Post by Callista Runcorn on Jul 10, 2018 15:50:31 GMT 1
Callista Runcorn
KALDENAVN Calli af nogle ganske få.
FØDSELSDATO 13-11-1996.
ALDER Toogtredive
NATIONALITET Irsk og skotsk
BLOD Fuldblods
SOCIAL STATUS Trods sin farbrors vederstyggelige forbrydelser under troldmandskrigen, og det faktum at han stadig soner i Azkaban, er Runcorn stadig et respekteret navn. Nok hovedsageligt fordi hele familien, offentligt har taget stærk afstand til de omtalte forbrydelser.
Udseende
FACECLAIM Bridget Regan
UDSEENDE Callista har blå-grønne øjne, der evig og altid spejder vagtsomt og inspicerende over deres omgivelser. Hendes træk er fine, med fyldige læber og markerede kindben. Hendes hår er fra naturens side helt mørkebrunt, tenderende sort. Det når hende til cirka midt på ryggen og bølger let. Hun er forholdsvis lys, med glat, fin hud. Hun ligger ret middel i højde, lige nogle cm over 1.70, og kan se de fleste mænd i øjnene. Det til trods, spankulerer hun så godt som altid rundt i høje hæle. Hun er slank, med en god hvepsetalje, og har generelt meget kvindelige former, som hun forstår at fremhæve så de fremstår bedst muligt. Hun er forfængelig og gør noget ud af sit udseende, altid, selv hvis hun står med begge hænder begravet i jorden i haven eller rider en tur i skoven. Det er ikke hende man ser på gaden uden ulastelig makeup og perfekt hår. Hvis man gør, så er der i hvert fald noget helt galt. Hun har et lille hvidt ar på overlæben. Det stammer fra et uheldigt sammenstød med hendes far, da hun blev informeret om, at hun skulle giftes. Det kom til et ophedet skænderi, og hendes far endte med at give hende en eftertrykkelig kindhest. Desværre kom en af hans tunge ringe i vejen og rev Callista.
SÆRLIGE EGENSKABER -
Praktisk information
ARBEJDE Obliviator i Afdelingen for Magiske Efterretninger og Retshåndhævelse
KOLLEGIE Slytherin
ÅRGANG 2014
TRYLLESTAV Piletræ, 10¼ tomme, basilisktand
ANDRE EJENDELE Hun har en bengaler-hunkat ved navn Bella, og en ung mosehornugle, der endnu ikke har fået et navn.
Karaktertræk
PERSONLIGHED Callista er en kompliceret personlighed. Hun har over årene udviklet en uforlignelig evne til at spille skuespil. Hun har en maske til enhver lejlighed og en fremragende evne til ikke at afsløre med hverken mimik eller kropssprog, hvad der foregår bag de skarpe øjne. Hvad der mest af alt lurer der, er bitterhed og misundelse - mod alle der har mere i livet end hun. Mod alle der har fået det hun engang drømte om.
Hun er beslutsom og direkte. Hun får som regel det, hun ønsker - eller i det mindste det hun tror hun ønsker. Problemet er, at der i inderst inde bor en dyb længsel efter en helt umulig drøm. Nok er aldrig nok og intet nogensinde godt nok, sådan kan det i hvert fald virke for hendes omgivelser. Der er noget hemmelighedsfuldt over hendes udstråling og måske netop hendes egne hemmeligheder, får hende til at gå efter at afsløre andres for at bruge dem mod dem. Hun har en tilbøjelighed til at foragte svagheder såvel hos andre som hos sig selv, men alligevel kan hun faktisk være både hjælpsom og medfølende, især hvis det gælder mennesker hun har ladet komme tæt nok på.
Callista har en skarp tunge, ind i mellem for skarp for hendes eget bedste, uanset hvem det går ud over. Hun er på ingen måde bange for at give råt for usødet, tale om tabuer eller være både manipulerende og beregnende når det passer ind i hendes eget kram. Desværre har det også ofte givet hende knubs, både mentalt og fysisk. Hun har en tilbøjelighed til at foragte svagheder såvel hos andre som hos sig selv, og diplomati er ikke hendes stærke side.
