|
Post by Penelope De Lorenzo on Jun 25, 2018 12:07:51 GMT 1
Det her var forkert. Det sad så dybt at der aldrig havde været noget der havde føltes mere forkert. Om det var samtalen, skænderiet, deres problemer, eller hele forholdet… Penelope kunne hverken finde hoved eller hale i det, og følte sig tømt for tårer. “Du kan ikke bare… gøre det der!” sagde hun mens hun rejste sig op. Hun var ikke vred, men inderligt såret og ked af det. “Det var fint, da jeg sagde til dig hvad jeg var… Fint, efter vi snakket om hvad der var sket efter du havde kysset hende pige og det med Liam… Men nu vil du ikke kæmpe mere for det? Vi kan også bare glemme det hele! Glemme de sidste mange år.” Stemmen havde hævet sig en hel del. Flere gange knækkede den over, og kroppen rystede voldsomt.
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on Jun 25, 2018 13:07:16 GMT 1
Fergus var efterhånden træt af at skulle rette på hende. Hvorfor blev hun ved med at sige han havde kysset Beatrix, når det havde været omvendt? Han rejste sig også op og endelig flyttede han sit blik hen imod hende. Det var så tydeligt at se hvor såret og forvirret han var; han vidste simpelthen ikke hvad han skulle gøre mere efterhånden. Alt han gjorde føltes forkert. "Penny, jeg vil gerne kæmpe for det - det vil jeg. Jeg ved bare ikke længere hvordan." Selvfølgelig ville han ikke bare give op. Aldrig. Ikke når det gjaldt hende. "Jeg har lavet fejl og det erkender jeg, men.. Lige nu er jeg bange for hvad det er, som gør mig kontrollerende. Er det hele min væremåde, eller bare når jeg gør noget bestemt? Eller, er det bare når det er om Liam, fordi jeg helst ikke vil have at du snakker med ham?"
|
|
|
Post by Penelope De Lorenzo on Jun 25, 2018 17:45:28 GMT 1
Det var en så dum diskussion, fik den ikke snart en ende? “Det er… Det med Liam. Kun det.” Var det mon svar nok? Penelopes hoved sankt opgivende sammen. Hun krævede meget af Fergus lige nu, det vidste hun godt. “Men hvis det der skal til for at holde vores forhold sammen, er at jeg aldrig snakker med Liam igen… Så må det være sådan. Fergus, jeg har sagt at jeg altid vil vælge dig, også selvom det betyder at jeg må lade andre ting forsvinde fra mit liv.” Hvis Fergus fx gav udtryk for at han ikke ville have at hun rejste, ville hun også uden videre få et arbejde eller lignende tæt på ham…
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on Jun 25, 2018 19:06:20 GMT 1
Fergus tøvede ikke med at ryste på hovedet over hendes foreslag. Ikke tale om at hun skulle opgive en ven for hans skyld. Så blev han jo det han var bange for - kontrollerende. "Nej. Så lader du mig kontrollere dig og det vil jeg ikke." Igen begyndte hans blik at søge væk fra hende, og hans skuldre sank sammen. "Jeg vil ikke kunne leve med mig, hvis du er nødt til at opgive andre mennesker eller dine drømme, for at være sammen med mig.. Det kan jeg ikke forlange og det vil jeg heller ikke. Jeg vil have at du er glad."
|
|
|
Post by Penelope De Lorenzo on Jun 25, 2018 19:15:17 GMT 1
Det virkede som en lille pris at betale. Skubbe Liam helt væk, for at holde på Fergus. Hun vil som sagt have gået med til det. “Fergus, jeg er kun glad, når du er glad. Hvis jeg gør noget der gør dig ked af det, så vil jeg aldrig være glad…” “Jeg har aldrig været mere glad end da vi begyndte at komme sammen… hvis det sluttede… Hvis du ikke var i mit liv. Så tror jeg aldrig, at jeg ville blive glad igen.” Det var måske en tand dramatisk at sige sådan, men sandheden var jo at han var hendes eneste lys i livet.
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on Jun 25, 2018 19:53:48 GMT 1
"Jamen, Penelope.." Han kørte en hånd igennem sit hår. Dette var ved at blive for kompliceret. De var begge bange for at såre hinanden og ville ikke leve uden hinanden, men hvorfor var det så svært, at være sammen, når det var sådan? Han lukkede afstanden imellem dem og rakte udefter hendes hånd. "Du skal ikke stoppe dit venskab med ham, hvis du gerne vil være hans ven, men jeg... Jeg stoler på dig, men at han prøvede på at splitte os ad, det... Jeg er bange for om han vil gøre det igen. At han på en eller anden måde får dig vendt imod mig."
|
|
|
Post by Penelope De Lorenzo on Jun 25, 2018 20:21:56 GMT 1
Det lukkede ikke hele såret at Fergus kom tæt på, eller at hun tog imod hans hård. Penelope var ikke langsomt til at lægge sine arme om ham, og knuge sig ind i en forsigtig omfavnelse. “Okay, Fergus. Så bliver det sådan.” Nu hvor hendes ansigt var skjult mod hans skulder, kunne hun endelig afsløre den store sørg, hun følte. Nok havde hun lige sagt at hun nok skulle lade være være med at skubbe Liam væk. I virkeligheden havde hun tænkt sig at gøre hvad der var bedst for deres forhold. Ikke snakke mere om rivalen, hændelsen, eller have nogen kontakt med ham. “Jeg vil bare gerne være sammen med dig for evigt.” Det lød måske som en lille bøn, men i virkeligheden var det hendes største ønske og et højt krav at stille.
