Kulturelt indspil

[Bryce Donovan]

Bryce blinkede en gang med øjnene, mens han overvejede. Det var sandt, at han også havde modtaget en invitation til det kommende bryllup den sommer, og han havde da ikke haft nogen intentioner om ikke at tage afsted. At tage afsted sammen med Callista var alligevel et stort skridt. Hidtil havde de to holdt en lav profil om deres lille affære med hinanden, men dette ville få dem frem i offentlighedens lys. Men ligesom hende, måtte også han nå konklusionen at det måske var meningen, og ville teste hvor godt de fungerede sammen udenfor soveværelset.

"Jo. Hvorfor ikke?" Smilet vendte tilbage til hans læber. "Jeg havde tænkt mig at tage afsted alene, men at komme med en date ville være noget bedre." Smilet fik en spillende kant. "Det bliver vist også første gang jeg får dig at se i en kjole til sådan en anledning siden et vist maskebal."

[Callista Runcorn]

Dybt inde havde hun nok ikke forventet han ville acceptere forslaget og at han gjorde, var en underlig splittet følelse. På den ene side skræmte tanken om at skulle stå offentligt frem hende, men på den anden var det betryggende, at han uden den store tøven, var villig til at gøre det - med hende. At hendes familie uden tvivl ville være til stede, var et faktum hun helt ignorerede for nu.

Konstateringen fik et nyt smil til at kruse sig på hendes læber og impulsivt strakte hun hals igen og kyssede ham, stadig dvælende, men mere intenst, med alle de følelser bag, som hun ikke rigtigt kunne sætte ord på. Hun så uudgrundeligt på ham da hun brød væk igen "Måske det er en god undskyldning for at købe en ny kjole endda."

[Bryce Donovan]

Hvis Callista ikke havde nogen planer om at det her skulle ende på soveværelset, blev hun nødt til at holde op med at kysse ham sådan. Bryce kunne i hvert fald ikke finde det i sig til at afvise hverken hende eller kysset, som han gengældte med den samme intensitet, samtidig som hans favn omkring hende blev en smule tættere.
Alligevel lod han hende bryde kysset endnu en gang, og han betragtede hende med et varmt drag om munden. Hun havde stadig evnen til at varme hele hans krop op med et enkelt kys.

Øjenbrynene gled en smule op i panden på ham, mens smilet bredte sig.
"Det lyder lovende. Så bliver jeg måske også nødt til at skaffe et nyt jakkesæt, hm?" En finger strøg over Callistas kind. "Vi kan ikke have at vi ikke viser os fra vores bedste, første gang vi viser os offentligt frem sammen, kan vi?" Første gang. Det antød fremtidige gentagelser, men Bryce var heller ikke imod tanken.

[Callista Runcorn]

Callistas smil blev bredere mens hun uden at tænke over det lænede kinden ind mod hans finger "En fest er altid en gangbar undskyldning for at købe nyt tøj, er det ikke?" hun lagde hænderne over hinanden på hans bryst og lod hagen hvile på dem uden at slippe hans blik "Nej.. hvis det er noget vi skal gøre, kan vi ligeså godt gøre det ordentligt." læberne skiltes til et glimt af hvide tænder.

[Bryce Donovan]

"Vi er helt enige." medgav han blødt, også uden at hans blik blev trukket fra hendes. Det var en anden form for øjenkontakt de havde nu, end hvor de før i tiden havde sendt hinanden de små flirtende blik. Det føltes mere intimt, selv om de begge var fuldt påklædte. Det var en mærkværdig følelse, men han kunne ikke påstå at han hadede den.

"Tænker du så at overraske mig til brylluppet med kjolen, eller må jeg se dig i den før festen? Det betyder vel kun ulykke hvis gommen ser brudekjolen før vielsen." påpegede han spøgefuldt.

[Callista Runcorn]

Callista løftede først brynene lidt, så hele hovedet for bedre at kunne se hans ansigt "Det ved jeg ikke.." hun betragtede ham vurderende, stadig med et smil spillende på læberne "Hvis du henter mig , kan man jo sige du uanset får den at se før brylluppet." musede hun, udemærket klar over det ikke var det han havde ment "Hvad ville du foretrække?"

[Bryce Donovan]

Han behøvede ikke tænke længe, da svaret slog ham som ret ligetil.
"Det ville da give mere mening hvis vi ankom til festen sammen, synes du ikke? Det ville også understrege at vi kommer som et par, og ikke bare mødes til brylluppet." påpegede han, før hans mine blev ganske eftertænksom.
"Måske ville det også være en god test for os, hvis jeg var med dig for at finde kjolen. Hvis jeg kan overleve en shoppingtur, kan vi overleve det meste." tilføjede han, kun halvvejs i spøg.

[Callista Runcorn]

Callistas bryn krøb lidt op igen og mundvigene sitrede mens hun lyttede uden at afbryde. Hun havde egentlig tænkt det lå i det oprindelige forslag, men hun nøjedes med at nikke, mens blikket spillede lidt "Mhm.. det ville give glimrende mening." gav hun ham ret og flyttede sig lidt for at komme til at ligge bedre. Brynene krøb igen lidt op da han fortsatte, mild vantro på hendes ansigt sammen med et underholdt udtryk "Du må være den første mand der nogensinde har tilbudt at gøre det frivilligt." konstaterede hun tørt og slap en underholdt lyd "Det kan jo være en del af vores weekendtur.. hvis du kan finde et sted der opfylder alle de krav."

[Bryce Donovan]

Bryce måtte slippe en egen underholdt lyd, der nok var en blanding af et fnys og et tørt grin. Glimtet i de mørke øjne antød alligevel at han stadig var i et muntert lune, til trods for hendes drillende kommentar.

