Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on Jun 25, 2018 21:33:04 GMT 1
Langsomt begyndte han at glemme deres skænderi og den følelse af at det ikke var slut, og hans smil begyndte at blive bredere. Han elskede hende stadig, og ville nok aldrig stoppe med at elske hende, derfor kunne han heller ikke lade være med at være tæt på hende. Så ret hurtigt efter hun havde taget jakken på, lagde en arm om hendes skuldre og kyssede hendes pande. "Jeg kommer og besøger dig derhenne så tit jeg kan." Hvis han måtte. Det kunne godt være de ikke tillod gæster. "Lochness.." Han himlede med øjnene og sagde ellers ikke mere til det. "Hvad med her i ferien? Har du.. tid til at være sammen dér?"
|
|
|
Post by Penelope De Lorenzo on Jun 25, 2018 21:41:33 GMT 1
Det var også et rigtigt smil der kom frem hos hende, da læberne rørte panden. Tanken om at han besøgte, var dejlig. Selvom hun nok ville insistere lige så meget på at komme hjem til ham. Frankrig var så langt væk… “Jeg vil mene at der er lidt tid i min kalender.” drillede hun og trak sig lidt væk, så hun kunne kigge ham i øjnene. “Hvis jeg kunne, ville jeg bruge hele min ferie sammen med dig.” Der kom et næsten drømmende udtryk i hendes øjne. Det var ikke ment som en joke. “Hvornår begynder du som lærling, min ååh modige auror Fergus?”
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on Jun 25, 2018 21:49:50 GMT 1
Fergus ville sådan ønske at de bare kunne bruge al deres tid sammen, men sådan var det ikke. Desuden var det måske også meget godt. For meget tid sammen kunne lede til problemer. Ikke kun for dem, men også andre parforhold. Det gjorde også tiden med hende endnu mere speciel. "Vi finder ud af noget." Han strøg en hårlok om bag hendes øre, og trykkede hurtigt, næsten flygtigt, sine læber mod hendes, inden han svarede på hendes spørgsmål. "Om ikke så lang tid. Jeg flytter til London, så snart vi er færdige her."
|
|
|
Post by Penelope De Lorenzo on Jun 25, 2018 22:15:10 GMT 1
Penelope måtte erkende sig åndeløs, ved det hurtige kys. Hun lukkede øjnene og så lykkelig ud et øjeblik. “Så om lidt… Flytter du så helt selv? A-...lene?” Betød det så at de ville være alene, når de var hos ham? Tanken var både spændende og skræmmende. Måske var det bedst ikke at tænke over det for meget endnu… “Men hvornår begynder du med arbejdet? Hvor meget tid for vi sammen?” Han havde jo snart fødselsdag, og der var så mange ting hun gerne vil gøre med ham. Tage til stranden, besøge london by… En masse, som krævede tid… Havde de overhovedet den slags?
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on Jun 26, 2018 11:09:19 GMT 1
Fergus tog hendes frie hånd og begyndte at flette deres fingre sammen. Han smilede svagt over hendes stammen og kunne sagtens regne ud hvad der foregik i hendes hoved lige nu. "Ja. Jeg har fået min egen lejlighed." Han kunne ikke lade være med at sende hende et kækt smil. "Om.. en eller to uger, måske? Jeg er ikke helt sikker, men jeg kan sagtens finde tid. Der er altid weekender og når jeg har fået fri." Han var sikker på de nok skulle finde ud af det.
|
|
|
Post by Penelope De Lorenzo on Jun 26, 2018 11:43:16 GMT 1
Fergus skulle altså passe på med det der! Penelopes kinder blev helt røde, og det var ikke på grund af det kølige vejr! “Skal jeg komme og hjælpe dig med at flytte? Det er jo ikke sikkert vi kommer til at bo så langt fra hinanden?” Sagde hun med et varmt smil. Nok boede hun og hendes forældre ikke i midten af London. Det var for dyrt, men det var stadig rart at de skulle være nogenlunde tæt på hinanden fortsat. “Men bare rolig. Mine besøg bliver nok korte. Mine forældre ville aldrig lade mig sove der!” Det var sandt. Deres lille pige skulle ikke føres i unode, før hun havde en mand. Eller i de mindste var bundet til personen med noget lignende.
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on Jun 26, 2018 20:16:52 GMT 1
Fergus morede sig lidt over hendes rødmende kinder, men sagde ellers ikke noget til det. Han kunne godt lide at drille hende, men det kunne nogle gange blive for meget. "Det ville være dejligt." Hans forældre havde sagt at de også gerne ville hjælpe, men hvis Penelope kom og hjalp, ville han sørge for at det kun var de to. Når de ikke havde så meget tid sammen i løbet af ferien, grundet hans nye job, ville han tage enhver mulighed for at være sammen med hende. "Hvorfor skulle det gøre mig rolig? Jeg vil da gerne have at du bliver i længere tid." Han så lidt forvirret ud.
|
|
|
Post by Penelope De Lorenzo on Jun 26, 2018 21:19:40 GMT 1
“Vi har aldrig tilbragt mere end en weekend sammen… og der… Dine forældre var der, jo.” Den her samtale, fik ikke genertheden til at gå væk og Penelope måtte se ned, mens hun bed sig i læben. “Men det er ikke kun det!” Skyndte hun sig at sige så emnet kunne komme væk fra det andet. “Måske synes du at jeg er kedelig efter noget tid! På skolen, kunne vi altid snakke lektier og jeg kunne hjælpe dig med dine... “ Penelopes forholds erfaring, nåede ikke længere end det hun havde lært med Fergus. Kunne man godt lave ingenting med sin kæreste? Det havde de aldrig gjort...
