Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on Jun 21, 2018 17:48:12 GMT 1
"Hun kyssede mig, før vi to kom sammen." Rettede han hende, men var betydeligt mere rolig end hun var lige nu. Selvom hans følelser gik amok, så kunne han ikke få sig selv til at reagere på det. "Min bitterhed?" Han kvalte deres forhold? Alt dette var hans skyld? "..Slår du op med mig? Er det, det der sker lige nu?" Han vidste ærlig talt ikke hvad han skulle tro længere. "Så snart jeg ikke længere er perfekt, så går den bare ikke længere?"
|
|
|
Post by Penelope De Lorenzo on Jun 21, 2018 18:13:19 GMT 1
Næverne knyttede sig og trangen til at slå… igen… voksede i hende. Hvor var han dum at høre på! Penelope tvang blikke op og så ham direkte i øjnene “Slå op!?” udbrød hun, denne gang mere vredt end noget andet. “Du fatter det bare ikke Fergus! Jeg kæmper virkelig for det her. Men der er en ting jeg ikke kan ændre på… Og det er at jeg er forelsket i dig fordi du ikke er perfekt! Hvis du gerne vil slå op, kan jeg ikke stoppe dig, men jeg ville være ingenting uden dig.” Mascaraen lå så smukt under hendes øjne i en pøl af tårer. “Jeg vil aldrig være stærk nok til at tage den beslutning. Men det betyder ikke at jeg kan holde til at blive kontrolleret.” Hun vidste ikke om noget af det hun sagde gav mening. Måske lød hun bare som et dumt pigebarn, der troede for meget på kærligheden.
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on Jun 21, 2018 18:24:32 GMT 1
Det gjorde så ondt at høre hun følte sig kontrolleret af ham. Han ville ikke kontrollere hende, han ville ikke bestemme over hende, det havde aldrig nogensinde været hans hensigt. "Du har lige sagt at jeg kvæler vores forhold og at du ikke vil mere! Hvordan kan jeg tro andet end at du så ikke vil være sammen med mig mere? Især når du står og siger at jeg er fuldstændig som dine forældre." Han slog armene ud til siden i en opgivende bevægelse. "Penelope... Jeg vil ikke kontrollere dig og jeg er ked af at du føler, at jeg gør det. Jeg ville bare ønske.. at du havde fortalt mig, at du ville snakke med Liam, i stedet for at skubbe mig væk."
|
|
|
Post by Penelope De Lorenzo on Jun 21, 2018 18:32:16 GMT 1
Penelope lyttede og forsøgte at tørre sine tårer væk, hvilket førte til at det bare blev mere smattet ud. “Undskyld jeg ikke sagde det. Jeg ledte efter det rigtige tidspunkt og jeg var bare så glad… Jeg vil have at denne aften skulle være fantastisk. En vi aldrig glemmer.” Hun løftede hånden, dog uden at røre ham, for at vise at hun ønskede ham tættere på. “Fergus… Der er så mange ting jeg godt kan lide ved dig… Men dine fejl… Jeg elsker dig på trods af dem. Forstår du forskellen?” Det svarede ikke rigtig på hans spørgsmål, men hun vidste heller ikke hvordan det kunne forklares ordentligt. “Jeg kan ikke sige at jeg kan lide din bitterhed… Men det ændre jo ikke på at jeg elsker dig” tilføjede hun og håbede at det gav bedre mening.
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on Jun 21, 2018 18:38:53 GMT 1
Fergus brød sig ikke om at hun kaldte ham bitter, men han måtte indrømme, at han vel var det når det gjaldt Liam. Han følte dog også han havde god ret til det, men det skulle ikke gå over Penelope. Han stirrede på hendes løftede hånd og vidste ikke helt hvordan han skulle reagere. Han ville gerne tæt på hende igen, han følte sig bar ikke klar til det endnu. Han var stadigvæk såret. "Jeg vil også have den her aften skulle være perfekt, men.." Hans blik søgte ned mod gulvet. "Jeg ville bare.. gøre dig glad. Det ser dog ud til at jeg ikke kan finde ud af det." Han fortjente hende tydeligvis ikke. "Jeg vil ikke være ligesom dine forældre. Du fortjener.. så meget bedre end det."
|
|
|
Post by Penelope De Lorenzo on Jun 21, 2018 18:46:21 GMT 1
Penelope havde så dårlig samvittighed. Nok skubbede hun skylden fra sig, men inderst inde, vidste hun godt det var hendes egen skyld… Hvorfor skulle hun også lige snakke med Liam og blande sig… Da Fergus ikke lod til at ønske nærvær, trak hun hånden til sig. “Jeg tror bare jeg har brug for… lidt tid alene” sagde hun og gik nogle skridt baglæns. Det var for hårdt for hende at se ind i hans øjne lige nu. Den smerte hun forårsagede var for meget. Uden at vente på svar, små løb hun ud af storsalen, og fandt det nærmeste pigetoilet, hvor hun gav sig til at fjerne mascaraen, selvom øjnene var røde.
