Julegrinchen

[Benedict McLaggen]

Ben fnøs halvmuntert og trak på skuldrene af June. Han fugtede læberne og tog en tår kaffe mere.

"Okay," medgav han drillende. "Så var det et nej...?"

[June Chang-Masters]

June tog en tår kaffe mere, men kunne ikke helt slippe tanken. Blikket hvilede på sweateren, som han hadede så meget.

"Du skal have den på til alle festlige begivenheder i resten af december," svarede hun. "Og hver fredag, indtil jul." Blikket søgte hans.

[Benedict McLaggen]

Ben grinede, da hun kom med sine betingelser. Han rystede lidt på hovedet af hende med et glimt i de lyse øjne. "Okay," medgav han. "Og så tilgiver du mig...?"

Han tog en tår af koppen med kaffe. "Worth it."

[June Chang-Masters]

Det var pisse svært at blive ved at være sur på Ben, når han så sådan på hende. Men han havde jo også sagt undskyld og var gået med på hendes betingelser, så June var måske mere modtagelig over for blødhed i knæene.

"Du er så åndssvag," mumlede hun med et fnys, men det endte alligevel med at lyde mere som et kompliment. Især da hun rettede et varmt blik mod ham.

[Benedict McLaggen]

Ben stillede kaffekoppen fra sig og gik de få skridt over for at stille lige foran June og skubbe sig blødt tættere på hende. "Mmh," brummede han. "Men du elsker mig."

Han lagde den ene hånd på hendes lår og strøg hende over kinden med den anden. "Ikke?"

[June Chang-Masters]

June himlede med øjnene og stillede koppen fra sig, før hun lænede sig frem og fangede hans læber i et kys, der gjorde op for sin varighed i ømhed.

"Selvfølgelig elsker jeg dig," mumlede hun, tæt på hans læber.

[Benedict McLaggen]

Ben smilede tilfreds og strøg fingerspidserne mod Junes hals. Han vippede hovedet lidt og kyssede hende igen efter hendes mumlen, før han trak sig lidt væk.

"Så du vil stadig gerne have, at jeg flytter helt ind her, ikke?"

[June Chang-Masters]

June slap en overbærende lyd og afholdt sig fra at ryste på hovedet af ham. Det ene ben snoede sig om hans lår.

"Hvis en uoverensstemmelse kunne ændre på det, så var det nok ikke den rigtige beslutning til at starte med," pointerede hun med et skævt smil og lagde en hånd mod hans side.

[Benedict McLaggen]

Ben havde det fint med at kalde det en uoverensstemmelse. Det lød dejlig udramatisk. Det føltes også ret fint med Junes ben omkring hans lår og han rykkede sig lidt tættere på hende og lod sin hånd glide længere op og tættere på hendes hofte.

"Mmmh," brummede han. "Du er lækker, nu hvor du ikke har trøjen på," bemærkede han drillende.

[June Chang-Masters]

June rykkede sig lidt ud på køkkenbordet og kom hans berøringer i møde. Ikke at de holdt et affærdigende fnys fra at slippe fri.

"Jeg var også lækker med trøjen på," pointerede hun og nev ham lidt i siden.

[Benedict McLaggen]

Ben fnøs let og gav sig over nevet i siden. Han nappede hende lige igen. "Niks," svarede han med et spillende blik.

"Men du ville nok være ret lækker, hvis det var det eneste du havde på..."

[June Chang-Masters]

June rystede på hovedet af ham og nev ham i siden igen. "Det er ikke sådan, du skal svare," pointerede hun med et insisterende træk ved den ene mundvige.

"En god kæreste skal sige, at jeg da er lækker uanset hvad jeg har på."

[Benedict McLaggen]

Ben fnøs let og hævede begge bryn. “Lyder mere som en pladderromantisk kæreste,” pointerede han.

“Du er lækker uden noget på,” medgav han dog forsonende. “Er det et look jeg måske får lov at se i dag?”

[June Chang-Masters]

June slap en let, medgivende latter og lagde hånden fladt på hans side i stedet for at nive ham mere. Så kunne hun også nemt trække ham lidt tættere.

"Har du virkelig gjort dig fortjent til det?" spurgte hun med et spillende blik, der godt kunne tyde på, at det nok uanset ville ende sådan.

[Benedict McLaggen]

Ben grinede lavt og trykkede sig lidt mod June med en tilfreds mine. Han kyssede hende under øret. “Mm. Ellers kan du også få mig til at fortjene det,” foreslog han lavmælt.

“Kan du huske hvor meget du nød masken?”