Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on Jul 5, 2018 21:18:27 GMT 1
Han følte sig fuldkommen hjælpeløs, for han vidste ikke hvad han kunne sige til hende, som kunne gøre hende i bedre humør eller få situationen til at virke mere overskuelig. Han var jo selv en anelse skræmt, men han kunne ikke tillade sig at vise det nu. Lige nu havde de brug for at han var stærk for dem begge to. "Hvis det sker igen, så sker det igen. Penny, jeg har accepteret den side af dig, fordi den er en del af dig og jeg elsker dig." Han rakte udefter eliksiren. "Jeg går tilbage med det." Hvis hun ikke turde måtte han vel gøre det, selvom han blev en smule nervøs for om det ville skabe konsekvenser for hans kommende job, hvis han blev taget i det.
|
|
|
Post by Penelope De Lorenzo on Jul 5, 2018 23:56:48 GMT 1
Der gik helt panik i hende, da Fergus prøvede at tage eliksiren. Selvom han fik fat på det, trak hun det til sig igen. “Du forstår ingenting Fergus!” Det var svært at dæmpe sin stemme, når man var helt ude af den. “Hvis de finder ud af hvad jeg har gjort… Jeg kan komme for retten! De kan ende med at sende mig til Azkaban!” Det var ikke tomme bekymringer, og endelig fik tårerne frit spil. Man skulle efterhånden tro at pigen, ikke havde mere i sig, men hun kunne blive ved. Det viste sig også i det rød skudte øjne og kinderne der var røde af al gråden.
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on Jul 6, 2018 17:37:55 GMT 1
Hendes panikken hjalp ikke på situationen, men det var hun for oprørt til at kunne se. For at gøre det endnu værre, så begyndte han også at blive irriteret, da hun skældte ham ud og snakkede om Azkaban. "Nu lytter du til mig." Sagde han skarpt og rakte igen udefter eliksiren. "Jeg går tilbage med den og de finder ikke ud af det. Jo længere vi diskuterer her, jo større er chancen for at vi bliver opdaget, så giv mig nu den eliksir. Jeg finder ud af det."
|
|
|
Post by Penelope De Lorenzo on Jul 6, 2018 19:17:55 GMT 1
Slangen hoppede på stedet, da hun modtog den skarpe tone. Underlæben vibrede, men Penelope lyttede til hvad der blev sagt. Grebet om eliksiren blev løsnet og holdt en smule ud for kroppen, så Fergus kunne tage den. "O... okay... hver nu forsigtig" fremstammede hun. Skyldfølelses føltes som is nåle.
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on Jul 9, 2018 20:04:55 GMT 1
Måske var han gået lidt for vidt, men det virkede da. Efter hun gav ham eliksiren sendte han hende et lille smil, for at vise hende, at han ikke var sur på hende. “Det skal jeg nok.” Han rakte hurtigt udefter hendes hånd for at give den et klem. “Jeg er tilbage om lidt.” Han gik tilbage imod sygefløjen og var ekstra forsigtig, imens han puttede eliksiren tilbage. Han var naturligvis bekymret for at blive opdaget, og var derfor meget forsigtig. Da han gik tilbage begyndte han at blive nervøs for om hun stadig var der.
|
|
|
Post by Penelope De Lorenzo on Jul 9, 2018 21:29:25 GMT 1
Det her var næsten værre end at skulle ind til eksamen. Det her kunne have slemme konsekvenser og hjertet sad helt op i halsen, som Fergus tog eliksiren og gik ind med den. Penelope lagde hovedet mod muren og lukkede øjnene. Hun bad til alt der var muligt, i håb om at intet ville ske… Da der var lyde og fodtrin, stod Penelope muse stille, før hun så den velkendte skikkelse og nærmest… - eller bogstavelig talt, kastede sig i hans arme og krammede sig ind til løven. “Undskyld, undskyld, undskyld undskyld...” blev hun ved, indtil at Fergus ville stoppe hende.
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on Jul 11, 2018 21:47:23 GMT 1
Hans hjerte havde banket voldsomt på vejen tilbage. Han havde naturligvis også været nervøs for at blive opdaget, men han havde ikke været i tvivl om at det nok skulle gå, hvis han blev. Da Penelope kastede sig ind i hans favn, var han overbevist om at det værste nu var overstået og chancen for at blive opdaget ikke længere eksisterede. "Hold op med at undskylde, Penny. Du har ikke gjort noget forkert. Det var et uheld." Han trak sig lidt væk, så han kunne få øjenkontakt. "Så du har intet at undskylde over."
|
|
|
Post by Penelope De Lorenzo on Jul 15, 2018 21:45:40 GMT 1
Penelope tav, og knugede sig ind til sin løve, mens hans prøvede at forsikre hende om at det nok skulle gå…Øjnene var store da deres blikke mødtes, men der var ikke andet end en svag sitren i underlæben, hos hende. “Nej… Und- Jeg…” Hendes blik søgte nedad. Hun havde lyst til at snakke mere, om hvilke problemer dette kunne skabe. Hvad det betød for Fergus… Energien var bare ikke til det og lige nu ville Penelope, bare gerne have lov til at være en ung forelsket teenager, der ikke skulle tænke på, hvad der skete hver fuldmåne. Hun løftede sin hånd og aede hans kind. Han var så flot og vidunderlig. Hvordan skulle hun kunne fungere uden ham? “Okay så… Vil du bare gerne have at vi går tilbage til festen?” Hun lød en anelse trist og lille.
