så lidt, så hun endte med ryggen til ham. Ikke for at skabe afstand, men det modsatte, da hun let tøvende lænede sig tilbage ind mod ham og trak begge ben op i sofaen "Hvis du aldrig har oplevet Skye, kunne jeg godt overtales til at give dig en guidet tur."

[Bryce Donovan]

Det var ikke uden en vis grad af overraskelse og en smule tøven, at Bryce lod Callista læne sig ind mod ham. Ikke desto mindre var det langt fra ubehageligt, og efter et par sekunder sneg han sin ene arm omkring hendes krop, så han kubne holde hende ind mod sig. Fingrene strøg dovent over hendes mave.

"Jeg vil gerne se mere." svarede han, stadig smilende, mens han tillod sig at lade sig opsluge af at ligge dér med hende. Han endte med at læne hovedet lidt frem, og plantede et blødt kys i hendes hovedbund.

[Callista Runcorn]

Callista havde aldrig rigtigt været typen der søgte fysisk kontakt, med mindre den handlede om noget seksuelt og hun var en smule anspændt da en stærk arm lagde sig omkring hende. Hun lukkede øjnene et øjeblik og skubbede den momentær fornemmelse af at være fanget fra sig.

Den aftog med hans accept og læberne der strejfede hendes hår. Det var en ny følelse. Eller en hun ikke havde tilladt sig at lukke op for i årevis, men nu trak den en dæmpet, tilfreds udånding fra hende, mens hun slap kruset med den ene hånd og i stedet lagde den over hans "Jeg er glad for du er tilbage.." konstaterede hun dæmpet og ville nok ikke komme tættere på at indrømme hun havde savnet ham end det. Ikke endnu.

[Bryce Donovan]

Bryce kunne ikke huske noget tidspunkt, hvor han og Callista havde ligget på en måde som føltes mere intimt end nu. Som regel havde deres tidligere møder - i hvert fald i starten - bestået af en legende flirt som var endt i sengen eller op af hans skrivebord eller lignende. Enkelte gange var hun blevet og overnattet hos ham og havde sovet i hans seng. Alligevel virkede det som et helt andet niveau, at have hende liggende op af sig med sin hånd lagt over sin, og han åbnede hånden en smule så hendes fingre naturligt kunne falde ind mellem hans.

"Det er jeg også." besvarede han hende i det samme dæmpede tonefald. Han skulle aldrig være taget afsted i udgangspunktet, men det var for sent at fortryde det nu; han måtte bare indhente det tabte.
Med sin ene hånd lukket under hendes, brugte han den anden til forsigtigt at hæve Callistas hage, mens han lænede ansigtet frem over hendes skulder. Mørke øjne mødte hendes grå, idet han blødt lod sine læber finde hendes igen.

[Callista Runcorn]

Instinktet var at trække hånden til sig da han bevægede hånden under hendes, men da det ikke lod til han var ved at trække sig, lod hun tøvende fingrene glide ind mellem hans. Det var en uvant følelse, men som hun krummede fingrene let omkring hans, føltes det mere naturligt end hun havde forestillet sig.

Fingrene under hendes hage var insisterende, men ikke dominerende og hun drejede hovedet lidt, lagde nakken tilbage mod hans kraveben for at kunne se op på ham. Blikket flakkede let da han lænede sig frem, men hun trak sig ikke væk, da hans læber mødte hendes. Øjnene faldt i og fingrene lukkede sig en smule fastere omkring hans, uden at hun tænkte bevidst over det.

[Bryce Donovan]

Ligesom hende, lod Bryce sine øjne glide i, mens han udåndede et varmt suk, og blødt lod sine læber kærtegne hendes igen. Hånden under hendes hage flyttede sig, så hans hånd i stedet omkransede hendes kind. Hans anden hånd, som hun havde ladt sine fingre flette sig ind i, gengældte varmt det faste greb

Kysset blev langsomt brudt, men ikke uden at hans læber dvælede en smule ved hendes, og selv da han brød kysset trak han ikke sit ansigt længere væk fra hendes, end at han stadig kunne mærke hendes åndedræt mod sit ansigt. Det fik ham til at smile let for sig selv.
"Du kysser stadig godt." mumlede han lavt.

[Callista Runcorn]

Callista svævede et underligt splittet sted mellem at være på vagt og alligevel føle sig mindre anspændt, end hun havde gjort længe.

Hun åbnede ikke øjnene da han trak sig lidt væk og blev siddende med baghovedet hvilende mod ham, mens et insisterende smil bredte sig på hendes læber "Som at flyve på en kost.. man glemmer det aldrig helt." hun åbnede øjnene, kun for at se lige op i hans. Hun var tavs et langt øjeblik "Kys mig igen."