"Jaja. Hvis nogen spørger, siger jeg stadig at du tvang mig til det." svarede han tilbage og blinkede legende med øjet. "Så kravene til weekendturen er natur, ikke helt uden luksus, og i nærheden af butikker som byder på fine kjoler. Det er en god udfordring du giver mig, Runcorn." smilede han af hende. Han håbede bare at han kunne leve op til den.

[Callista Runcorn]

Det halve grin smittede og mundvigene sitrede igen mens hun nikkede "Mhm.. det opsummerer det vist." bekræftede hun, bøjede hovedet lidt og plantede et impulsivt kys mod hans skjorte "Igen har jeg aldrig lovet det skulle være nemt." hun løftede hovedet lidt igen "Men jeg vil vente spændt på at se, hvad du finder."

[Bryce Donovan]

Smilet vedblev på hans læber, da hun kyssede hans skjorte. Han kunne sværge på, at han kunne mærke varmen gennem stoffet, selv efter at hun havde hævet blikket op mod ham igen. Fingrene genoptog sine blide strøg gennem hendes mørke lokker.

"Hrm. Jeg må gøre mit bedste, så du bliver tilfreds, ikke?" spurgte han sigende. Det var ord han havde brugt før, om end i en helt anden, og knapt så uskyldig, sammenhæng. Det lå lige til højrebenet at bruge det igen i den her situation.

Hans blik skævede mod vinduet et sted over dem, og den mørke nattehimmel som lå på den anden side. Han turde slet ikke gætte på hvad klokken var blevet. Blikket faldt tilbage på Callista, som han betragtede med et skævt smil. "Det er ikke fordi jeg har travlt med at komme hjem - for tro mig, der er intet jeg hellere vil, end at blive - men jeg vil ikke trænge mig på hos dig, og hvis jeg skal finde et passende sted for os, hjælper det at være udhvilet." Han smilede sigende, men uden at hans fingre standsede sit kærtegn af hendes hår. Han havde ingen formodninger om at hun ville tilbyde ham at overnatte. Ikke mindst fordi de gange hun havde overnattet hjemme hos ham, havde de sovet nøgne. Og han havde ikke ligefrem noget skiftetøj med sig.

[Callista Runcorn]

Callista nikkede og fik et øjeblik eller to til at betragte ham, da hans blik vandrede mod vinduet. Han havde ikke forandret sig meget. Ikke fysisk i hvert fald, ud over måske et par grå stænk i skægget, der ikke gjorde det mindste.

Hun samlede de vandrende tanker igen da hans blik fandt hendes igen og smilede svagt over konstateringen. Som om hun ikke selv var mere end fristet til at lade ham blive, men hun var ligeså viljestærk og nøjedes med at nikke let. Hvis hun blev liggende, ville hun uden tvivl falde i søvn, ikke mindst over fingrene i sit hår.

Hun lukkede øjnene og sukkede tungt. Lå sådan et langt øjeblik før hun åbnede dem igen og satte begge hænder blødt mod hans brystkasse for at skubbe sig op at sidde igen.

[Bryce Donovan]

Bryce havde som sagt ikke travlt, så han havde ingen protester da Callista, til trods for hendes enige nikken, så ud til at tage sig et øjeblik til at blive liggende over ham, før hun til sidst skubbede sig op og sidde.
Det fik Bryce til selv at sætte sig op igen, inden han rejste sig helt fra sofaen og rettede en smule i sit tøj, som var blevet rodet en smule til efter at have haft Callista liggende over sig.

Da han igen følte sig rimelig præsentabel vendte han sig mod Callista igen, og betragtede hende med et varmt smil om læberne. Han nød den nye dynamik de havde fået mellem sig. Den var behagelig. Endda bedre end den havde været, da deres forhold blot havde bestået af det fysiske.
Han rakte ud efter hende og trak hende op og stå med ham, så han igen kunne trække hende til sig.
"Jeg giver dig besked, når jeg har fundet noget passende. I mellemtiden kan du jo begynde at tænke på kjoler." Han smilede sigende, inden han lænede sig frem for igen at fange hendes læber med sine. Denne gang dvælede han dog i kysset, og lod øjnene glide en smule i.

[Callista Runcorn]

Callista kunne mærke sit hår sidde mindre end perfekt, eller måske var det kun fordi hun af natur var rimelig forfængelig, hun vidste det ikke var tilfældet. Hun glattede det lidt med fingrene som kam mens han rejste sig, men lod det være som det var da hun i stedet tog hans hånd, rejste sig og øjeblikket efter igen befandt sig i hans arme.

Hun lagde begge hænder mod hans overarme og nikkede som svar, før øjnene gled i og hun lænede sig ind i endnu et kys.

[Bryce Donovan]

Kysset var nok til at Bryce igen mærkede hvordan varmen fyldte ham, og han nåede at registrere hvordan en dæmpet, nydende lyd gled over hans læber, før det lykkedes ham at trække sig tilbage, og betragtede Callista med et varmt smil. Det krævede en vis grad af hans selvkontrol at beherske sig selv, og han måtte da også stryge tungen over læberne for at dvæle en smule ved smagen af hende. Han måtte finde et sted hurtigt, så de kunne få deres weekend sammen. Han så allerede meget frem til den.

"Du hører snart fra mig." lovede han hende før han slap hende, og bevægede sig over til hendes pejs igen, hvor han tog en nævefuld af Susepulveret. "Godnat, Callista." sagde han som afsked, før han trådte ind i pejsen og rømmede sig. "Donovan-palæet, Kildare!" Ordene blev fulgt af at Susepulveret blev smidt, og sekundet efter forsvandt han i et inferno af grønne flammer, før pejsen igen stod tom og ulmende.

Afsluttet