Patsy Murray
Cbox-navn
:
Ann
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Dublin
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Irsk
Status
:
Kompliceret
Patronus
:
Kanin
Tryllestav
:
Rosentræ
Kerne
:
Enhjørningehorn
Job
:
Elev
Fag
:
Besværgelse
|
Post by Patsy Murray on Jun 22, 2018 14:02:36 GMT 1
Patsy så roligt på Penelope, og lagde derfor også mærke til, hvordan tårerne igen samlede sig i øjenkrogene. Hun greb ud efter noget papir til at tørre øjnene med. "hei hei Der er en løsning på det, det er jeg sikker på der er." Startede hun ud og forsøgte med et lille smil. "Jeg ved godt Fergus ikke er glad for Liam og jeg ved også det går begge veje. Faktisk så... Liam fortalte mig for længe siden om en episode hvor han havde trøstet dig og derfor var blevet slået af Fergus. Da jeg spurgte Fergus om det, blev han sur og vi snakkede ikke sammen i længe. Jeg er først lige begyndt at snakke med ham i dag igen. Jeg ved ikke hvad der er med de to. De er vidst begge nogle stædige han-alfaer." Hun trak på skuldrene og holdt lige en pause før hun fortsatte. "Jeg ved ikke hvad der er mellem dem, måske føler Fergus sig truet af Liam? Var det det der gjorde du løb herud?" Hun kiggede forsigtigt på Penelope og rakte hende et nyt stykke papir til øjnene.
|
|
|
Post by Penelope De Lorenzo on Jun 22, 2018 14:27:46 GMT 1
Penelope tog imod papiret og tørrede øjnene. “Tak” mumlede hun ind imellem sine snøft. Episode der blev talt om, var netop, der det hele havde eskaleret. “Ja, det var der det hele skete… Jeg har snakket med Liam om det… Også Fergus… Jeg fortalte Fergus at det altid ville være ham jeg ville være sammen med. Det hjalp på det hele. Men jeg stod og snakkede med Liam oppe ved punch bordet… Det gjorde Fergus rigtig ked af det… Og så sagde jeg vist nogle ting der ikke hjalp på det.” Igen tog hun imod papiret, og så op for at bremse tårerne.
|
|
Patsy Murray
Cbox-navn
:
Ann
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Dublin
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Irsk
Status
:
Kompliceret
Patronus
:
Kanin
Tryllestav
:
Rosentræ
Kerne
:
Enhjørningehorn
Job
:
Elev
Fag
:
Besværgelse
|
Post by Patsy Murray on Jun 22, 2018 14:50:55 GMT 1
Patsy nikkede langsomt som hun forstod. Det kunne nu heller ikke passe at Penelope ikke engang kunne få lov til at snakke med Liam uden at Fergus blev sur. På det punkt var hun da trods alt heldig med Duncan. Han lod hende altid tale med dem hun ville. Hun bed sig lidt underlæben, før hun spurgte videre ind til deres samtale. "hvad sagde du til ham? hvis jeg altså må spørge?" Hun ville helst ikke blande sig i noget hun ikke måtte, men det var lettere hvis hun vidste hvad der var sket. Hun tænkte på Fergus, han havde set mindst lige så knust ud som Penelope gjorde. De skulle bare løse det og ende sammen igen!
|
|
|
Post by Penelope De Lorenzo on Jun 22, 2018 14:57:46 GMT 1
Hvad havde hun sagt… Oh nej. “Nogle dumme ting… Jeg sagde til ham, at jeg følte han kontrollerede mig ligesom mine forældre og at hans bitterhed kvalte vores forhold.” Penelope så skamfuldt ned. Det var ikke rart at sige igen, for det havde nok gjort meget ondt på Fergus… “Når Fergus bliver ked af det… Så… Lukker han af på en eller anden måde. Jeg er så dårlig til at reagere på det, men jeg kan mærke det på ham med det samme. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, for at det ikke sker igen.” Det var jo nemt nok at mødes på midten, men det betød ikke at det ikke kunne ske igen…
|
|
Patsy Murray
Cbox-navn
:
Ann
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Dublin
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Irsk
Status
:
Kompliceret
Patronus
:
Kanin
Tryllestav
:
Rosentræ
Kerne
:
Enhjørningehorn
Job
:
Elev
Fag
:
Besværgelse
|
Post by Patsy Murray on Jun 22, 2018 15:16:48 GMT 1
Måske var det temaet for i aften at sige dumme ting til den man elskede. Det lød hvert fald på ingen måde fremmet for Patsy, som nok lige nåede at indrømme hun selv havde sagt en del fjolede ting til Duncan allerede, men det var ikke hende det skulle handle om. Det var Penelope og Fergus. "Fergus har det med at lukke af ja, men jeg tror ikke altid han gør det med vilje. Det er aldrig helt nemt når han gør det, og det må næsten være svære når man er hans kæreste. Måske du skal hjælpe ham med at lukke op igen. Vise ham at tingene ikke er så sorte?" foreslog hun Penelope. Hvis nogen kunne det, så var det hvert fald hende. "Jeg tror i skal acceptere at det nok vil ske af og til men så lærer hvordan I skal gøre når det sker, for at undgå det, så lukker I begge af for hvad der vil være naturligt." hun fortalte ærligt og var ikke længere nervøs for hvad hun sagde, Det måtte komme i anden række om Penelope følte at hun gik for meget ind i det. "fortæl ham at du er dårlig til at reagere på det, og så fortæl hvad du oplever når det sker. Men lige nu, skal vi have jer to sammen igen. Det vil du gerne ikke?"
