|
Post by Penelope De Lorenzo on Jun 14, 2018 23:10:16 GMT 1
Dato: 29/06 Outfit: linkTag: @nille Det var nu. Den sidste fest på Hogwarts. Nerverne havde været uden på tøjet hele dagen, og selv i timerne mens Penelope, sammen med de andre piger på sit værelse havde gjort sig klar, havde hun været meget usikker. Hun havde aldrig fået snakket med Fergus omkring samtalen med Liam, og han skulle helst ikke finde ud af det inden hun fik forklaret sig. Sammen med nogle andre stod Penelope og ventede ved trappen, foran indgangshallen. Hendes helt egen løve kom snart. Denne fest skulle nok blive meget bedre end den sidste. Ingen skænderier, eller sure miner. Bare de to, og hvis nu hun bare tog sig lidt sammen kunne de vel godt tage en enkelt dans sammen…
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on Jun 15, 2018 14:17:20 GMT 1
OutfitFergus havde glædet sig til denne dag i pænt lang tid, ligesom alle andre elever, men det han mest havde glædet sig til var at følges med Penelope. Det ville være deres første og sidste fest sammen på Hogwarts, så den skulle være perfekt - Penelope fortjente kun det bedste. Derfor havde han også brugt megen tid på sit outfit, for at gøre hende glad. Da han var færdig og tiden til at mødes med Penelope nærmede sig, skyndte han sig ned til mødestedet de havde aftalt. "Penny!" Han nærmest halvløb ned af trapperne, da han fik øje på hende - da han nåede ned og fik kigget ordentligt på hende kunne han ikke stoppe sit voksende smil. "Wow." Var det eneste han kunne sige. Hun så fantastisk ud i den kjole.
|
|
|
Post by Penelope De Lorenzo on Jun 15, 2018 17:23:55 GMT 1
I det hun så Fergus på trappen, lyste hendes øjne op. Det føltes som evigheder før han kom ned, selvom det blot var sekunder. Lidt genert så hun dog ned til kommentaren. “Tak...” En arm svingede sig ind under hans, så de kunne gå ind i storsalen sammen. “Du ser heller ikke så dårlig ud selv” hviskede hun. Først stod den på festmåltid, men bagefter begyndte den rigtige fest. “Jeg har lovet at side med nogle af pigerne… Det er jo den sidste aften. Er det okay?” spurgte hun forsigtigt. De havde jo hele sommerferien at være sammen i.
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on Jun 15, 2018 19:57:19 GMT 1
Fergus var tom for ord. Han vidste ikke hvilken kompliment ville passe bedst. Ingen af dem passede helt til hvor smuk hun var. Han var lykkelig over, at han fulgtes med hende. Forhåbentlig ville de følges til mange flere fester efter Hogwarts. Til hendes spørgsmål gav han et lille nik og et kys på kinden. "Helt i orden. Jeg sætter mig sammen med nogle af mine venner." Han havde hurtigt spottet nogle af sine venner. "Men bagefter..." Han sagde ikke noget, men det var tydeligt hvad han mente - bagefter var hun hans.
|
|
|
Post by Penelope De Lorenzo on Jun 15, 2018 22:01:56 GMT 1
Grundet højhælede sko, behøvede Penelope ikke strække sig for at placere et kys på Fergus’ kind. Som hun gik over for at sætte sig, kom hun i tanke om hvad hun skulle have sagt… Suk. Festmåltidet gik strålende. Flere af pigerne tudet, over at de ‘aldrig’ skulle ses mere og hvor vigtigt det var at skrive breve til hinanden. Da de yngre årgange blev sendt ud efter maden og bordene trylle ud til siden, var Penelope hurtigt til at spotte Fergus i mængden. “Hva så. Har du fået snakket med dine venner?” spurgte hun og tog hans hånd i sin. Det var ikke længere et problem for hende at vise at de var sammen.