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on Jun 21, 2018 19:00:31 GMT 1
Fergus så efter hende, imens hun løb væk. Han kunne ikke bare lade hende gå, når hun tydeligvis var ved at græde, og den dårlige samvittighed skar ham i hjertet. Han havde fået hende til at græde og han hadede sig selv på grund af det. Han begyndte at følge efter, men stoppede da han var ude af storsalen. Måske var det derfor hun syntes han var kontrollerende? Fordi han fulgte efter hende? Med et opgivende suk stillede han sig hen til væggen og lænede sig op af den med blikket limet til gulvet. Det var nok bedst han bare lod hende være.
|
|
Patsy Murray
Cbox-navn
:
Ann
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Dublin
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Irsk
Status
:
Kompliceret
Patronus
:
Kanin
Tryllestav
:
Rosentræ
Kerne
:
Enhjørningehorn
Job
:
Elev
Fag
:
Besværgelse
|
Post by Patsy Murray on Jun 21, 2018 19:20:27 GMT 1
Patsy var netop trådt ind efter at have trukket en masse frisk luft overpå en allerede følelsesladet aften, og det skulle snart vise sig hun ikke var alene i den båd. Som hun gik længere ind i indgangshallen fik hun øje på Penelope, komme løbende grædende ud af storsalen og kort efter hende kom en Frustreret Fergus også til synes. Sådan skulle hans sidste aften ikke blive her på skolen. Hun kiggede på ham og så på Penelope og tilbage på ham.
Hurtigt var hun henne ved sin ven som så magteløs og meget trist ud. Hun lagde trøstende en hånd på skulderen af ham. "Er alt okay? Giv mig lidt tid med hende, så ser jeg hvad jeg kan gøre." Hun fornemmede ikke Fergus ville gøre meget ved det lige nu og hun ville gerne hjælpe sin ven hvad en der var sket.
Hun skyndte sig hen til nærmeste pigetoilet, hvor hun ganske rigtig fandt Penelope igang med at rette på sin makeup. Patsy kiggede sig selv i spejlet, og så hun selv så frygtelig ud. Så kiggede hun over på Penelope, de havde aldrig rigtig snakket sammen før. "Hold da op, jeg håber ikke vi starter en ny mode." Forsøgte hun med et lille smil, dog var der stadig en alvorlig tone i hendes stemme, så Penelope ikke følte at hun var useriøs.
|
|
|
Post by Penelope De Lorenzo on Jun 21, 2018 19:29:51 GMT 1
Da døren gik op, var Penelope et øjeblik bange for at det var Fergus der var fulgt efter. Det havde hun ikke brug for. I stedet var det en pige… Var det Patsy? Fergus havde nogle gange nævnt hende. Hun så selv heller ikke helt godt ud. Det værste at de sorte klatter var væk, men det var stadig tydeligt at Penelope havde grædt. “Du er Patsy ikke? Hvad er der sket?” Penelope reagerede ikke yderligere på smilet, eller kommentaren.
|
|
Patsy Murray
Cbox-navn
:
Ann
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Dublin
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Irsk
Status
:
Kompliceret
Patronus
:
Kanin
Tryllestav
:
Rosentræ
Kerne
:
Enhjørningehorn
Job
:
Elev
Fag
:
Besværgelse
|
Post by Patsy Murray on Jun 21, 2018 19:53:55 GMT 1
Der gik ikke længe før Penelope gættede hvem hun var, men det måtte kun betyde at Fergus da havde fortalt om hende. Nå det var ikke vigtigt lige nu. hun forsøgte at fjerne den løbne mascara og kiggede mest på Penelope gennem spejlet. "Duncan og jeg blev lidt uenige om hvad det betyder når man snakker i søvne." forklarede hun lettere mystisk. "Hvad er der på færde hos dig?" Måske ville det faktisk ende med at gå begge veje denne samtale, det føltes hvert fald rart lige nu at stå med en pige og snakke om hvad der var sket. En der øjensynligt så ud til at stå i samme situation.. cirka
|
|
|
Post by Penelope De Lorenzo on Jun 21, 2018 20:00:38 GMT 1
“Duncan er din kæreste?” Hun havde godt hørt lidt om det, men vidste ikke helt hvem han var. Penelope havde aldrig været typen der snakkede om sine problemer. Specielt ikke tøsesnak… “Kom du til at sige noget mærkeligt i søvne og så blev han sur?” spurgte hun forvirret. Hun prøvede at forestille sig Fergus’ reaktion hvis hun sagde visse ting i søvne. “Mig? Oh… Jeg er bare en klovn…” Patsy kendte jo godt lidt til Fergus, men hvor gode venner de egentlig var, vidste hun ikke. “Blander mig i ting jeg skal holde mig fra.”
|
|
Patsy Murray
Cbox-navn
:
Ann
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Dublin
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Irsk
Status
:
Kompliceret
Patronus
:
Kanin
Tryllestav
:
Rosentræ
Kerne
:
Enhjørningehorn
Job
:
Elev
Fag
:
Besværgelse
|
Post by Patsy Murray on Jun 21, 2018 20:09:02 GMT 1
Patsy bed ned i underlæben, var de stadig kæreste? Hun håbede på det, og nikkede derfor som svar til spørgsmålet. "Omvendt. Han faldt i søvn og begyndte at snakke noget om, at hun ikke betød noget, at hun bare var en leg og sådan. Jeg spurgte til hvem 'hun' var, fordi det lød så mærkeligt og straks efter blev han sur og sagde jeg beskyldt ham for alt muligt." Forklarede hun trist. det gjorde lidt ondt at gennemleve igen. "jeg har ikke set noget til ham siden. Han gik bare." Patsy tog noget papir og tørrede øjnene. Det var jo ikke meningen, at det var hende der skulle stå og græde her.
