Julegrinchen

[June Chang-Masters]

June slap en underholdt lyd, men nev ikke videre. I stedet lukkede hun hånden om hans side, som det nu blev hendes tur til at ryste lidt på hovedet.

"Vi er ikke engang kommet ned i kantinen, og du snakker allerede om sengen... Hvad skal jeg dog stille op med dig, Benedict?" bemærkede hun med et lydløst grin, der blev siddende i de mørke øjne, selv efter hun samlede læberne igen.

[Benedict McLaggen]

Ben smilede smørret og trak på skuldrene. Han vippede lidt med brynene. "Lige hvad du har lyst til," svarede han drillende og kyssede hende på kinden.

"Det er jeg sikker på du sagtens kan finde ud af. Igen."

[June Chang-Masters]

June fnøs, men lænede sig ikke desto mindre gerne ind til et kindkys. Og smilet spillede da også hende ved den indforståede bemærkning.

“Du må hellere få dine tanker ind på et sobert spor, for det er da Mr. Appleton,” bemærkede hun med et nik i retningen og trak sig lidt fra sin kæreste for i stedet at tage hans hånd.

[Benedict McLaggen]

Ben hævede begge bryn lidt af June, før han så i den retning hun nikkede og rankede sig mærkbart. Han trak sig også selv lidt væk, men hev ikke hånden til sig før han stod overfor sin læremester og præsenterede ham for sin kæreste.

Merlin. Ikke den mest afslappede situation han havde været i den dag.

[June Chang-Masters]

June havde set frem til mødet med Bens læremester og gjorde da også sit bedste for at efterlade ham med et godt indtryk, selvom hun følte sig udfordret med at holde smilet et sekund efter en kommentar om den date, hun ikke havde været med til. Hun var dog rutineret nok i den slags socialiseringer, så hun var behagelig og smilende, indtil de igen forlod specialstyrketroldmanden.

Med ham i ryggen, tog hun dog en dyb indånding uden at se på sin kæreste. Tonefaldet var alarmerende nøgternt, da hun talte igen.

“Så... Maisie Vane, hm?”

[Benedict McLaggen]

Ben vidste fandme ikke hvorfor han ikke havde tænkt sig om, da Appleton nærmede sig. Han havde undgået det navn succesfuldt, selvom Eggy var på hold med hende og det var ret prekært. Nu var blisten punkteret og han følte at han kunne høre betændelsen i Junes stemme.

Han klarede halsen en smule. “En absolut intetsigende kvinde,” konkluderede han forsøgende. “Som jeg sagde.”

[June Chang-Masters]

June kendte Maisie fra tiden på skolen og ville absolut ikke beskrive hende som en intetsigende kvinde. Især ikke nu hun vidste, at Quidditchspilleren tidligere havde kysset Ben. Kæbemusklen spillede advarende ved hans ord.

"... Som du sagde," gentog hun langsomt uden at kunne standse overvejelserne om, hvilke ting han ellers ganske belejligt vælgte at undlade.

[Benedict McLaggen]

Ben kunne høre giften dryppe fra Junes tænder og han tog en dyb, langsommelig indånding, imens han vejede sine ord nøje.

“June,” sagde han endelig, dæmpet. “Jeg havde virkelig en elendig aften med hende. Alt hvad jeg har sagt om den aften er sandt.”

[June Chang-Masters]

Samtalen skulle uden tvivl tages, men ministeriets julefrokost var virkelig hverken stedet eller tiden til det og June tog en dyb indånding, før hun vendte sig halvt mod ham igen.

“Sikkert,” svarede hun derfor uden at kunne skjule den syrlige kant, muligvis fordi hun kun gav det en halvhjertet indsats. “... Det er vist tid til at gå til kantinen.”

[Benedict McLaggen]

Ben greb let fat om Junes arm og søgte hendes blik. “Hey,” bad han lavmælt. “Jeg mener det. Det var dødssygt. Den eneste grund til at jeg ikke sagde det var at vi kun lige havde fundet hinanden igen.”

[June Chang-Masters]

June stirrede fast ind i Bens brystkasse, mens han talte. Tidligere havde bare synet af den grimme julesweater fået mundvigene til at sitre, men nu var hendes ansigt blottet for følelser.

“Okay, hvis du siger det,” mumlede hun med stive læber, før hun fandt hans blik. “Vi kan snakke om det senere.”

[Benedict McLaggen]

Ben ville gerne bare kunne trykke på en knap og fikse problemet, men det hjalp tydeligvis ikke noget at gentage sig selv og i stedet tog han en dyb indånding. Han strejfede hendes læber og brummede.

“Lad os gå derned, skat.” Han tilbød sin hånd, men krævede ikke hendes.

[June Chang-Masters]

June havde ikke vanvittigt meget lyst til at kysse Ben lige nu. Samtalen havde efterladt hende med en ubehagelig følelse af at være blevet forrådt, som hun ikke bare kunne ryste af sig, og hendes besvarelse af kysset var i bedste fald halvhjertet.

Efter en dyb indånding tog hun dog alligevel hans hånd og forlod kontoret med et nik.

[Benedict McLaggen]

Ben vidste godt at han ikke var i kridthuset. Det forhindrede ham ikke helt i at have en okay aften, men den var ikke fantastisk. Han kunne have ønsket sig en del bedre.

Efter et par glas, var Junes bebrejdelse dog gledet en smule i baggrunden og han stod og drillede Henrietta Fletcher’s mand med noget, da han så June nærme sig igen.

[June Chang-Masters]

Glæden over at være et halvt rensdyr var lidt forsvundet, men det var julefest og de andre i kantinen sejlede alligevel til en sådan grad, at June glædeligt havde hældt indenbords. Latteren var kommet lidt lettere efter det, selvom hun ikke havde helt samme glæde omkring at være der som til aftenens start.

Nu var hun dog beruset og temmelig målrettet, som hun gik op til Ben. Derfor fik Rabbie også kun en halvhjertet hilsen, selvom hun ellers vældig godt kunne lide ham. Fokus var bare et lidt andet sted - og temmelig sejlende i æggesnaps.