Grønøjet

[Cora Greengrass]

Cora åbnede munden en smule, men kunne ikke helt finde et svar. "Ikke med det samme," svarede hun så, og mente det, selvom hun også talte fra et perspektiv der begrundede hvorfor. Hun var den skyldige og han var den der var blevet trådt på. Hun sank en klump i halsen og mærkede det prikke varm ti øjnene igen.

Men så åbnedes døren til sovesalen, og fik hende til at holde vejret igen. Hun ventede til hun var sikker på at eleven havde trukket gardinerne for sin seng igen, før hun blot bevægede sig.

"Jeg skal nok lade dig være nu." Hviskede hun helt dæmpet, og lod fødderne snige sig mod gulvet. "God sommerferie." Hun sendte ham det mest spinkle smil, før hun kom på benene for at liste sig ud.

[Ian Ogilvy]

Ian vidste, hvor jaloux hun havde været og han købte det ikke helt. Ikke for alvor. Uanset var det for sent nu. Han var forelsket i Erin Morgaine og selvom en lille del af ham havde ondt over at se Cora på den måde, så var han ikke et sted, hvor han kunne eller ville række ud efter hende.

Han lod dog ikke ligefrem lykkelig, da han blot kom ud med et let forbitret. "God sommer," uden at vide, hvad han ellers skulle sige.

[Cora Greengrass]

Hun var så udmattet og hendes indre virkede underligt ru. Men hun kunne ikke krybe mere i dag. Sommeren skulle nok blive rædsom, men hun måtte fokusere på at læge det her forbandende sår. Og hun måtte komme over Ian og sætte en knude på det hele... Bare ikke på hendes forhold til Erin.

Med det forlod hun drengenes sovesal, for anden gang med et tungt hjerte.

Lukket.