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on Jun 15, 2018 22:23:51 GMT 1
Fergus havde sat sig ved siden af nogle venner fra hans årgang, hvor de også havde lovet at sende breve til hinanden og ikke miste kontakten. Selvfølgelig havde han været med til den snak og lovet at han ville gøre det bedste, men han tvivlede på at det ville ske. Man lovede normalt den slags ting, men det var sjældent at det holdt. Den eneste han virkelig regnede med at fastholde kontakt med var Penelope, men de havde været bedstevenner i meget lang tid og var kærester. Efter maden havde Penelope heldigvis fundet ham ret hurtigt og gav hendes hånd et klem. "Ja - har du?" Spurgte han og lænede sig ned for at stjæle et hurtigt kys.
|
|
|
Post by Penelope De Lorenzo on Jun 15, 2018 22:45:28 GMT 1
Penelope nikkede samtykkende og gengældte kysset. “Jeg tror vi skal være lidt frommelige i aften. Underviserne går rundt som gribbe, og smider folk ud der ikke opfører sig ordentligt” forklarede hun og smilte en smule. “Kan du ikke hente…. nej vent… Jeg henter det.” Som Penelope havde kigget over mod punch bordet, havde hun set Liam. Måske var det ikke det bedste at de stødte på hinanden lige nu… “Hov jeg tror en af dine venner vinker til dig… Der.” prøvede hun og puffede Fergus i den modsatte retning og gik selv over af mod punchen.
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on Jun 16, 2018 18:26:37 GMT 1
Fergus skulle netop til at kommentere på, at deres professors var som gribbe, da Penelope pludselig begyndte at puffe ham i en anden retning. Han tænkte ikke nærmere over hendes pludselige forsøg på at få ham væk, da han faktisk fik øje på en ven - vennen vinkede godt nok ikke til ham, men det var da ligemeget. "Okay. Jeg kommer om lidt." Skyndte han sig at sige til hende, inden han gik. Han kiggede hurtigt over sin skulder og hen imod Penelope, men trak derefter bare på skulderen. De kunne snart bruge tiden sammen, de skulle jo lige sige farvel til vennerne først.
|
|
|
Post by Penelope De Lorenzo on Jun 21, 2018 13:14:13 GMT 1
//In
Det endte med at Penelope stod alene tilbage ved punch bordet, uden nogen at snakke med. Fergus havde smuttet og faktisk ville hun have sagt ordentligt farvel til Liam, før han også vendt hende ryggen, og halsen bare ikke tillod at stoppe ham. Der gik måske 10 sekunder, hvor hun stod stift, før hun efterlod de to opfyldte punchkopper og gik i retning af hvor Fergus var gået hen. “Undskyld os” sagde hun til dem, han havde stillet sig hen til og trak insisterende Fergus til siden. Det fungerede ikke det her. Han kunne lade som om, så meget han havde lyst, men hun var ikke helt dum. “Du behøver ikke at lade som om Fergus… Bare sig det.” Brynene sankt ned og ansigtet blev sørgelig. Selv inden hun hørte på hans ord, blev hun trist ved tanken.
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on Jun 21, 2018 13:41:30 GMT 1
Fergus havde stillet sig ved en gruppe af andre løver, bare for at have nogle at snakke med, hvis nu Penelope ville snakke færdigt med Liam. Han smilede skam, men indeni var han et vrag igen. Han vidste godt at han kunne stole på Penelope, men hvorfor snakkede hun med Liam? Hvorfor havde hendes hånd været på hans arm? Fergus så undrende på Penelope, da hun pludselig dukkede op og trak ham til siden. Han lod hende tage ham med, men han svarede ikke på det hun sagde i godt og vel et minut. Han stirrede bare på hende, imens han overvejede hvad han skulle gøre. “Jeg skal ikke bestemme hvem du snakker med, men.. Jeg vil ikke skjule at jeg er såret. Siden hvornår er I to blevet venner?” Han prøvede at forholde sig i ro, men det var ret tydeligt at se han ikke havde lyst til at være her lige nu.
|
|
|
Post by Penelope De Lorenzo on Jun 21, 2018 13:48:43 GMT 1
Det var et langt og hårdt minut, hvor Penelope måtte vente tålmodigt, på at Fergus sagde noget. Hun var flere gange lige ved at sige noget selv, men mente at var var bedst at give ham tid. “Jeg skulle have sagt det før… Jeg vil faktisk have sagt det tidligere i dag! På ære… Men… Jeg opsøgte Liam for nogle dage siden… For at snakke med ham om hvad der var sket… Han havde brug for nogle råd til nogle personlige ting, og det var det vi snakkede om.” Inden at det hele blev sagt, vidste Penelope godt at det ikke ville falde i god jord. Hun greb hurtigt ud efter hans hånd, i frygten for at han ville gå igen. “Du har selv vist mig at man skal være der for dem omkring en...”
