Julegrinchen

[Benedict McLaggen]

Benedict var blevet overtalt til at have en grim julesweater på igen i år. Han havde afkrævet et løfte om at det betød plus på kontoen og fået det fra June Chang-Masters.

Derfor stod han nu, helt grim og måske ikke i det vildeste julehumør, og drak en æggesnaps oppe på kontoret, i opvarmning til at de efterhånden skulle bevæge sig nedenunder til selve julefesten.

[June Chang-Masters]

June havde grinet lidt af Bens spøg om julestrik og plus på kontoen - og selvfølgelig givet ham lige præcis, hvad det havde taget at få ham i det nye sæt unægteligt morsomme sweatre. Humøret var derfor højt, da hun krydsede rummet mod sin kæreste, der så absolut miserabel ud i sit outfit.

“Du ligner én, der er klar på at fes-te,” bemærkede hun med et drilsk smil og det ene bryn let hævet.

[Benedict McLaggen]

Ben fnøs let over Junes bemærkning, men hans mundvige sitrede alligevel lidt op, før han himlede med øjnene af hende og rystede en smule på hovedet.

"Det er fordi du har sørget for det vildeste festgear, der gør alting for at skabe respekt omkring mig på det nye kontor," drævede han, men indfangede hende alligevel med den frie hånd og sneg armen omkring hende.

[June Chang-Masters]

Brune øjne fulgte Ben, der gennemgik de normale stadier efter Junes bud på humor: fnyset, det modvillige smil, de himmelvendte øjne og til sidst underkastelsen til den unægtelige sandhed, at det nu bare var objektivt morsomt, i hans hovedrysten. Hun fulgte eksemplet og lagde den ene arm om ham.

“Sikken respekt, hvis den er truet af lidt humor,” pointerede hun med et smil, men ventede ikke på svar, før hun nikkede mod æggesnapsen i hans hånd. “Er den god?”

[Benedict McLaggen]

Benedict rystede lidt på hovedet igen af Junes konklusion om respekten, før han selv vendte blikket mod æggesnapsen og trak på den ene skulder.

"Nah. Altså for æggesnaps er den fin nok. Skal du have en tår?"

Han tilbød med let hævede bryn. "Et eller andet skal man have at styrke sig på, før vi ender dernede med hele ministeriet. Det bliver et kaos."

[June Chang-Masters]

June tog en tår. Æggesnaps var lige den rigtige blanding af klamt og syndigt til, at det rent faktisk fungerede. I hvert fald i hendes bog og hun smaskede tilfreds, før hun gav den tilbage.

"Ja, det skal nok blive vanvittigt," bemærkede hun. "Især hvis du ikke er den eneste, der får drukket lidt af det stads."

[Benedict McLaggen]

Ben grinede alligevel lidt af June og sneg et kys på hendes kind. “Hvad? Jeg har ikke planer om at drikke mig plørefuld i aften. Alle cheferne er jo med. Og Keeran Appleton.” Han rankede ryggen lidt.

“Desuden skal jeg jo kunne følge dig hjem, ikke?”

[June Chang-Masters]

Det var meget kært, så vigtig Ben følte sig, når han snakkede om sin nye stilling og dertilhørende læremester. June strøg i hvert fald fingrene gennem hans nakkehår og slap en munter lyd.

"Det kan du lige bande på," konstaterede hun muntert. "Er det også i aften, du introducerer os for hinanden?"

[Benedict McLaggen]

Ben rankede sig lidt. Han kunne godt lide June på sin arm, selvom det var mere slap line til julefesten. Han var ikke uopmærksom på at spillereglerne var meget de samme som hvis han havde haft troldmandsrober på og et glas champagne i hånden.

“Joh,” tøvede han dog alligevel. “I det her tøj...?”

[June Chang-Masters]

June himlede lidt med øjnene af selvbevidste Ben og hans evigt kritiske indstilling til sweatrene. Men hun var heldigvis urokkelig i sin tiltro til, at det var det helt perfekte at have på til arrangementet og nikkede uden tøven.

"Ja da. Du ved selv, hvor charmerende jeg kan være, uanset hvad jeg har på."

[Benedict McLaggen]

Ben fnøs underholdt og himlede med øjnene af June. “Pas nu på at du ikke charmerer ham for meget,” drævede han let.

“Ja ja. Jeg skal nok præsentere dig.”

[June Chang-Masters]

June slap en munter lyd. Julen havde altid været hendes foretrukne tid og efterlod hende lattermild, som hun lænede sig ind og trykkede et kys mod hans kind.

"Tak. Så kan vi altid arbejde på smilet, når du har fået et glas mere."

[Benedict McLaggen]

Ben himlede let med øjnene og rystede langsomt på hovedet af hende. Han nussede dog også op i hendes hår med den frie hånd.

“Drøm videre,” drævede han. “Du kan ikke få alle dine ønsker opfyldt.”

[June Chang-Masters]

Ben kunne fnyse, himle med øjnene og ryste på hovedet af hende, til han blev gasblå i hovedet. Det fik kun Junes smil til at blive bredere, som hun nev ham kærligt i siden.

"Det troede jeg da ellers, at du var mand for?"

[Benedict McLaggen]

Ben nappede direkte igen og tog en dyb indånding. "Ja ja, smukke," svarede han opgivende. "Men det er en anden slags drømme. Alle dem, der foregår i sengen skal jeg nok tage mig af."

Han blinkede konspiratorisk.