Julegrinchen

[Benedict McLaggen]

Ben havde haft en tumultarisk aften og nat. Da June brummede og moslede ham lidt i morgentimerne, flyttede han lidt på sig under dynen og væltede om på ryggen, uden at åbne øjnene.

Til gengæld vågnede han af det og slap en lavmælt lyd.

[June Chang-Masters]

June gled med, da Ben gled om på ryggen og hun slap en beklagende lyd, før hun flyttede sig og i stedet skjulte ansigtet ved hans skulder.

"Mnh, lyst."

[Benedict McLaggen]

Ben åbnede langsomt det ene øje på klem og så på June, eller rettere på hårbolden tæt på sig. Han brummede selv lidt og tog en dyb indånding.

"Mmh. Sådan går det, når man drikker som en svamp," konstaterede han tørt.

[June Chang-Masters]

June fnøs, men formåede ikke rigtig at lyde andet end en lille smule sølle. Hun havde ikke følt sig så fuld dagen forinden, men sådan var det altid, når hun var i halvdårligt humør. Aftenens slutning fik hende dog til at smile lidt, som hun kyssede hans skulder.

"Du er dejlig varm," mumlede hun tilfreds i stedet for at svare.

[Benedict McLaggen]

Ben lagde den ene arm omkring June og strøg hende over ryggen. “Du er en frossenpind,” bemærkede han lavmælt.

“Nyd mig så længe det varer. Jeg skal snart op og slå en streg, smukke.”

[June Chang-Masters]

June snoede en arm lidt tættere om Ben og kyssede ham på skulderen igen, før hun modvilligt løsrev sig.

"Okay, men kom tilbage," bad hun og trak dynen lidt tættere om sig.

[Benedict McLaggen]

Ben smilede dumt og kyssede June på kinden, før han vippede ud af sengen uden en trevl på kroppen. Ingen grund til tøj. De havde jo lejligheden for sig selv. Det var kun dem, der boede der.

Lukket?