Kulturelt indspil

[Callista Runcorn]

Om det var hans hånd der søgte længere ned, nappet i hendes underlæbe, eller hans krop der bevægede sig under hendes vidste hun ikke helt. Noget fik hende i hvert fald til at tage en dyb indånding og i stedet for at fortsætte, trak hun sig lidt tilbage og så ned på ham, pupillerne store af begær, men blikket også tvivlende "Er det her ikke bare at havne direkte tilbage hvor vi slap?" spurgte hun dæmpet, uden dog at have fjernet fingrene fra hans hår, eller gjort yderligere anstalter til at trække sig væk.

[Bryce Donovan]

Øjeblikket blev afbrudt nærmest lige så pludseligt som det var opstået. Men det var gået langt nok til at Bryce mærkede hjertet hamre adskillige takter hurtigere.
Et skyldbetynget udtryk gled over hans ansigt, og han rømmede sig dæmpet.

"Jeg lod mig rive med." Forklaringen lød oprigtig, om end uden meget fortrydelse. Han havde ladt sig rive med, men det havde været en så naturlig udvikling mellem dem, at han ikke havde set en grund til at stoppe det. "Jeg vil ikke bare falde tilbage til det gamle."

[Callista Runcorn]

Callistas læber krusede sig i et svagt, men reelt smil over hans forsvar "Ikke mere end jeg selv gjorde." påpegede hun med et sigende blik og lod fingerspidserne stryge over hans nakkehår "Det er ikke fordi jeg ikke har lyst.." slog hun fast. Som om han ville være i tvivl længere "Det er ikke alt det gamle der var noget galt med." fortsatte hun, før hun bøjede hovedet og lod næsen stryge langs hans kæbe.

[Bryce Donovan]

Hendes reaktion var, om ikke andet, beroligende, og Bryce tillod nok et lille smil at brede sig over hans læber, mens Callistas næsetip strøg langs hans kæbe, så han ikke kunne andet end at læne ansigtet lidt frem mod hendes, dog uden at deres læber mødtes helt endnu.

"Nej... Det gamle var slet ikke så ringe." medgav han enigt med et legende glimt i de mørke øjne. Hendes forsikringer om at hun tydeligvis havde lige så meget lyst til det her som han havde - samt det tydelige begær hun havde haft i blikket, han var sikker på var direkte afspejlet i hans egne - fik hans hånd ved hendes hofte til at krumme sig en smule omkring hende. "Men måske skulle jeg stadig gøre mig en smule mere umage end det her, hm? Gøre mig fortjent til det igen?" Tonen var dyb og blød, og smilet varmt, da han lænede ansigtet et stykke længere frem og kyssede hendes kæbe og det øverste af hendes hals.

[Callista Runcorn]

Callista lagde hovedet lidt til siden for at give hans kys bedre plads. De fik det til at kilde behageligt og hun kunne ikke lade være at smile mens hun endte med ansigtet halvt skjult mellem hans skulder og hals "Det lyder som en god plan i mine ører." medgav hun og lod læberne strejfe hans hals, lige under øret "Hvis vi kan få det her til at fungere, har vi tid nok." det var ikke noget hun troede hun nogensinde ville høre sig selv sige, men nu lå det der alligevel, som et løfte mellem dem.

[Bryce Donovan]

Den kildende fornemmelse var gengældt, da Callista selv strejfede hans hals med sine læber. Kysset havde været så fjerlet og blidt, men det havde næsten kun gjort ham desto mere opmærksom på det. Dog ikke nok til at distrahere ham fra at registrere ordene hun mumlede, og som fik ham til at trække ansigtet en smule tilbage for i stedet at kunne lade sit blik møde hendes igen. Et varmt lå på hans læber.

"Yeah?" Hånden i hendes nakke strøg kærtegnende gennem hendes nakkehår. Det havde været én ting at tale om muligheden for at give det her en chance, men det føltes som noget andet når hun talte om det som et værende faktum. "Ja. Vi har tid nok." konkluderede han enigt. Der var vel ingen grund til at forhaste sig. Heller ikke, selv om at han havde mærket hele kroppen sukke efter hende.
Læberne fandt hendes i et blødt kys. "Hvordan vil du gøre det? Jeg har jo teknisk set allerede bedt dig ud igen." påpegede han med et spor af et grin i blikket.

[Callista Runcorn]

Callista lukkede øjnene et øjeblik og tillod sig at nyde følelsen af bare at være tæt på et andet menneske. Det var svært at give slip og åbne op for netop det, men på en uvant måde, var det på samme tid det hun havde brug for, mere end at trække ham med op i sin seng.

Hun løftede hovedet lidt da han drejede hovedet og gengældte hans kys. Spørgsmålet plantede en overvejende rynke mellem hendes bryn "Vi kunne tage væk en weekend.." det var en spontan tanke, men hun løb med den "Få snakket ordentligt og så er ingen af os mere på hjemmebane end den anden. Det er begrænset hvor meget man får talt hen over en middag når man er omringet af andre mennesker." hun tav og så afventende på ham.

[Bryce Donovan]

Overraskelsen var tydelig i Bryces ansigt, men minen gled næsten omgående ind i tankefulde folder, som han overvejede hendes forslag. Det var en idé som gav meget god mening i hans optik. De havde kun fået kradset overfladen af, hvad de egentlig havde at snakke om, under deres middag. Der var trods alt rigtigt hvad hun sagde; det var begrænset hvad de kunne tale om, omringet af andre mennesker. Mugglere såvel som magikere.

