Langt fra professionelt [S]

[Sylvester Buchanan]

Sylvester nikkede til forslaget og slap hende ikke helt selvom hun skabte mere afstand. Han rystede på hovedet, mens han på samme tid bøjede hovedet lidt igen og lod læberne strejfe hendes mørke hår "Jeg skulle arbejde.. eller prøve på det husker du nok?" han så sigende på hende og fortsatte "Men jeg håbede du ville være der uanset."

[Abigail Bancroft]

Abbie slap en munter lyd og havde ikke tænkt sig at sove i en anden seng end Sylvester, så længe det var en mulighed. Hun lagde en hånd på hans kind og gav den et blidt tryk, før hun trak sig helt væk og gik hen til klædeskabet og trak en kjole frem, som hun lagde over armen.

Sammen fulgtes de ind i den lille testue og hun behøvede ikke at gå ud i køkkenet for at få de nydelige porcelænskopper til at svæve ind til dem og lige så yndefuldt sætte sig over bordet.

"Jeg kunne hjælpe dig," tilbød hun imens. Hun var trods alt ikke assistent for ingenting.

[Sylvester Buchanan]

Sylvester fulgte med tilbage til den lille stue og blev stående mens kopperne dansede ind på en usynlig brise og fandt en plads på bordet. Han så op fra den ene og vendte blikket mod Abigail, let spørgende "Hvis det ikke kommer i vejen for dig, så ville din hjælp være værdsat." svarede han og smilede varmt.

[Abigail Bancroft]

Det var så langt fra de mørke møbler i Buchananhuset og Abbie følte sig bedre tilpas i de lyse farver og alt, der var sorteret efter hendes system, selvom det stadig var underligt at være tilbage. Skuldrene sænkede sig dog alligevel, da duften af Earl Grey med den milde duft af citronskiven i den.

"Det er dig, jeg er der for at tilbringe tid med, kære," pointerede hun og smilede mildt til ham.

[Sylvester Buchanan]

Sylvester ventede til Abigail selv havde sat sig før han gjorde det samme "Ja.. jeg tænkte heller ikke det var Saxo du kom for at se." spøgte han, ganske tilfreds selvom han ikke helt var vant til det nye tilnavn han fik med i tilgift til tilbuddet om hjælp.

[Abigail Bancroft]

Abbie havde knapt bemærket husalfen de gange, hun havde været i hans hjem, men hun var også så vant til dem og antog bare, at det måtte være dét, der var tale om her. Mundvigene sitrede da også let.

"Dog ikke," svarede hun. "Jeg fik ikke spurgt, hvordan du kan lide din te. Mælk, sukker, citron?"

[Sylvester Buchanan]

Sylvester rystede let på hovedet og svarede, stadig med et afslappet smil på læberne "Mælk. Ingen sukker. Ingen citron." han lod blikket glide nysgerrigt over nogen af reolerne før det fandt hende igen "Læser du meget?"

[Abigail Bancroft]

Abbie havde ingen anelse om, hvorvidt hun overhovedet havde mælk. Det var evigheder siden, at hun havde været i hjemmet, men før hun kunne nå at sige det, fik han hende til at lukke munden. Hun sank hårdt.

“Ikke rigtigt,” indrømmede hun og indrømmede sådan også, hvem bøgerne tilhørte.

[Sylvester Buchanan]

Sylvester så skiftet i hendes ansigt allerede før hun sank og satte ord på. Han kneb øjnene lidt sammen og lod sig ikke slå ud af det lille fejltrin - hvordan skulle han have vidst, at bøgerne ikke var hendes "Slet ikke?" hans blik undersøgte hendes roligt "Jeg ved ikke hvorfor.. men du slog mig som typen der godt kunne lide en god bog, et krus te og en regnvejrsdag."

[Abigail Bancroft]

Blikket gled over hans ansigt for at vurdere, hvad der lå bag spørgsmålet. Instinktet bød hende at væve en hurtig løgn om, at hun da selvfølgelig fandt fornøjelse deri. Men det var ikke tilfældet. Og i sidste ende valgte Abbie sandhedens vej.

“Jeg har læst enkelte digte,” indrømmede hun. “Men jeg foretrækker at sætte mig med en kop te og brodere på regnvejrsdage.”

Det var ikke ofte, hun havde tid. Hun foretrak at tage arbejdet med hjem eller bruge tiden på at gøre rent eller organisere.

[Sylvester Buchanan]

Sylvesters blik krøb undersøgende over hendes ansigt over et lille smil. Som om det mentale billede hun plantede i hovedet på ham, var et han godt kunne lide "Virkelig? Hvad broderer du?" spurgte han, høflig, men allermest nysgerrig efter at lære ting om hende, han ikke vidste i forvejen.

[Abigail Bancroft]

Abbie var ikke helt sikker på, hvad der lå i hans blik, men fornemmede ingen utilfredshed eller ringeagt. Langsomt hævede hun koppen og pustede blidt til teen, så dampen bølgede over siderne.

“Jeg kan godt lide at personliggøre klæder på den måde,” svarede hun. “Puderne, også.”

[Sylvester Buchanan]

Sylvester løftede selv sin kop næsten synkront med hende, uden at spørge til mælken igen. Han havde vist allerede distraheret hende rigeligt ved at spørge til bøgerne "Jeg har bare ikke set dig sidde med det.. endnu." han nippede til den varme te "Jeg vil bare gerne vide mere om dig.. nu jeg har chancen."

[Abigail Bancroft]

Abbie var normalt en bedre vært, men hun var slået ud af kurs af at være tilbage i lejligheden og vidste ikke, hvordan hun skulle håndtere manglen på mælk. Et svagt smil buede hendes læber.

"Vi har vel ikke rigtigt været sammen på den måde endnu," konstaterede hun roligt og uden fortrydelse. Hun var ikke i tvivl om, at det nok skulle komme.

[Sylvester Buchanan]

Sylvester rystede på hovedet og skubbede inviterende den frie hånd ind over bordet mod hende "Nej.. men jeg glæder mig til det." han smilede varmt og afslappet "Har du andre interesser jeg endnu ikke ved noget om?"