Grønøjet

[Cora Greengrass]

Cora følte at noget i hendes indre var i færd med at kradse sig selv åbent. Hun trak gardinet omkring sengen lidt fra, da hun havde sat sig op.

"Gå, hm?" Den dæmpede stemme bar præg af unægtelig kølighed. "Hvad er det du holder om?" Stoffede tittede ud mellem hendes fingre.

[Erin Morgaine]

Erins fingre krampede sammen om bh'en, da Cora spurgte. Hun havde ikke lavet noget med Ian der gjorde at hun havde taget den af, men hun havde jo sovet sammen med ham. Det havde hun dog ikke tænkt sig at forklare den anden pige. I stedet fik hun fut i fødderne og fandt sin seng.

"Det vedkommer ikke dig," svarede hun bestemt. Og det havde hun jo fuldstændig ret i.

[Cora Greengrass]

Noget drev Cora til at krænge fødderne ud fra dynens skjul og plante dem på gulvets kølige brædder. I det næste sekund, havde hun rakt ud efter hvad-end Erin holdt i hænderne, for muligt at krænge det ud af dem.

"Slip," Hvæsede hun dæmpet af den jævnaldrende pige gennem mørket.

[Erin Morgaine]

Pludselig var Cora lige ved hende og Erins hjerte sprang et slag over over den truende hvæsen og nærheden. Hun slap instinktivt, men greb sekundet efter ud efter bh'en igen.

"Giv mig den," forlangte hun skingert. "Det har ikke noget med dig at gøre!"

[Cora Greengrass]

Da Erin slap - bare for et sekund - havde Coras fingre nappet om det sarte materiale. Det var ret tydeligt for hende hvad det var, selv gennem halvmørket. Fingrende slap med det samme igen, og hjertet slog flere knæk.

"Har du været sammen med ham? Virkelig?" Varmen steg i øjnene.

[Erin Morgaine]

Erin nedlod sig ikke til at rode rundt på gulvet efter sin bh. Hun ville kalde på husalfen senere. For nu var hendes fokus på den truende tilstedeværelse af Cora.

"Nej jeg har ej," svarede hun vredt. "Jeg har bare sovet der! Fordi du var så modbydelig!"

[Cora Greengrass]

Cora mærkede en lettelse, men hun var ikke helt formildet. Hun havde aldrig tilbragt en nat med Ian Ogilvy. Måske fordi hun var nervøs for sin egen evne til at holde igen, nu hvor hun havde været så forelsket... Lettere besat velnok.

"Du sov på en drengefyldg sovesal?" Et brunt bryn gled op. Hun talte stadif dæmpet, selvom der var en skarphed i stemmen. "Hvor dum er du lige?"

[Erin Morgaine]

Erin følte sig langt fra dum, men til gengæld komplet ydmyget. Hun havde dog ikke tænkt sig at blive stående der og skændes med Cora.

Hun drejede sig væk og fandt gardinet til sin seng, som hun trak fra uden at værdige den anden pige mere opmærksomhed.

[Cora Greengrass]

Cora mærkede den knugende fornemmelse i brystet intensiveres. Hun stod dér, og forsøgte at stirre huller i Erins for-trukne, mørkegrønne gardin.

"Jeg går ind og snakker med ham, hvis du ikke snakker med mig..."

[Erin Morgaine]

Erin fnøs over truslen. Hun var ikke bange for at Cora talte med Ian Ogilvy. Tværtimod. Så hun rystede bare lidt på hovedet.

"God fornøjelse," svarede hun, før hun trak sin tryllestav. "Accio." Og bh'en fløj ind i hendes hånd.

[Cora Greengrass]

Cora havde begravet det i et halvt år, hvor hun havde forventet at Ian ville tilgive hende - kæmpe for hende. Nu havde det boblet til overfladen, og det var svært for hende at holde igen.

Derfor var truslen plapret ud og nu... nu, måtte hun efterleve den... "Fint." Med det forlod hun sovesalden, barfodet og i sin pyjamas.

Modet faldt som en tung sten i brystet, da hun satte sin fod på drenges sovesal med de mange trukne gardiner. "Ian?" Hviskede hun dæmpet.

- psst, Ian Ogilvy -

[Ian Ogilvy]

Ian havde ikke sovet så tungt som han plejede, uvant med en anden person ved siden af sig og var derfor gået helt kold nu, uden at få trukket forhænget helt for igen.

Han reagerede dog svagt på lyden af en lys stemme, ikke vågen nok til at registrere, at det ikke var den samme.

"Mphm?" lød det derfor blot fra ham, som en arm instinktivt rakte ud mod lyden i en invitation.

[Cora Greengrass]

Cora bevægede sig uendelig stille, for ikke at vække de andre drenge. Hun havde kun været herinde én gang før, sammen med Freddie Day . Den udstrakte hånd var måske ikke tiltænkt hende, men alligevel satte hun sig snart på sengekanten og trak gardinet en smule for.

Han så fredfyldt ud, og det skar kun mere i hende. "Det er Cora," Hviskede hun så.

[Ian Ogilvy]

Ian havde ikke engang åbnet øjnene, som han lå der, kun klædt i natbukser og fyldte det meste af sengen. Han registerede kun svagt lyden af forhænget og brummede først bare til ordene, som han knapt ænsede.

Hånden lagde sig bare mod hendes lår, ganske som han faldt helt hen og vejrtrækningen tydeligt blev tungere.

[Cora Greengrass]

Hun var kommet herind for at skælde ham ud... Måske trække ham ned i Opholdstuen, så hun ikke var så udsat. Det var dog relativt langt fra hendes tanker, da Ians tunge hånd lagde sig mod hendes lår, lige hvor pyjamasshortene stoppede.

Øjnene vendtes forbavset og håbefuldt mod ham, men Ian var i drømmeland... Hun måtte kæmpe mod alt i sig, da hun langsomt flyttede hans hånd tilbage til madrassen, velvidende om at han ikke havde rakt ud efter hende bevidst. Varmen prikkede i øjnene, og hun vidste at hun nok bare burde vende tilbage til sovesalen.

Men så var der nogle gardiner i sovesalens anden ende der blev trukket fra. Hun holdt vejret, men hvem-end-det-var skulle nok bare tisse. Men han var ikke ligefrem stille om at liste, så da hun hørte de andre drenge rykke lidt på sig for at vende sig om på siden, følte hun sig rimelig fanget bag de tykke gardiner i Ians seng.