Hun rystede det af sig, eller forsøgte på det og kiggede på Penelope. "Vil du snakke om det? Jeg ved hvor meget Fergus holder af dig. Jeg så ham sidde en hel aften og forsøge at tegne en tegning til dig, som han kunne være tilfreds med. Det var virkelig sødt." Ja hun prøvede muligvis at give Fergus et par billige point, men det var sandt nok. Det havde været sødt måden han havde siddet og kæmpet med at få det til at ligne.
|
|
|
Post by Penelope De Lorenzo on Jun 21, 2018 20:48:14 GMT 1
Der blev tænkt lidt over hvad der var sket mellem Patsy og Duncan. Det var svært ikke at kommentere på det. “Hvis han havde sovet, så kom det måske bag på ham. Det kan være det skræmte ham?” prøvede hun sig frem. Mere kunne hun ikke sige, uden at kende dem. Da der blev fortalt om tegningen blev Penelope helt rød i hovedet. “Uf! Du er måske en finger med i det?” Hun vendte sig rundt og lænede sig ind mod vasken og lagde armene over kors. “Du kender vel godt Liam?” De gik på samme årgang og hus, så andet ville være mærkeligt. “Ham og Fergus, har det her… opgør… og det har bare fyldt så meget i vores forhold, at jeg snart ikke ved hvad jeg skal gøre.” Det var rart at få sat ord på det, med en der var uden for trekantsdramaet.
|
|
Patsy Murray
Cbox-navn
:
Ann
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Dublin
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Irsk
Status
:
Kompliceret
Patronus
:
Kanin
Tryllestav
:
Rosentræ
Kerne
:
Enhjørningehorn
Job
:
Elev
Fag
:
Besværgelse
|
Post by Patsy Murray on Jun 22, 2018 8:35:42 GMT 1
Der var noget om det Penelope sagde. Hvorfor havde Patsy slet ikke selv tænkt på det? Hun forstod nu godt hvorfor han mente at hun beskyldte ham hurtigt. "Tak sådan har jeg ikke tænkt på det" Hun kunne ikke helt bedømme om det var godt eller skidt at Penelope havde fået en tegning, men anset besluttede hun sig for at være ærlig omkring sin del. "Jeg mødte Fergus i vores opholdsstuen og spurgte hvad han havde i tankerne. Han fortalte om hvordan han ville købe noget tegneudstyr til dig, og så var det bare jeg foreslog ham at tegne en tegning også. Han gjorde sig virkelig umage skal du vide, og var længe om at blive tilfreds. Han virker som en der gerne vil gøre det helt perfekt med dig." Hun smilede ved tanken. Patsy havde kendt Fergus siden sit første år og hun havde ikke set ham være over for nogen før som han var for Penelope. Ved spørgsmålet om Liam kom hun til at grine lidt, men vidste også hvor det sikkert ville føre hen. "Liam er min bedste ven... ved siden af Fergus. Det er ikke altid lige let" Hun tænkte på hele episoden hun havde hørt om med Fergus, Liam og Penelope. Skulle hun nævne den? Nej ikke endnu hvert fald. "Så jo jeg ved godt hvor meget der er mellem de to løver. Går det meget ud over jeres forhold?"
|
|
|
Post by Penelope De Lorenzo on Jun 22, 2018 13:42:43 GMT 1
Siden at Patsy ikke selv hev mere på banen og Penelope ikke kendte dem selv, var samtale om Patsys problemer måske lukket. Gad vide om Fergus egentlig havde sendt hende? Kinderne blussede kun mere om, og Penelope tog hånden op til munden. Hun vidste ikke om hun skulle smile eller græde. Det blev dog det sidste og hun begyndte igen at hulke ind mod sin hånd. Hun fortjente ham slet ikke… Hun var den der kvalte forholdet.. Egentlig burde det stoppe der. Der var ikke fair at smide Patsy ind i det hele, når hun kendte begge løver, men alligevel. “Fergus vil ikke have at jeg er i nærheden af Liam… Og et eller andet sted kan jeg godt forstå det… Til at starte med… virkede det som om at Liam havde en intention om at komme tæt på mig, for at såre Fergus, men sådan er det ikke mere. Han har dog selv indrømmet det, men jeg har ikke problemer med det… Det har Fergus.” Der var ikke noget ønske om at Patsy skulle vælge side, men hun skulle vel kende Penelopes side af sagen..
|
|
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.