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on Jul 16, 2018 18:47:20 GMT 1
Fergus kneb øjnene let sammen, da det lød til at hun ville undskylde igen, men hun stoppede sig selv. Han havde det forfærdeligt med at være så bestemt om det, for det virkede næsten som om det gjorde hende mere ked af det, men han ville absolut ikke have, at hun gik og troede på at det var hendes skyld det hele, når det virkelig ikke var. Det havde været et uheld. End of story. "Nej. Jeg tror vi har fået nok for i dag." Festen var ikke blevet til den magiske aften, han havde håbet på, og han hadede det. Han ville så gerne gøre det til en god fest, en god afslutning på Hogwarts, for hende, men han havde fejlet. "Medmindre du gerne vil derind igen?"
|
|
|
Post by Penelope De Lorenzo on Jul 16, 2018 19:14:02 GMT 1
Tanken om at de to skulle skilles nu, gå hver til sit for at sove i deres opholdstuer, efter dette, virkede ubærligt. “Jeg vil bare gerne være sammen med dig.” Det var ikke rart at høre hvor desperat man selv lød. Hun ville give sin højre arm, for at de kunne leve normalt sammen… “Hvis vi kunne gå ned i en af sidegangene… og få en uforstyrret dans… det er vores sidste dag på Hogwarts... “ Penelope ville så gerne have nogle gode minder at tage med sig. Hun behøvede ikke andre til at gøre den god, men heroppe fra kunne man ikke høre musikken, og det hjalp lidt på at få den umotoriske krop til at bevæge sig til en dans.
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on Jul 16, 2018 19:35:16 GMT 1
Hans arme om hende låste sig yderligere fast. Hun lød så trist og det skar i hans hjerte. Han ville se hende smile og høre hende grine, men han var ikke sikker på hvordan han skulle få hende til det. Især ikke når han selv var ked af det og i tvivl. Det var okay, at han skulle være optimistisk og stærk for dem begge, men han var træt og ærlig talt en anelse bange. Han var jo lige blevet bidt af en varulv. Hvilken betydning det mon havde på hans liv? "Så lad os gøre det." Han prøvede at smile til hende, men det endte med at blive lidt for halvhjertet - selvom han gerne ville det hun foreslog. Han ville gerne have et godt minde fra denne dag, men det var svært at flytte fødderne, så de kunne gå. Derfor blev han blot stående.
|
|
|
Post by Penelope De Lorenzo on Jul 16, 2018 22:16:42 GMT 1
Smilet var ikke til at tage fejl af. Det nåede ikke rigtig Fergus’ øjne og det gav god mening for situationen. Blikket blev lidt ved hans læbe. Selvom der ikke umiddelbart var noget at se mere, ud over et lille rødt mærke, så var det så tydeligt for hende, som et kæmpe blåt mærke. Som om blinkende lys prøvede at fange ens blik. Med et, trak Penelope sig lidt ud af hans favn. Det var en blid bevægelse, men det kunne lige så godt være en afvisning. “Vi må hellere gå nu, før der kommer en underviser og spørger hvad vi laver her alene...”
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on Jul 20, 2018 17:43:38 GMT 1
Det overraskede ham ikke rigtigt, at hun trak sig ud af hans favn. Selvom det normalt ville gøre ham bekymret, blev han ikke rigtigt rørt af det denne gang. Den triste sandhed var vel at han gerne ville tilbage til Gryffindor opholdsstuen og gå i seng, men samtidig ville han også gerne prøve at redde festen for dem begge to. "God idé." Han begyndte at gå, men rakte godt nok udefter hendes hånd. "Er du nervøs for imorgen?" Imorgen skulle de jo hjem. Selv var han ikke nervøs, han glædede sig faktisk.
|
|
|
Post by Penelope De Lorenzo on Jul 31, 2018 10:56:05 GMT 1
Lidt slapt fulgte Penelope med Fergus, som han trak dem begge afsted. Alle følelserne farede rundt i hendes hoved og hvis hun bare skulle vise det mindste tegn på glæde overfor Fergus, ville det rumme alverdens falskhed, fordi det krævede at hun lukkede af for alt andet. “Det ved jeg ikke... “ Hun magtede ikke at nævne at hun, så skulle være sammen med sine forældre, når toget ankom til London. Heldigvis havde hun togturen med Fergus, at se frem til. Hun trykkede sig en smule op af hans skulder. “Jeg vil helst bare bruge hele min ferie med dig. - Selvom du skal arbejde.”
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on Aug 10, 2018 9:09:02 GMT 1
Fødderne var svære at flytte, men han formåede at gøre det, selvom det krævede meget af ham. Igen måtte han være den stærke af dem, og selvom det normalt ikke gjorde ham noget, var det en smule uoverskueligt i dette øjeblik. Han var selv chokeret, og ærlig talt lidt skræmt, for kun i løbet af få sekunder havde hans fremtid ændret sig. “Vi finder ud af noget.” Lovede han og sendte hende et skævt smil, der også krævede meget energi fra ham. “Så snart vi begge har tid finder vi ud af noget; det kan du være helt sikker på.” På trods af hvad der lige var sket ville han stadig bruge al sin tid sammen med hende. Det ville nok aldrig ændre sig.
|
|
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.