Grønøjet

[Ian Ogilvy]

Ian hadede ikke ligefrem den fornemmelse, hendes ord gav ham i brystet og han ville måske have tænkt, at det var lige, hvad Cora Greengrass fortjente, hvis der overhovedet havde været plads til ekskæresten i hans tanker. Det var der ikke lige nu.

"Jeg er ked af, at det er nødvendigt," konstaterede han og strøg hende lidt, ovenpå dynen. Smilet sneg sig frem over hans læber og han tilføjede: "Men jeg hader det heller ikke."

[Cora Greengrass]

*host*

[Erin Morgaine]

Erin flyttede lidt på sig under den varme dyne og smilede op mod Ian over hans svar. "Jeg ved ikke hvordan jeg nogensinde skal falde i søvn så tæt på dig," mumlede hun.

"Mit hjerte banker for hurtigt."

[Ian Ogilvy]

En varm fornemmelse spredte sig i brystet på ham over hendes ord, som dog heller ikke ligefrem gjorde ham mere træt.

"Lige før sagde du, at jeg ikke behøvede at holde mig væk," svarede han, lidt drillende, men mest af alt varmt. Og lidt påvirket. "Du er ikke nem at blive klog på."

[Erin Morgaine]

En lav, munter lyd undslap Erin, som fik sine arme fri af dynen og løftede den ene hånd, for at stryge prøvende over Ians arm. Først da gik det op for hende at han havde helt bar overkrop og hun følte sig lidt varmere.

"Begge dele passer," svarede hun lavt. "Det er ikke ligefrem ligesom sleepovers da vi var yngre..."

[Ian Ogilvy]

Ian måtte flytte sig lidt for at hun kunne få armene fri, men ikke nok til at han ikke snart var tilbage igen. En anelse gåsehud rejste sig under hendes hånd mod sin arm og tænderne kom til syne i det næsten drengede smil.

"Det håber jeg ikke," konstaterede han, som han ubevidst lænede sig lidt mere frem mod hende. Hendes åndedræt føltes varmt mod hans ansigt. "Mit hjerte hamrer også," indrømmede han lavmælt, men roligt.

[Erin Morgaine]

Erin tog en dyb indånding ved Ians indrømmelse og hun smilede lettet i mørket. Hun vidste jo godt at han kunne lide hende, men bekræftelsen var alligevel rar at få.

En kort stund var hun stille, før hun fortsatte på den ærlige sti og håbede at hun ikke var den eneste, der tænkte på det.

"Jeg har ikke kysset nogen før."

[Ian Ogilvy]

Det næste tog pusten lidt fra Ian, selvom hans tanker da havde været i den retning. Alligevel var det nyt for ham og han havde slet ikke overvejet, at det kunne være en mulighed, måske fordi han selv havde kysset ret meget allerede. Det gjorde ham underligt nervøs, men det havde han ikke tænkt sig at vise alt for meget. I stedet tog han en indånding og svarede lavmælt.

"Jeg ved ikke, om det er en opfordring eller det modsatte."

[Erin Morgaine]

En dæmpet, munter lyd forlod Erin, som trak svagt på skuldrene i mørket. "Det ved jeg heller ikke," indrømmede hun.

"Jeg synes bare at du skulle vide det. Hvis du nu gik og overvejede at kysse mig. For jeg ved ikke om jeg er god til det eller noget."

[Ian Ogilvy]

Ian kunne ikke holde et lille, muntert fnys tilbage over hendes ord, der efterlod alt på ham. "Det er ikke så svært," forsikrede han, mens han stadig prøvede at forlige sig med det faktum, at hun ikke havde kysset nogen før. Mindede sig selv om, at han hellere måtte holde lidt igen.

"Vil du gerne have, at jeg kysser dig?"

[Erin Morgaine]

Erin havde det ret varmt. Hun lå der med duften af Ian absolut alle steder omkring hende og ham selv helt tæt på. Det var meget intenst og det ville være let at sige ja, fordi det var sandt, men:

"Jeg var allerede den, der fik dig til at invitere mig på en date," mindede hun ham om. "Hvad siger det om mig, hvis jeg også spørger om du vil kysse mig?"

[Ian Ogilvy]

Ian slap en lavmælt, munter lyd og var ikke for alvor chokeret over hendes svar. Han kendte trods alt fuldblodspiger. Foretrak dem da også. "Fair nok," svarede han, mens hans hånd strøg lidt over hendes side, stadig over dynen.

"Må jeg kysse dig?"

[Erin Morgaine]

Erin smilede lidt over Ians svar og klemte blidt om hans arm. Hun fugtede sine læber igen i nervøsitet, før hun brummede lavmælt.

"Uh-huh. Ja," svarede hun, uden nogen rigtig tvivl.

[Ian Ogilvy]

Ian burde måske ikke udnytte situationen, men han kunne ikke helt se, hvordan han skulle kunne lade være og han havde i hvert fald ikke tænkt sig at prøve at tale hende fra det.

Hånden gled videre op, indtil den kunne lægge sig halvt mod hendes hals, halvt mod hendes kæbe. Derfra søgte han frem og fandt ganske blidt hendes læber med sine egne i et blødt kys.

[Erin Morgaine]

Erins mellemgulv tumlede rundt over Ian. Det startede allerede ved berøringen og tog til, som bløde læber fandt hendes i mørket.

Det var helt klart anderledes end hun forventede, men det var godt. Hun krummede helt tæer i begejstring og sukkede lavt af tilfredshed midt i kysset. Hendes hånd strøg blidt over hårene i Ians nakke og hun nød det til fulde.