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on Jun 25, 2018 20:27:40 GMT 1
Hun var overraskende hurtig til at gå med til det, på trods af deres tidligere skænderi. Han forstod det ikke rigtigt, men måske skulle han heller ikke det. For han stolede jo på hende. Han tøvede, men lagde til sidst sine arme om hende. Selvom deres problem var 'løst', føltes det ikke sådan. Tværtimod føltes det mere som om deres problemer blot var begyndt. "Og jeg vil være sammen med dig for evigt." Det var der ingen tvivl om, men spørgsmålet var vel bare - Var det en god eller dårlig ting?
|
|
|
Post by Penelope De Lorenzo on Jun 25, 2018 20:37:27 GMT 1
Var deres problemer væk? Måske… For en lille stund. Det føltes ikke helt som tiden endnu til at gå tilbage til festen, så Penelope trak sig ud af omfavnelsen og hev Fergus tilbage ned på bænken. Der blev sørget for at de sad helt tæt på hinanden og hendes arme lukkede sig om hans ene arm, som om han ellers ville løbe væk. “Det bliver nok bare ikke som din rengøringskone… Men måske som noget andet.” Det var let at høre, at Penelope tvang noget positivt frem i forsøget på at lette stemningen. Alt der kunne tage deres tanker væk fra det negative.
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on Jun 25, 2018 20:43:03 GMT 1
Fergus lod hende hive ham ned på bænken igen, denne gang mere villigt end den første. Hans ene hånd blev placeret på en af hendes arme, og vidste godt hvorfor hun holdt ham sådan, hvilket skar ham i hjertet. Han fik tvunget et lille skævt smil frem, for at gøre hende glad, da hun prøvede at bringe mere positivitet ind i samtalen. "Som hvad?" Spurgte han så. Han ville gerne høre mere om hendes fremtidsplaner.
|
|
|
Post by Penelope De Lorenzo on Jun 25, 2018 20:55:59 GMT 1
Det her var godt. Nu var alt fint. “Øhh… Som… du ved.” Penelope havde altid haft svært ved at sige det. Men Fergus vidste nok godt allerede hvad hun mente, selvom det nok var bedst at få det ud i det åbne. “En slotsfrue.” Det var lidt snyd, men ‘kone’ lød bare så… “Mens jeg laver min egen tøjkollektion, selvfølgelig.” Det var oprigtigt hvad hun drømte om. Alt det med børn, var ikke noget hun fokuserede på nu. Hovedet blev lænet ind mod Fergus’ skulder, og instinktivt gned hun sig lidt op af ham, fordi det var køligt.
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on Jun 25, 2018 21:07:04 GMT 1
Dét svar havde han ærlig talt ikke regnet med. Slotsfrue-delen, altså. Det var første gang han hørte det og han var ikke sikker på hvordan han skulle reagere. På en måde var det jo en erklæring om at hun ville være hans kone - siden han havde et slot. Eller tog han helt fejl? "Har du egentlig hørt tilbage fra den skole du søgte ind på?" Spurgte han, og bemærkede derefter hvor koldt der egentlig var, siden hun lignede en der frøs. "Skal vi gå indenfor igen?"
|
|
|
Post by Penelope De Lorenzo on Jun 25, 2018 21:14:34 GMT 1
Det undrede Penelope lidt, at Fergus ikke kommenterede mere på det. Det var vel drastisk at sige. Han vidste måske slet ikke hvad hun havde ment… “Nej, de skal først have mine karaktere, og så vudere de det ud fra det… Og det andet også” Varulve delen. “Nej! Jeg vil gerne sidde her lidt endnu.” Det lød ret så panisk, men det var også sådan hun havde det. Et behov for at holde fast i det der var gået i stykker og fikset med en rigtig dårlig besværgelse.. “Bare lige 5 min mere.” Skyndte hun sig at tilføje. Ellers ville Fergus nok kræve hende med ind.
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on Jun 25, 2018 21:19:18 GMT 1
Fergus så lidt overrasket ud over hendes paniske svar, men nikkede så. Han trak sig dog fri, så han kunne tage sin jakke af og rakte den til hende. "Du må ikke blive syg." Sagde han med et lidt mere oprigtigt smil. Hvis de skulle blive udenfor, ville han i det mindste sørge for at hun ikke frøs. "Jeg er sikker på at du kommer ind." Han tvivlede ikke et sekund på hendes evner - Hun var så talentfuld at det halve ville være nok.
|
|
|
Post by Penelope De Lorenzo on Jun 25, 2018 21:27:58 GMT 1
Det kom ikke bag på nogen at Fergus satte andres behov først og gav hende sin jakke. Den blev lagt over skuldrene og varmede øjeblikkeligt. “Tak.” Det gjorde faktisk Penelope trist at Fergus mente at hun nok skulle klare det. Ikke fordi at hun manglede tro på sig selv, men fordi at hun vidste at det var helt igennem oprigtigt håb han havde. Ikke ligesom hende, der lige nu lod som om alt var fint, og forsøgte at skabe en falsk god stemning... Han var den bedre halvdel af de to… “Jeg vil bare glæde mig til jeg er færdig. Så kan vi være ordentligt sammen.” Uddannelsen tog jo nogle år, og selvom ingen vidste hvordan verdenen så ud til den tid, var Penelope ikke i tvivl om hvordan hun ønskede at sin egen skulle se ud. “I mellemtiden må du nøjes med lochness” grinte hun.
|
|
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.