|
|
|
Post by Penelope De Lorenzo on Jun 22, 2018 15:25:09 GMT 1
Penelope prøvede at huske hvert et ord Patsy fortalte. Hun ville huske det og lære af det. Være en god kæreste for Fergus. Lige så god, som han var for hende. Inden der blev svaret på det sidste, gik Penelope frem og lagde armene om Patsy. “Tak… Tak!” udbrød hun og snøftede lidt mod hendes skulder. Det her var lige hvad hun havde brug for. “Jeg har ikke lyst til at være sammen med andre end Fergus.” Hun trak sig ud af krammet igen, og tørret det sidste af sine øjne. “Jeg må nok hellere gå ned og snakke med ham så.” Hun trak lidt på smilebåndet, for at vise at hun havde det bedre.
|
|
Patsy Murray
Cbox-navn
:
Ann
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Dublin
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Irsk
Status
:
Kompliceret
Patronus
:
Kanin
Tryllestav
:
Rosentræ
Kerne
:
Enhjørningehorn
Job
:
Elev
Fag
:
Besværgelse
|
Post by Patsy Murray on Jun 22, 2018 15:50:45 GMT 1
Patsy blev lidt overrasket, da pige pludselig lagde armene om hende, men gengældte bare krammet med et lille smil. Hvis Patsy kunne hjælpe andre til at finde lykken, gjorde hun det gerne. "Det var så lidt Penelope... og selv tak." Egentlig følte hun også hun selv havde fået noget ud af samtalen, mere end hun havde forventet faktisk. "Hvis du ikke har lyst til at være sammen med andre, så ved du hvor du skal hen nu." lød det glad fra Patsy. De fortjente virkelig hinanden de to. Det lød også til at Penelope var på vej i den retning. "vent." Hun rettede på Penelopes hår i den ene side. "Sådan, nu må du gerne gå ned og vinde ham tilbage. Hel dog lykke Penelope." Hun smilede til hende og blev stående tilbage. Hun skulle vel nok høre om det senere, alligevel krydsede hun fingre for at det ville lykkes for dem.
|
|
|
Post by Penelope De Lorenzo on Jun 22, 2018 16:05:57 GMT 1
Penelope nikkede og lod Patsy rette på sit hår. Den make up hun havde taget på tidligere, var væk, men det kunne være lige meget. Patsy blev trukket ind i et hurtigt kram igen, før Penelope skyndte sig ud igen. Hun anede ikke hvor Fergus var og blev en smule panisk, før hun så ham stå i indgangshallen. Tempoet blev sænket, så det virkede mere naturligt som hun gik ned til ham. “Fergus… Kan vi ikke gå hen et sted og snakke?” Ansigtet virkede neutralt bortset fra de røde øjne. Hun kunne se på Fergus, hvor ked af det han var. Hvis han sagde ja, trak hun ham med udenfor og gik et stykke indtil de fandt en bænk der stod tæt op af slotsmuren, hvor hun satte sig. Der var en smule koldt for de bare arme, men hun var ligeglad. “Undskyld at jeg reagerede sådan… Det var ikke okay” startede hun og så ned.
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on Jun 22, 2018 16:15:52 GMT 1
Fergus havde ikke rykket sig lige siden Patsy havde snakket til ham. Han kunne ikke få sig selv til at gå, i hvert fald ikke før han så Penelope igen. Han var ikke sikker på om hun ville snakke med ham resten af aftenen, men han ville gerne sikre sig, at hun var okay - selvom han var i tvivl om det ville blive for kontrollerende. Det gav ham et lille chok, da hun pludselig stod foran ham. Han havde været i sin egen verden, men han skyndte sig at nikke. Han fulgte med, men han satte sig ikke ned. "Du havde al ret til det." Han undgik øjenkontakt ved at stirre ned i jorden. "Undskyld." Meget mere havde han ikke at sige. Han havde det direkte forfærdeligt, og følte ikke længere, at han kunne snakke med hende - for hvad hvis han sagde det forkerte igen? "Jeg ville bare.. gøre dig glad, men.. jeg kan vidst ikke finde ud af det mere."