[Bryce Donovan]

I et kort øjeblik mødtes deres blikke igen, inden Callista bad ham kysse hende igen. Det var et ønske han var mere end villig til at indfri, og han smilede varmt til hende, idet han lænede sig frem for atter en gang at fange hendes læber med sine.

Denne gang var kysset ikke lige så forsigtigt, nu han følte sig mere sikker på at hun ville det. Øjnene var gledet i igen, mens hans læber kærtegnede hendes ømt. Hånden om hendes kind gled en smule mere op, så hans fingre nok en gang kunne stryge gennem hendes hår. Det var dog snart en ubehagelig stilling for hans nakke at kysse hende i, så hans anden hånd åbnede sig langsomt igen for at slippe hendes, i håbet om at hun ville vende sig i favnen på ham.

[Callista Runcorn]

Callista havde ingen indvendinger da han bøjede hovedet det korte stykke for at møde hendes læber igen. Det ville måske også have set en smule underligt ud, siden hun selv havde bedt ham gøre det. Fingrene der igen gled ind i hendes hår fik de små hår i hendes nakke til at rejse sig og en behagelig illing snoede sig ned omkring hendes rygsøjle.

Da has fingre gled ud mellem hendes, tøvede hun ikke mange øjeblikke før hun rettede sig lidt op. I det hun gjorde det, var hun også nødt til at slippe hans læber, men efter at have vendt sig mere om mod ham var hun ikke sen til at søge dem igen. En hånd lagde sig blødt mod hans brystkasse udenfor skjorten mens hun lænede sig ind mod ham, en i kysset endnu en gang.

[Bryce Donovan]

Det korte øjeblik hvor kysset blev brudt var det hele værd, da Callista vendte sig i armene på ham og igen trykkede sin mund mod hans. Den nye stilling lod Bryce lægge sin ene hånd om hendes nakke, mens den anden faldt om hendes lænd og holdt hende tæt til sig.

Det var på ingen måde sådan her, han havde forventet at hans dag ville have endt den aften. Og slet ikke, efter at han havde mødt hende, og fået bekræftet at hun havde været rasende på ham. Men han var glad for igen at kunne mærke hende sådan. Fingrene lukkede sig en smule om hendes mørke lokker, og han gav et dæmpet suk fra sig, mens han lod sig synke en smule ned og ligge mod sofaens armlæn, og trak Callista med sig i bevægelsen.

[Callista Runcorn]

Fingrene der krummede sig i hendes nakke, fik hende kun til at læne sig mere ind mod ham. Mere ville have mere og det var nemt bare at lade sig rive med af stemningen og det savn der havde gnavet meget af det år der var gået. Nemt at glemme det svigt der også var sket.

Hendes krop huskede måske alle de gode følelser mere end hendes fornuft og hun fulgte villigt med, da han lænede sig tilbage og hun endte halvt liggende ind over ham.

[Bryce Donovan]

Det føltes rigtigt at have Callista over sig igen. Det ville have været nok til at få Bryce til at bilde sig selv ind at han ikke havde svigtet hende i så lang tid, havde det ikke været for stædigheden som nægtede ham helt at ignorere det. Ikke desto mindre var følelsen af hendes krop over hans, og hendes læber mod hans, mere end nok til at distrahere ham i en betydelig grad.

Han gav en nydende lyd fra sig, da kysset mellem dem gradvist blev dybere, og hans ansigt blev lagt på skrå så han nemmere kunne trykke læberne mod hendes. Samtidig strøg hans tungespids lokkende mod hendes fyldige underlæbe i et forsøg på at skille hendes læber ad, og finde hendes igen.

[Callista Runcorn]

Callista glemte måske at tænke og lod sig bare rive med. De sultne kys ledte i en retning hun var mere tryg og komfortabel med, end med snak om følelser og den ømme intimitet før dem. Det i sig selv kunne folk kloge på mennesker og deres tankemønstre sikkert få mange siders grublerier ud af. For nu var det nøjagtigt hvad hun lukkede af for, mens hun søgte den umiddelbare bekræftelse da hun skilte læberne for hans tunge og lod den ene hånds fingre, glide ind i mørkt hår.

[Bryce Donovan]

Det var lidt for nemt at falde tilbage i de gamle vaner, når han lå dér med Callista. Alt for nemt at mærke varmen stige i kroppen, og hvordan hænderne vandrede en smule mere frit. Hånden ved hendes lænd faldt længere ned, og lagde sig over hendes hofte i stedet. Kroppen vred sig en smule op mod hendes, og han nappede let og kælent i hendes underlæbe.