Callista er lidenskabelig som få, men denne lidenskab kommer ikke nødvendigvis ud på en iøjnefaldende måde. Hun kaster sig med krop og sjæl ud i enhver oplevelse – på sin egen kontrollerede måde. Hun ønsker at få mest muligt ud af livet og tager derfor fornøjelserne lige så alvorligt som forpligtigelser.
Den lidenskabelige natur slår igennem i alle aspekter af hendes gøren og laden. Især i hendes yngre år, kom den mest markant til udtryk i forhold til det modsatte køn og dermed seksualitet, men sandheden er, at den intense lidenskab og passion hun indeholder, findes i alt hun giver sig til – i arbejde, i politik, i leg, i alvor, i sine forhold til andre mennesker. Den gennemsyrer hele hendes personlighed og fodrer hendes ambitioner, uanset om de måtte være personlige eller karrieremæssige.
Netop den alt eller intet-mentalitet spiller også kraftigt ind, når hun først binder sig til et andet menneske, uanset om det er i kærlighed eller venskab. Hun er trofast og dedikeret når hun først har lukket op, men forventer altid noget for noget. Hun gør intet halvt, og netop denne mentalitet skaber ofte problemer for hende og har gjort det adskillige gange før i tiden. Hun lever stærkt, elsker intenst og har på den bekostning også lidt for let til jalousi og svært ved at give slip når hun først har knyttet sig til nogen. Rager man uklar med hende, kan man være sikker på det aldrig bliver glemt og kun sjældent tilgivet.
MAGISKE TRÆK Patronus: Efter sin skilsmisse gik der længe, hvor hun ikke havde held med, eller havde brug for, at fremmane sin patronus. Glade, lykkelige minder var der desværre ikke. Det er der blevet især det seneste år og de bedste minder ville nu inkludere Bryce og deres lille datter. Patronussen form af en los.
Boggart: Sin ex-mand. Ganske enkelt og nok også logisk, men et faktum hun hader inderligt. At hun lod et andet menneske forgribe sig på sig. Rent realistisk ved hun godt at hun intet kunne have stillet op, men hun klandrer stadig sig selv delvist.
Dementor: En bestemt uge af Callistas liv ville overfor en Dementor ganske givet passere revy for hendes indre blik. En pærevælling af hændelser der fik hele korthuset til at vælte og vendte op og ned på hele hendes liv. Den altdominerende blanding af magtesløshed, panik, frygt, uvished og afmagt som hun svævede rundt i på det tidspunkt vil komme op til overfladen igen.
Drømmespejlet: Sig selv som minister for magi og en af verdens mest magtfulde hekse, i en ikke så fjern fremtid.
Amortentia: Vanilje, magnolier, tør, varm jord efter regn og den aftershave der sædvanligvis er den Bryce bruger.
Veritaserum:
Selvom hun aldrig taler om det og oftest kun har hårde ord til overs for sine forældre, så higer hun stadig efter deres accept og har svært ved at acceptere og forstå, at de aldrig gjorde noget, for at hjælpe hende ud af et voldeligt ægteskab, men tværtimod gav hende skylden.
Baggrund
FAMILIE
Far: Mordred Runcorn, 65 år, lever af familieformuen gennem investeringer og handel, fuldblod
Mor: Polly Runcorn (født Lennox), 56 år, hjemmegående, fuldblod.
Bror: Castor Runcorn, 32 år, kontoroverhoved i Afdelingen for International Lov, fuldblod
Samlever: Bryce Donovan, 46 år, fuldblod, højesteretstroldmand
Datter: Scarlett Donovan, 0 år, fuldblod
BOPÆL Hun bor nu på Donovan-landstedet udenfor Kildare sammen med Bryce. De har beholdt Callistas lille hus ved Portree på Isle of Skye.