|
|
|
Post by Penelope De Lorenzo on Jun 22, 2018 16:24:33 GMT 1
Penelope lukkede øjnene et øjeblik. Hun følte allerede at Fergus var ved at sive væk. Det måtte ikke ske! “Fergus. Forstår du ikke hvor glad du gør mig? Du gjorde så meget ud af det, da du inviterede mig, og er altid klar til at ville beskytte mig?” Nu var hun lidt ligeglad med hans reaktion og tog hans hånd og hev ham ned at sidde. “Det er mig der er et fjols. Jeg skulle have sagt til dig at jeg havde snakket med Liam… Du reagere jo kun som du gør, fordi du følte at jeg gik bag din ryg.” Hun gav ikke slip på hans hånd. Han måtte ikke forsvinde. “Jeg håber du vil tilgive mig, for at jeg ikke sagde noget og skubbede dig væk. Ellers skal jeg nok være din slave resten af livet.” Hun var færdig med at tude… Færdig med at være sur. Penelope længtes bare efter hans smil.
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on Jun 22, 2018 16:43:01 GMT 1
Alt det hun sagde gjorde kun samvittigheden værre. Mon han ubevidst havde manipuleret det hele til hans fordel? Måske var han ikke så god en person, som han havde troet? Måske var det ham, der havde startet den kamp imellem ham og Liam? Han reagerede ikke på at hun trak ham med ned at sidde, han gjorde det bare, men han kunne stadigvæk ikke se på hende. "Jeg har set hvad dine forældres opførsel gør ved dig og jeg.. vil ikke have at du føler dig kontrolleret af mig, men.. Hvad hvis jeg det hele tiden.. Hvad hvis jeg ikke er den person, jeg går rundt og tror jeg er?"
|
|
|
Post by Penelope De Lorenzo on Jun 22, 2018 16:51:05 GMT 1
“Hvem du tror du er, og hvem du virkelig er, vil aldrig helt være den samme.” Fergus så hende som noget andet end hun selv mente at hun var, så hun havde længe tænkt over det. Nok ville han ikke se på hende, men Penelope var ikke bange på det punkt. “Vi kan lave en aftale om at jeg siger til dig, når jeg føler at det er for meget… Men hvis du pludselig stoppede med at sige noget som helst, ville det heller ikke være godt. Der er vel en balance.” Hun sendte ham et smil, men det ville næppe blive gengældt. “Jeg elsker dig jo tiltrods for at du ville passe på mig.” Det var det samme hun havde sagt tidligere på aften. Måske ville Fergus forstå det nu.
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on Jun 22, 2018 16:58:13 GMT 1
Intet gav mening mere. Hendes ord om at han var ligesom hendes forældre rungede stadigvæk i hovedet, og han kunne ikke lade være med at tænke på det. Hun havde måske kun sagt det i vrede, men hun havde ment det. Man sagde ikke bare den slags uden at mene det. "Penelope.." Han lukkede sine øjne og hang med hovedet - bogstavelig talt. "Jeg kan ikke tilgive mig selv for at have fået dig til at føle sådan. Du er den vigtigste person i mit liv og du føler dig kontrolleret af mig. Hvordan kan vi bare... komme videre fra det?"
|
|
|
Post by Penelope De Lorenzo on Jun 22, 2018 20:10:37 GMT 1
Da Fergus sagde det sidste trak hun sin hånd væk. Det skar i hjertet og hun så væk. Hun kunne ikke trække, hvad hun havde sagt, tilbage. Om hun faktisk havde ment det? Jo, det havde hun… For det var det hun havde følt og det nyttede ikke at sige at det ikke passede. Det her skulle have gået meget bedre… Det var den følelse, hun havde fået da hun snakkede med Patsy… Hmm. “Patsy fortalte mig at hun havde siddet sammen med dig, da du lavede den der tegning til mig… Hun sagde at hun ikke var i tvivl om hvor meget du holdte af mig. Den måde du reagerede på… Det tror jeg skete, fordi du netop holder af mig… Jeg bliver ekstra meget såret, fordi jeg har det på samme måde.. og i mit teenage rebel-behov, vil jeg have fuldstændig frie tøjler, og det er ikke fair at forvente.“
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on Jun 23, 2018 15:36:31 GMT 1
Han måtte huske at takke Patsy for hendes hjælp, selvom han ikke var sikker på, hvor effektiv den havde været. Hun havde uden tvivl fået Penelope i bedre humør, men det ændrede bare ikke på hvad der var blevet sagt. Han kunne ikke bare komme videre fra det, selvom han gerne ville. "Jeg er ikke sikker på hvad jeg skal fortælle dig, Penny, udover at jeg... Jeg vil ikke kontrollere dig. Jeg vil ikke bestemme over dig, men når jeg ikke.. Jeg kan ikke.." Han sukkede svagt over manglen på ord.
|
|
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.