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on Jun 21, 2018 14:59:59 GMT 1
Fergus kunne ikke lade være med at fnyse over det sidste hun sagde. Tænk at hun brugte hans egne ord imod ham. Det ændrede bare ikke på noget. Han lod hende tage hans hånd, men ellers gjorde han ikke noget. Han kunne ikke lade være med at tænke lidt for meget om det. Selvom han vidste bedre, selvom fornuften gav bedre mening, så var tankerne mere larmende. "Og Liam har været en af dem, som var omkring dig?" Han kiggede ikke på hende; han kunne ikke lige nu. Han følte sig dybt forrådt. "Du skubbede mig væk fordi du ville snakke med ham - gjorde du ikke? Det var derfor, jeg skulle væk så hurtigt som muligt. Du valgte at lade være med at sige sandheden, og skjulte det i stedet." Han rystede på hovedet, og overvejede at trække sin hånd til sig, men han lod være.
|
|
|
Post by Penelope De Lorenzo on Jun 21, 2018 15:11:59 GMT 1
Hvorfor skulle han absolut vende ordene rundt til noget negativt!? Det gjorde ondt. Voldsomt ondt… Det gav ikke mening at det altid skulle ende sådan her. Nok slap han ikke hendes hånd, men det gjorde hun. “Liam havde brug for en at snakke med. Så ja!” Hun lød hård, og det var også bestemt tanken. “Det kan være fuldstændig lige meget, hvorfor jeg gjorde det! Du vil alligevel ikke lytte til mig. Du skal ikke bestemme hvem jeg snakker med, eller tro du kan kontrollere hvem jeg gerne vil give min hjælp til.” Tårerne var allerede begyndt at trille ned af hendes kinder. “Du er fuldstændig ligesom mine forældre!” Penelope så trist ned og tog hænderne op til ansigtet for at skjule sit grædende ansigt.
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on Jun 21, 2018 15:19:14 GMT 1
Hendes ord om at han var ligesom hendes forældre gjorde ondt. Rigtig ondt. Han prøvede jo netop ikke på at styre hvem hun snakkede med, det havde han også sagt. Han havde ubevidst trådt et skridt tilbage, men blikket var fastlåst på hende. "Jeg har sagt at jeg ikke vil bestemme det... Men, jeg er såret over at du følte et behov for at genne mig væk, så du kunne snakke med Liam og din hånd.. Han er den person, jeg hader allermest i verdenen, som har skabt så mange problemer for mig, men alligevel går du hen og vil trøste ham. Hvis det havde været omvendt.." Han stoppede sig selv og rystede på hovedet. "Undskyld. Det var ikke meningen at jeg ville lyde som dine forældre." Hvad nyttede det? I sidste ende gjorde han jo alting forkert. Liam havde vundet igen og ødelagt endnu en ting for Fergus.
|
|
|
Post by Penelope De Lorenzo on Jun 21, 2018 15:32:07 GMT 1
Penelope havde slet ikke anet at hendes berøring på Liams arm, havde haft så stor effekt. Det slog hende en smule omkuld. “Omvendt? Jeg vil respektere dine valg. Du kyssede en anden pige Fergus. Det er jeg ligeglad med. At jeg hjælper Liam… prøver at gøre så han kan føle det vi har!” Hun flyttede sin hænder, så hendes ord var forståeligt. Det var dog mindre godt at hun næsten afslørede hvad Liams problem var. “Fergus… Jeg kan ikke det her… Din bitterhed… Den kvæler vores forhold.” Hun trådte et skridt bagud og rystede på hovedet. Det her var ikke til at holde ud.
|
|
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.