Grønøjet

[Cora Greengrass]

Afslutningsfesten var slut, men en del af slangerne sad stadig i de tunge møbler i Opholdstuen og tilbragte en sidste aften med hinanden før sommerferien. Efter samtalen med Ian Ogilvy , havde Cora været ved siden af sig selv. Ikke at hun havde røbet det for nogen, selvom der nok var en disconnect i de grønne øjne, der havde forsøgt at holde sig langt væk fra ekskæresten og hans nye pige.

Da denne pige dog forsvandt op på pigernes sovesal senere på aftenen, fulgte hun eksemplet, velvidende om at de ville være de eneste piger derinde. "Har du haft en god fest?" spurgte hun i et forsøg på at lyde henkastet, da hun satte sig ned på sin seng og begyndte at binde skoene op.

Erin Morgaine

[Erin Morgaine]

Erin hørte skramlen bag sig, men vendte sig ikke om. Hun var i færd med at løsne kjolen i nakken, da Coras stemme brød tavsheden på sovesalen. Tonefaldet lød påtvunget, men det kunne være fordi Erin forventede at der ville komme en reaktion. Hun tog en dyb indånding og stoppede med det hun havde gang i.

"Ja," svarede hun tøvende, selvom hun vidste at det havde været en god fest. "Det har jeg virkelig. Har du?"

[Cora Greengrass]

"Den var fin," svarede Cora frakoblet, mens snørerne på de korte støvler nærmest blev fumlet op, fordi så meget indestængte følelser pressede på. Misundelse især. Hun vædede læberne og forsøgte at give sig selv et sekund til at tænke tingene igennem. Men trods hun kunne være umådelig målrettet og tålmodig, var det umuligt for hende at tæmme sig selv når følelserne pressede sådan på.

"Jeg er ret vred på dig, må du forstå." Hun gik direkte til sagen.

[Erin Morgaine]

Erins mellemgulv trak sig lidt sammen i ubehag over svaret og hun lod fingrene falde ned fra snøren i nakken uden at have bundet den op. I stedet sank hun ned på sin seng at sidde.

"Fordi jeg fulgtes med Ian Ogilvy?"

[Cora Greengrass]

"Fordi du ikke fortalte mig om det først," Svarede Cora, selvom Erins antagelse selvfølgelig bar en tung mængde sandhed. Hun kiggede ikke over mod kollegiefællen, men baksede bare skoene af. De havde aldrig rigtigt været veninder, men de var vel heller ikke... fjender. Girl-code var der åbenbart intet af.

"Det er lidt meget at tage ind, når man er uforberedt på det."

[Erin Morgaine]

Erin tænkte som Cora, at de ikke rigtig var veninder. Hun tænkte også andet og var ikke bange for at sige det.

"Det er et halvt år siden," pointerede hun derfor. En evighed på femte årgang. "Og du spurgte ikke."

[Cora Greengrass]

Et halvt år var måske en evighed i en teenagers forstand, men Cora havde været forelsket. Og det tog langt længere tid at læge et sår, end at blive forelsket.

"Hvorfor skulle det dog falde mig ind at spørge?" Kom det spidst fra hende. Det var nok det mest tåbelige hun længe havde hørt. "Jeg havde ikke ligefrem regnet med at du gik efter min eks."

[Erin Morgaine]

Erin åndede lidt ud. Hun følte sig angrebet og synes det var uretfærdigt. Hun skyldte ikke Cora noget.

"Jeg er ikke 'gået efter din eks'," svarede hun. "Jeg var venner med Ian længe før du fik øje på ham og han inviterede i øvrigt mig."

[Cora Greengrass]

Uretfærdigt var netop også ordene Cora ville bruge til at beskrive situationen. Selvfølgelig vidste hun at Erin og Ian Ogilvy havde været venner længe, men hun havde aldrig været decideret led overfor pigebarnet, og følte at hun i det mindste kunne have bragt det op.

"Var du så lun på ham allerede dengang?" spurgte hun, uden at se Erins retning.

[Erin Morgaine]

Erin kunne ikke se hvor Cora så hen. Hun kunne fornemme hendes skikkelse i rummet, men gik ellers kun ud fra lyde.

En frustreret rynke dannede sig på hendes pande. "Nej jeg var ikke," svarede hun. "Hvad vedkommer det egentlig dig? Jeg har ikke gjort noget forkert."

[Cora Greengrass]

De havde slået op, så det var ikke forkert. Cora gjorde dog virkelig ondt indeni, så det var lettere at skyde skylden på alle andre. Især fordi hun havde været så uforberedt på det, at sagen kun var blevet værre. Og så lige før ferien...

"Nej. Du er frøken perfekt, ikke sandt?" Bed hun, uden at vide hvor det kom fra. Men hun var så misundelig på Erin. "Det er da også godt at have en baskers arm at holde i, når man ikke kan se særlig meget."

[Erin Morgaine]

Erins bryn skød begge op over svaret og de omtalte, idiotiske øjne stak lidt. Hun stirrede blindt i retning af Cora.

"Hvor er du led," svarede hun. "Intet under at Ian ikke ville være sammen med dig."

[Cora Greengrass]

Samvittigheden kunne ikke rigtig mærkes under alle de andre følelser der boblede i hende. Sikke en elendig aften. Den var tusind gange værre end julefesten havde været, før hun altså søgte velkommen trøst hos Freddie Day.

Erins ord fik kinderne til at brænde. "Hold din mund," vrissede hun. "Jeg vil aldeles ikke være sammen med ham længere uanset." Løgn.

[Erin Morgaine]

Erin rynkede panden dybt. Cora var streng og hun var ret sikker på at det skyldtes at hun stadig havde følelser for Ian. Det gjorde hende utilpas og hendes øjne var lidt fugtige over det hele.

"Hold selv mund," svarede hun såret. "Du er vildt streng. Hvis du ikke kan lide ham, så lad ham dog være "

[Cora Greengrass]

Cora vidste at hun måtte samle fatningen på et eller andet tidspunkt. Men hun var ikke god til at fremstå kontrolleret som visse af sine veninder. Øjnene begyndte dog også at prikke mere, og det var virkelig svært at hæve sig over det.

"Det har jeg alle intentioner om," sagde hun så og mente det. Selvom alt kunne ændre sig, når misundelsen tog over. "Men jeg kan ikke ligefrem undgå dig. Og der er dig, jeg er vredest på."