Grønøjet

[Ian Ogilvy]

Ian var nænsom, kontrolleret, som han fandt hendes bløde læber og der var da også noget naturligt tøvende over det, som kom med det første kys med et nyt menneske. Snart mærkede han dog Erin reagere på det og han lænede sig lidt mere frem, uden at bryde det med det samme.

Hendes suk fik dog en kuldegysning til at løbe ned over hans rygrad og pludselig var han meget bevidst om deres placering. Læberne gled langsomt fra hendes, men ikke længere end at panden endte ind mod hendes i stedet og han trak vejret lidt tungere end normalt.

[Erin Morgaine]

Erin var helt tummelumsk. Hun trak vejret dybt, da Ian brød fri og strøg fingerspidserne ned langs siden på hans hals.

"Det er du virkelig god til," mumlede hun lavmælt. "Kan vi prøve igen, tror du?"

[Ian Ogilvy]

Ian slap en lavmælt, halvmunter lyd over hendes måde at spørge på, samtidig med at han undlod at sige, at det kun var toppen af isbjerget. Han ville dog i sidste ende bare gerne kysse hende igen, så han slap en bekræftende lyd og søgte ind mod hende igen.

Denne gang var læberne ikke helt lige så tøvende, men stadig blide og fingrene krummede sig lidt i hendes hår.

[Erin Morgaine]

Erin var helt blåøjet og bare lidt vild med Ian. Hun kunne leve med at han morede sig over hende, når bare han også kyssede hende sådan. Hun blev helt tosset og krøllet over følelsen og efterabede ham med fingrene i håret på hans korte lokker.

Hun var ret sikker på at hun kunne blive ved i en evighed sådan.

[Ian Ogilvy]

Ian nød Erins uskyldige villighed, selvom uskyld i sig selv ikke havde nogen særlig tiltrækningskraft på ham. Hun duftede og føltes bare godt og han var ikke tilbøjelig til at trække sig væk, stadig bare en teenagedreng.

Derfor trykkede han også prøvende læberne lidt tættere ind mod hendes.

[Erin Morgaine]

Erin vidste ikke hvad der var, andet end en hel masse forbudte ting. Men kys var ikke forbudte, så hun svælgede i dem hun udvekslede med Ian og rykkede svagt på sig.

"Du kan godt være her også," mumlede hun tæt på hans læber. "Under dynen."

[Ian Ogilvy]

Ian burde sikkert protestere, men han var ikke tilbøjelig til det. Tværtimod tøvede han ikke, før han søgte tættere på og selv krøb ind under dynen.

Her fandt hans hånd hendes side og næsten strøg blidt op langs hendes, mens han smilede svagt i mørket.

"Du dufter godt."

[Erin Morgaine]

Erin havde aldrig været så tæt på en dreng, men hun var lidt vild med Ian og det hele føltes godt. Hun smilede dumt i mørket og flyttede benene lidt fra hinanden, for at give bedre plads. Han var tydeligvis bredskuldret og hun nød lidt at kunne fornemme det.

"Tak," svarede hun smigret. "Det var ikke sådan jeg troede aftenen skulle ende, men jeg er glad for det."

[Ian Ogilvy]

Ian nød fornemmelsen af Erin i sine arme. Hun var ikke så stor og passede lige dér. Han slap en lavmælt lyd, uden at trække sig væk. Næsen strøg ned igen.

"Også mig," svarede han og tiltede hovedet lidt, så han kunne fange hendes læber igen.

[Erin Morgaine]

Erin fik gåsehud og kriblen over nærheden med Ian og hun lod fingerspidserne stryge forsigtigt ned over hans skulderblad, imens de kyssede igen.

Okay, måske var halvnøgen krammeri og kys med drenge på listen over helt forbudt, men hun kunne ikke helt se at hun gjorde noget forkert. Hun havde ikke tænkt sig at gå længere.

[Ian Ogilvy]

Ian havde ingen samvittighedsskrupler og selv hvis han havde, ville han nok ikke være i stand til at fokusere på dem. Han var meget bevidst om hendes fingre mod sin nøgne skulder, som fik hans hånd til at lukke sig lidt mere sammen om hendes hofte.

Kysset blev også modigere, men var stadig blidt og på et tidspunkt lod han sine tænder strejfe hendes underlæbe ganske let, simpelthen fordi han ikke kunne modstå.

[Erin Morgaine]

Erin smilede mod Ians læber, da han krummede fingrene lidt sammen om hendes hofte. Hun eksperimenterede med at stryge finderspidserne helt ned over hans skulderblad til hans ryg.

I mellemtiden fik den flygtige kontakt med hans fortænder et lille gys fra hende. Det føltes som om en helt ny verden var blevet åbnet for hende. En verden af bløde læber og stærke arme.

[Ian Ogilvy]

Det var virkelig ikke et godt incitament til at trække sig væk igen, når Erin både smilede ind mod hans kys og skælvede over hans kærtegn og han formåede slet og ret ikke at gøre det.

Til gengæld slap en helt lavmælt, men dyb lyd ham over fornemmelsen af hendes fingre og han kunne ikke helt lade være med at rykke sig ind mod dem.

[Erin Morgaine]

Erin fik kuldegysninger af lyden fra Ian. Hun gav sig lidt under ham, men trak sig ikke væk. Det var helt forheksende at se hvilke andre lyde hun kunne få fra ham og hun forsøgte at følge hans side opad igen.

Det var anderledes end hun havde forestillet sig. Bedre og ikke rigtig skræmmende overhovedet. På en måde fortrød hun, at hun ikke havde kysset nogen før.

[Ian Ogilvy]

Ian var helt fortabt og anede ikke helt, hvor længe der gik. Han var nok også fortsat, hvis ikke der pludselig var lyden af en dør der gik og stemmer, som afslørede at et par af de andre drenge var kommet tilbage.

Han brød væk, men kun så langt at han stadig kunne mærke hendes læber strejfe mod sine, så hun kunne føle det lidt åndeløse, men også drengede smil, der gled over sine egne læber.