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on Jun 26, 2018 21:31:11 GMT 1
Nå, så det var det hun var nervøs for? Det kunne han hurtigt få løst. "Jeg vil aldrig synes du er kedelig." Han lænede sig tættere på hende igen og hvilede sin pande imod hendes. "Vi to kan sagtens være alene sammen i længere tid. Vi kan gå en tur, spille et spil, snakke, gå i teater.. Der er så mange muligheder, Penny. Vi finder ud af det." Han var ret sikker på at det nok skulle berolige hende lidt.
|
|
|
Post by Penelope De Lorenzo on Jun 26, 2018 22:04:27 GMT 1
Det var rart med nærheden, og fik Penelope til at slappe lidt mere af. “Du kan være hemmelighedsfuld omkring dit arbejde… Jeg kan øve mig på min syning og sikkert ende med at få nålene til at stikke dig... “ fortsatte hun og kom til at grine. Ja, det skulle nok blive godt. De havde da faktisk meget at bruge tiden på! “Men så vil jeg også have at du skal kysse mig og nusse mig. Det er et kæreste privilegium.”
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on Jun 26, 2018 22:39:09 GMT 1
Han skar ansigt ved hendes drilleri, men han var glad for at høre hendes latter. Det var som sød musik i hans ører. "Men det gør ondt." Brokkede han sig med et suk. "Du kan lave mig en trøje?" Foreslag han så med et skævt smil. Det kunne være god øvelse for hende. "Selvfølgelig vil jeg gøre det." Han gav hendes hånd et blidt klem. "Men jeg tror at de fem minutter er gået nu. Vi må nok hellere gå ind - Jeg har jo heller ikke fået en dans endnu."
|
|
|
Post by Penelope De Lorenzo on Jun 26, 2018 23:08:32 GMT 1
Penelope nikkede til hans forslag om at lave en trøje. Det var let nok at tegne det… Men så at sy det bagefter… puha. Det var svært at holde en grimasse tilbage, ved ordet dans. Penelope hadet det jo! Men nu havde hun jo lidt lovet at det. Derfor rejste hun sig også villigt op og trak Fergus med sig. På vej indenfor, gik hun næsten klistret op af hans arm. Det var kun da de kom ind i storsalen, at hun slap ham et øjeblik, for at række ham, hans jakke. Efter at han tog den på, så Penelope lidt genert ned i jorden. “Du ved godt, at jeg kommer til at træde dig over tæerne, ikke?” spurgte hun pinligt og prøvede at samle en smule mod.
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on Jun 28, 2018 19:44:12 GMT 1
Fergus fulgte med det samme efter hende, da hun rejste sig op og begyndte at gå indenfor igen. Da de nåede derind og hun gav ham hans jakke, tog han den med det samme på og rettede lidt på den, så den sad ordentligt igen. "Hvis du gør det overlever jeg nok." Sagde han og blinkede drillende til hende, inden han tilbød hende sin arm. "Det skal nok gå."
|
|
|
Post by Penelope De Lorenzo on Jun 28, 2018 23:57:41 GMT 1
Så overlevede han nok!? Penelope sendte ham et lille dræberblik, men tog alligevel hans arm og fandt hans hånd, så de kunne stå og danse tæt. Penelope fik startet det hele lidt kluntet og gjorde alt hvad hun kunne for at lade Fergus føre. Hendes blik var hele tiden på sine fødder og det var ikke så meget, fordi hun ikke kunne trinene, det var at flytte fødderne på det rigtige tidspunkt. En enkelt gang trådte hun også Fergus på foden og pev en undskyldning. “Det er pinligt, hvad hvis folk kigger?” fremstammede hun og var endnu mindre koncentreret om sine bevægelser, så Fergus næsten var nødt til at trække hende rundt, hvis han ville fortsætte.
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on Jun 29, 2018 19:57:40 GMT 1
Fergus flyttede en hånd ned til hendes hofte, men holdt stadig fat i hendes hånd. Heldigvis kendte han trinene, så det var intet problem at føre dansen. Da hun trådte ham på foden gjorde det ikke specielt ondt, i hvert fald ikke så meget som han havde regnet med. “Hvis de kigger er det fordi de er jaloux.” Svarede han med et skuldertræk. “Og du gør det altså godt.” Han sendte hende et lille smil. Han fortsatte dansen, selv da hun blev mindre koncentreret og stoppede lidt op.
|
|
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.