"Ved du hvad, det lyder som en god idé." dømte han til sidst, og lod blødt sine fingre stryge hele vejen op langs Callistas rygrad, til de forsvandt ind mellem hendes nakkehår. "Det lyder rart med en weekend væk... og jeg kan ikke forestille mig nogen, jeg hellere ville tilbringe den med." Smilet fik en varm kant, mens han blot lagde sig mere til rette med hende over sig. Kroppen havde nået at falde lidt til ro igen. "Vi kunne tage et sted i Irland, hvis du har modet på det. Et sted, ingen af os har været før. Bare for at undgå at nogen af os er på hjemmebane." Eller at blive konfronteret med Callistas fortid. Det havde ellers været tydeligt at en del af hende savnede det irske landskab, så måske var der en måde at få både i pose og sæk.

[Callista Runcorn]

Callista smilede svagt efter han havde fået lov til at overveje forslaget og gav sig let under en kuldegysning over fingrenes vandring op langs hendes rygrad "Mhm.." medgav hun, for jo mere hun selv tænkte over det, jo bedre lød det. Hun tøvede dog tydeligt, ved forslaget om Irland og de mørke bryn trak sig sammen over næseryggen.

Der gik adskillige sekunder hvor hun stadig så ham i øjnene, men tydeligt overvejede, før hun nikkede "Så længe det ikke er Kenmare eller omegn.. så har vi en aftale."

[Bryce Donovan]

"Kenmare og omegn er taget af kortet." lød svaret uden tøven, mens smilet atter bredte sig over Bryces læber, mere end tilfreds med at være kommet et skridt videre i planlægningen af deres spontane weekendtur. Det var heldigvis ikke fordi det begrænsede deres muligheder voldsomt. Irland var stort nok til at de stadig burde kunne finde steder at tage til, som ingen af dem var bekendt med.

"Så hvad er du til? Hytter gemt væk i en skov eller fine hotelværelser i storbyerne?" Der var noget legende i kanten af hans mundvige. Han kunne ikke lade være. Måske var han også bare ved at være mere tilpas ved at tale om det her med hende. "Personligt har jeg ingen præferencer."

[Callista Runcorn]

Et taknemmeligt glimt strøg over Callistas ansigt og veg så til fordel for et lille smil og en overvejende mine "Hvis jeg kan få det bedste fra begge sider, så ville det være perfekt." smilet vandt lidt mere kraft mens hånden forlod hans nakke og i stedet lagde sig på hans brystkasse "Jeg får storby nok til hverdag." startede hun ud og fortsatte "Jeg holder ufatteligt meget af smuk natur, men lidt luksus uden at skulle røre en finger siger jeg heller ikke nej til."

[Bryce Donovan]

Bryce nikkede eftertænksomt, mens han gennemgik hendes ønsker.
"Hrm... Det burde vel kunne lade sig gøre at finde noget luksus ude i naturen. Vi behøver trods alt ikke gå helt amok." lød det spøgefuldt. Han var i hvert fald sikker på at han kunne opspore et eller andet, selv om at han, for én gangs skyld, ikke mente at have nogen kontaktpersoner han kunne udnytte. Han var bogstavelig talt ude i ukendt terræn - men det var jo også lidt meningen.

"Jeg undersøger vores muligheder og kommer tilbage til dig, når jeg har fundet ud af noget. Lyder det fint?" spurgte han varmt, og kunne ikke dy sig for at læne sig frem igen, så han lige netop kunne strejfe hendes læber med sine igen. Han nød hvor behagelig stemningen mellem dem lod til at være blevet. Det var en god start.

[Callista Runcorn]

Callista blev liggende, rimelig godt tilpas som de lå og bare så på ham, mens fingrene tegnede små, usynlige cirkler mod hans skjorte "Jeg sagde aldrig jeg ville gøre det nemt for dig." konstaterede hun med et lurende smil og nikkede "Mhm.." mumlede hun før hun strakte hals og mødte hans læber på halvvejen.

Hun dvælede i kysset og da hun trak hovedet lidt væk, lå der et spørgsmål i hendes blik, allerede før hun satte ord på det "Der er også en anden mulighed for at finde ud af om vi kan få det her til at fungere udenfor et soveværelse.. eller et kontor." tilføjede hun og tog lidt af alvoren væk igen.

[Bryce Donovan]

Han bed sig mærke i hvordan Callista dvælede i kysset, og han lod det selv vare så længe som muligt, indtil hun selv brød det.

Hans mundviger havde vendt en smule opad i en antydning af et smil, som kun aftog en smule som det så ud som om Callistas forslag var af den mere seriøse natur. I hvert fald indtil hun kom med den spøgefulde hentydning til deres aktiviteter på hans kontor, som fik smilet til at vende tilbage igen.
Fristelsen til at lave en joke om andre steder end soveværelset eller kontoret de kunne udforske meldte sig, men han bed den i sig og betragtede hende i stedet afventende.
"Ja? Hvad har du i tankerne?"

[Callista Runcorn]

Callista var ikke den mest humoristiske person og når den side af hende viste sig, var det oftest meget tørt. Der var dog undtagelser til alle regler og et glimt i hendes blik spillede momentært, som svar på det der spillede i hans "Avery-Buchannan brylluppet.." begyndte hun og fortsatte efter et øjebliks tøven "Jeg går ud fra du også har fået en invitation. Vi kunne tage afsted sammen." hun tav og så afventende på ham, ganske klar over, at hvad hun havde foreslået, var meget offentligt, men måske var det netop derfor en god test.