Julegrinchen

[June Chang-Masters]

June rynkede brynene og følte sig, trods nikket, ikke rigtigt hørt. “Det var ikke pointen,” indvendte hun uden samme tålmodighed som normalt.

“Jeg bliver nødt til at kunne stole på dig, Ben. Det fungerer kun, hvis du er ærlig og ikke holder sådan noget fra mig, fordi du frygter konsekvenserne. Hvis du gør noget, der giver dig lyst til at holde det fra mig, burde det jo i sig selv være et tegn...”

[Benedict McLaggen]

Ben holdt sig selv hårdt i snor for ikke at himle med øjnene. Han tog i stedet en dyb indånding og vendte sig om for at tage to krus og hælde kaffe op.

“Jeg vidste ikke, at det ville være hende,” konstaterede han, ikke for første gang. “Der var intet overlagt over det, så jeg gjorde ikke bevidst noget jeg ville holde fra dig, June. Jeg havde sagt, at jeg blev nødt til at have en date med. Det ved du godt.”

[June Chang-Masters]

June tog en dyb indånding og begyndte at være lidt udmattet af at løbe i cirkler. “Ja, det ved jeg godt. Du har efterhånden sagt det tusind gange,” svarede hun og trak fingrene gennem håret.

“Du taler udenom. Det handler ikke om denne konkrete situation, nødvendigvis. Men om hvordan kommunikation bliver nødt til at fungere. Hvordan det her,” hun pegede mellem dem, “bliver nødt til at fungere.”

[Benedict McLaggen]

Ben skænkede kaffe op og rakte June den ene kop, uden at kværke hende over den nedladende gestikulering. Forholdssnak med en fuld Chang. Det var langt fra en ideel juleafslutning.

Han tog en tår kaffe og betragtede hende. “Okay,” svarede han træt. “Så hvad er det lige præcis du beder mig om at gøre anderledes?”

[June Chang-Masters]

June tog imod koppen og hævede den straks til læberne for at puste utålmodigt på overfladen, så dampen væltede over kanterne, mens hun betragtede ham. Panden fandt i lidt dybere folder.

"Jeg vil... Jeg vil ikke have, at du holder ting fra mig. Selvom du er bange for, om jeg bliver irriteret eller skuffet. Så er det noget, vi må snakke om i stedet."

[Benedict McLaggen]

Ben hævede begge bryn en anelse af June og endte med at hvile sig mod køkkenbordet overfor June. Han pustede også på sin kaffekop og betragtede hende i tavshed i et langt øjeblik, før han svarede.

"Jeg kommer ikke altid til at bræge om alt hvad jeg tænker eller gør," konstaterede han ærligt. "Men jeg skal nok fortælle dig, hvis andre kvinder forsøger at lægge an på mig." Han så helt alvorlig ud. Det var jo sket før. Han var sgu for tiltrækkende for sit eget bedste, åbenbart.

[June Chang-Masters]

June var nær ved at himle med øjnene af konstateringen. Selv hvis Ben havde tænkt sig det, tvivlede hun på, at han var nok i kontakt med sine følelser til rent faktisk at have så meget at berette.

Hun nikkede langsomt. "Fint," svarede hun og nippede til kaffen.

[Benedict McLaggen]

Ben pustede lidt ud, ikke på grund af kaffen. Hans skuldre faldt også en smule. "Fint," gentog han. "Betyder det, at jeg ikke længere er i kulhuset, eller hvad?"

Han hævede begge bryn lidt og betragtede hende afventende.

[June Chang-Masters]

June pustede og nippede, pustede og nippede, før hendes bryn søgte lidt op igen ved hans spørgsmål. Langsomt sænkede hun koppen, til den hvilede mod hendes lår, uden at tage blikket fra ham.

"Hvad skal det betyde?"

[Benedict McLaggen]

Ben tippede hovedet lidt til siden og så på June, uden selv at drikke mere kaffe. Han klemte øjnene en lille smule sammen.

"Er du stadig vred på mig?"

[June Chang-Masters]

June rynkede brynene, så der nu dannedes en dyb kløft mellem dem. Det var så typisk Ben at se sådan på det, at hun ikke engang var overrasket.

"Jeg følte mig ydmyget foran din læremester og irriteret over, at det sagtens kunne være undgået, Ben. Den følelse forsvinder da ikke bare lige sådan." Hun knipsede.

[Benedict McLaggen]

Ben nikkede lidt og slap en tung udånding, før han så frem for sig og tydeligvis tænkte. Han klarede halsen en anelse.

"Hvad hvis du får lov til at ydmyge mig lidt igen...?"

[June Chang-Masters]

Havde brynene kunne rykke tættere sammen, havde de nok gjort det. June så uforstående på ham.

"Ydmyge?"

[Benedict McLaggen]

Ben vippede koppen med kaffe lidt, før han tog en tår og kastede et blik ned over sig.

"Hvad hvis jeg tager denne her grimme trøje på de næste to arbejdsdage?"

[June Chang-Masters]

June var stadig lidt bitter, men hun var ikke komplet upåvirket af æggesnapsen. Desuden var hun stadig ret forelsket i sin kæreste og endte med at smile modvilligt.

"Du skal ikke være sådan efter trøjen," mumlede hun, men formåede ikke rigtigt at lyde hverken irettesættende eller beklagende.