Langt fra professionelt [S]

[Sylvester Buchanan]

Uden at tænke så meget over det, lænede han hovedet lidt tilbage mod hendes fingre og kunne uden tvivl nemt være faldet hen under den behandling, hvis ikke de havde stået op og snakket om arbejde og aftensmad "Mhmm.." brummede han, halvt fraværende efter endnu et kys "Det er længe siden jeg har fået det dog."

[Abigail Bancroft]

Abbie kunne sagtens lave mad, men gjorde det sjældent. Hun havde aldrig lært det, før hun flyttede sammen med Padraig og selvom hun havde gjort en dyd ud af at lære at lave ham et ordentligt måltid, var det gledet mere ud, som han havde tilbragt mere tid på slottet og hendes bedstefar havde fået bragt middag til hende med en af husalferne.

"Det er sæson," bemærkede hun med et lille smil og gled ned på flad fod igen.

[Sylvester Buchanan]

Sylvester så spørgende på hende over konstateringen "Ja? Jeg kan sende Saxo afsted efter nogen og sætte ham igang. Hvad har du lyst til at få til?" det strejfede ham ikke at hun måske ville lave mad. Han havde været vant til husalfer der lavede mad siden han var barn og det havde ikke rigtigt ændret sig hans ægteskab.

[Abigail Bancroft]

Smilet voksede lidt ved forslaget og Abbie nikkede en gang. Solskinnet udenfor passede uanset perfekt til at spise sådan en let sommerret.

"Brød og en lækker salat? Med marinières og måske et glas af samme hvidvin?" foreslog hun og fortsatte sine blide kærtegn, som hun satte ord på sine tanker. "Selvom det måske er en ret, der passer sig bedre, til vi på et tidspunkt kan spise udenfor?"

[Sylvester Buchanan]

Sylvester betragtede hende med et lille, finurligt smil mens hun talte og kunne ikke lade være at tænke længere frem, til et tidspunkt hvor de måske kunne have en rigtig hverdag sammen "Det lyder dejligt." han kneb øjnene lidt overvejende sammen "Vi kan lave det, så vi kan spise uforstyrret på altanen.." foreslog han, blikket blev spørgende "Med mindre det er temperaturen du tænkte på. Den kan jeg ikke gøre så meget ved."

[Abigail Bancroft]

Sylvester kendte hende ikke så godt endnu til at vide det, men Abbie havde selvfølgelig også haft den slags tanker. Det var dog bedst at lægge skjul på den slags, det havde hun lært, og hun smilede bare til ham med glæden i nuet og strejfede hans læber i endnu et blødt kys.

"Temperaturen er helt perfekt. Lige som alt andet," svarede hun og kyssede ham igen. "Det lyder virkelig skønt."

[Sylvester Buchanan]

Sylvesters blik lå undersøgende på hende og selvom han uden protester tog imod endnu et kys, var der noget ved hendes udlægning af virkeligheden, der ikke helt passede. Han sagde dog ikke noget, men smilede varmt "Jamen så spiser vi på altanen.. og håber Saxo kan lave muslinger."

[Abigail Bancroft]

Abbie nikkede, tilfreds med planen. Hun kunne da også så småt mærke appetitten røre på sig, men det kunne fint vente og hun stjal et sidste kys, før hun brød fri igen.

"Men først arbejde." Hun tog et skridt tilbage, stadig med et smil om læberne. "Skal vi?"

[Sylvester Buchanan]

Smilet sitrede på hans læber efter endnu et kys og han nikkede "Mhm.. arbejde før fornøjelse." denne gang var det ham der lænede sig lidt frem og kyssede hende flygtigt "Selvom det er lidt et sats med dig til at svinge pisken." blikket spillede skælmsk og han gav hende et klem før han slap hende "Jeg giver Saxo besked mens du hænger dit tøj op. Vil du have noget at drikke mens vi arbejder? Kaffe? Te? Noget koldt?" han var stoppet i døren og så afventende på hende.

[Abigail Bancroft]

Abbie nikkede sin accept af planen og fulgte ham med blikket, der kortvarigt blev tankefuldt ved hans spørgsmål. "Te, tak," svarede hun med et lille nik og ventede, til han havde forladt rummet, før hun vendte sig mod skabet igen.

Det var underligt at skulle hænge sine kjoler der og hun tøvede lidt, inden hun lige så langsomt rakte frem og hang den første. Én for én placerede hun dem i hans skab og studerede dem der et æjeblik, før hun fik revet sig fri igen og søgte mod hans arbejdsværelse.

[Sylvester Buchanan]

Sylvester nikkede og forsvandt ud af rummet. Med husalfen sat igang, satte han kursen mod sit arbejdsværelse, med en bakke med to kander, to krus og tilbehør, svævende ved siden af sig. Han lod bakken svæve ind i rummet først, hvor den landede med en dæmpet klirren på skrivebordet "Te til dig. Kaffe til mig." meddelte han med et smil, før han satte sig i sin stol og åbnede mappen med papirer han havde haft med sig fra ministeriet "Så.. jeg prøvede at krydsreferere de her tre forhør. Umiddelbart stemmer de med hinanden, men der er bare en masse små ting der alligevel får mig til at tvivle."

[Abigail Bancroft]

Tilbage ved Sylvesters side tog Abbie plads på den frie stol og fulgte hans bevægelser med blikket. Brynene rynkede sig let sammen i koncentration og sådan forblev de mere eller mindre, mens de arbejdede. Men det gjorde hende intet. Hun havde altid brudt sig godt om at arbejde og sammen med Sylvester var det en reel fornøjelse.

Humøret var lige så mildt som vejret, da Abbie senere smilede til ham over et halvt glas hvidvin. Appetitten var stillet, kun et par stykker brød tilbage i kurven og under en halv flaske vin tilbage.

"Tak for, at du tog med til lejligheden i dag," sagde hun dæmpet og smilede til ham efter et øjebliks tavshed med en øjenkontakt, der havde efterladt hendes mellemgulv summende af velbehag.

[Sylvester Buchanan]

Selvom hun stadig var lidt af en distraktion, var hun også den perfekte partner i arbejds-regi og de blev færdige hurtigere, end han havde troet. Det gav rigeligt med tid til at nyde en god middag i den lune aften på altanen og da hun takkede ham, rakte han den frie hånd ud efter hendes og gav den et klem, lige så varmt som det smil der prægede hans ansigt "Altid." forsikrede han og så frem til mange flere lignende aftener med hende.

Lukket