HUSALF Donovan-familien har været tjent af den kvindelige husalf Aifric i tre generationer
HISTORIE Callista kommer af en gammel irsk, fuldblodsslægt, der kan føres utallige år tilbage. Hun er opdraget til at det er et faktum der hæver hende over de fleste andre. Hendes familie har i generationer boet i Kenmare i Irland, hvor hendes forældre også stadig bor.
Som så mange andre magiske slægter, havde familien tradition for, at deres afkom kom på Hogwarts når de nåede skelsalder. Så da Callista rundede 11 år, blev hun sendt til Hogwarts og blev fordelt til Slytherin. Hun fandt hurtigt sin plads på skolen, blandt både lærere og de andre elever.
I sine første år på Hogwarts koncentrerede hun sig hovedsageligt om sin skole, men på samme tid, fik hun hurtigt skabt sig et vist ry på først sit eget kollegium, og dernæst blandt sine jævnaldrende. Årene var dog ikke gnidningsfrie. Alene pga sit efternavn, mødte hun, og hendes fætre og kusiner, en del modstand, der ikke blev mindre, pga. Callistas egne, ligefremme holdninger, der sjældent faldt i god jord. På samme tid begyndte det for alvor at kunne mærkes hjemmefra, at forældrene havde helt andre forventninger til hendes fremtid, end de havde til hendes tvillingebrors. Forventninger hun absolut ikke selv så nogen fremtid i.
Hun var en stræber og dygtig i skolen, men selv hun kom ikke gennem sine skoleår, uden at blive ramt af Amors pile. Selvom alt hun var opdraget til gik imod at involvere sig med en halvblodstroldmand, så måtte hun til sidst bøje sig. Forholdet var stormfuldt det år det varede og selvom Callista aldrig ville indrømme det, så var hun lykkelig. For en kort stund, men frygten for at binde sig og blive latterliggjort fordi hun gik stik imod alt hun påstod at stå for, drev hende i sidste ende til at ende forholdet ret brutalt.
Hele affæren satte dybe spor i den 17-årige pige, men som Callista gør bedst, pakkede hun det hele væk i en fin, mental kasse og undertrykte det hele med en god portion benægtelse. Derfra kørte hun hårdere og mere aggressivt på med sine politiske jern og gik ud fra Hogwarts med flotte karakterer i sine FUT'er og allerede lovet en stilling i ministeriet, skaffet gennem nogle af sin fars utallige kontakter. Hun fik en lejlighed i London, tæt ved ministeriet og startede på et nyt kapitel af sit liv.
Idyllen holdt dog kun for alvor nogle år, da hun på sin 21-års fødselsdag, af sine forældre fik den besked, at de havde fundet et passende parti til hende og allerede havde indgået aftale om ægteskab mellem hende og den ældste, og eneste søn af en anden fuldblodsfamilie. Selvom Callista i adskillige år havde haft et vist bekendtskab til manden, så kom det alligevel bag på hende. Ægteskab var på ingen måder en del af hendes planer, ikke før hun havde opnået hvad hun ville med sin karriere, og ikke før hun selv kunne vælge og selv da, ikke med ham. Det skabte et større opgør mellem hende selv og forældrene, der dog hverken var til at hugge eller stikke i og enden på det hele blev, at hun et halvt år efter, var en gift kvinde.
Glansbilledet på det perfekte ægteskab holdt dog kun nogle år, før tingene kørte virkeligt af sporet. Forholdet blev løbende mere og mere anspændt og efter en række ubehagelige hændelser, der kulminerede i et brutalt, fysisk overgreb, forlod Callista deres fælles hjem, og så sig ikke tilbage.
Den efterfølgende skilsmisse trak ud længe, da både hendes egen, og hendes mands familie, var på hans side. Hele affæren blev meget offentlig og der skulle gå det meste af et år, før hun endelig kunne kalde sig en fri kvinde igen. Det i forvejen anspændte forhold til hendes forældre, blev dog kun værre og hun har i dag kun den kontakt med dem hun er absolut nødt til at have.
Andet
CBOX-NAVN Lillith
ALDER Gammel nok. x)
HAR DU LÆST INTRODUKTION & REGLER Ja
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.