Flad søndag

[Summer Maddox]

Lige så festlig lørdagen havde været, lige så flad syntes søndagen efter den. Summer var ikke selv påvirket af tømmermænd, hverken fysiske eller moralske, men kunne med et hurtigt blik på Slytherins sjetteårspiger vurdere, at i hvert fald førstnævnte gjorde sig gældende.

Så efter morgenmaden gik hun hen langbordet og stoppede lige bag Ailis C. Finnigan. "Du ligner én, der godt kunne bruge en sodavand," bemærkede hun med et lille smil og slog sig ned på et tomt stykke ved siden af hende.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis burde stadig køre på en eller anden høj over at have vundet, men hun havde nærmest glemt det oveni alt det andet. Det ville hun måske finde tid til at være bitter over senere, men lige nu sad hun bare og stak til sine røræg, uden at have rørt dem med andet end gaflen. Kvalmen havde til dels noget at gøre med tømmermændene, men nok lige så meget de moralske af slagsen.

Hånden med gaflen stivende af samme årsag lidt, da hun hørte en velkendt stemme bag sig og hun drejede langsomt hovedet for at se på Summer, da hun gled ned at sidde. Som altid så hun temmelig boblende ud, hvorimod Ailis selv kunne have set bedre ud, prydet af en temmelig livløs, høj hestehale og noget der føltes som sandsække under øjnene.

Hendes reaktion var lidt langsom og hun blinkede sløvt, før hun nikkede en anelse. "Har du også dét i lommerne?" spurgte hun, en kende mat og ikke helt så drillende, som det egentlig var ment.

[Summer Maddox]

Det lød ikke som en joke, selvom det sikkert var ment som det. Ikke, at det gjorde nogen forskel, uanset, for hun halede en dåse ud af den ene af lommerne på den åbentstående og alt, alt for store hættetrøje.

"Jeg tænkte, du nok ville få brug for den," indrømmede hun med et skævt smil. Og måske havde hun lidt håbet, at det kunne agere en undskyldning for at snakke med den ældre pige.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis kunne ikke lade være med at fnyse muntert, som Summer rent faktisk hev en sodavand frem fra lommerne. Hun så lidt forundret på den i et øjeblik, som om hun ikke helt fattede det, før det trak i hendes mundvige og hun rakte ud for at tage dåsen. Blikket gled op til Summers ansigt og et smil forblev, selvom det endnu var temmelig mat. Og ikke helt nåede fuldt op i de mørke øjne.

"Opførte jeg mig så dårligt i går?" spurgte hun, en anelse tørt, som hun åbnede sodavanden. Hun behøvede i øvrigt ikke noget svar for at vide, at det ville være et rungende ja.

[Summer Maddox]

Summer havde ingen anelse om, hvad der var sket efter hun havde sagt godnat til Ailis og antog, at det var hovedpinen, der lagde en dæmper på den ældre piges humør. Desuden havde hun stadig mindet om deres kys i frisk erindring og det var nok til at holde smilet i live.

"Nah," svarede hun og gav hendes arm et blødt dask. "Du var helt okay. Vil du med ud herfra?"

[Ailis C. Finnigan]

Ailis rystede en anelse på hænderne, hvilket klart var på grund af alkoholen og derfor skvulpede hun en anelse cola op over sin overlæbe, da Summer daskede til hende.

"Mmgh," svarede hun ned i dåsen, før hun sænkede den og nikkede. "Ja. Jeg kan ikke klare lugten af mad lige nu uanset."

[Summer Maddox]

Summer slap en munter lyd og gjorde et kast med hovedet, før hun rejste sig op. Distræt trak hun et par totter tilbage i den rodede knold, der vippede højt på hendes hoved.

"Der kan ikke være mere end en halv time, til solen bliver rigtigt varm. Vi kan gå ud?" foreslog hun, da de var på vej mod de opslåede dobbeltdøre.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis nikkede let til forslaget, som ærligt talt virkede som det bedste udover at krølle sig sammen i sengen - men sovesalen var ikke det nemmeste sted at være.

"Det er fint," svarede hun derfor, uden megen entusiasme, og kom på benene. Det fik det til at dunke lidt i hovedet og hun trak sweaterens ærmer lidt ud over hænderne.

Måske burde hun sige et eller andet til Summer, men hendes tanker føltes som mos. Og hun anede ikke, hvad hun skulle sige.

[Summer Maddox]

Summer overvejede lidt at spørge, om det virkelig var fint. Men Ailis ville jo sikkert få det bedre ude i den friske sol med lidt sodavand i systemet og dén tanke holdt hun fast i. Snart kørte mundtøjet desuden også igen og hun bemærkede aldrig tavsheden.

"Nu er det ikke, fordi jeg beklager mig over maden her, overhovedet," fastlagde hun. Med en mor, der havde mere imponerende evner inden for at finde gode take out-steder end at lave mad, værdsatte hun 'hjemmelavede' måltider.

"Men damn, jeg savner pommes frites. Sådan, helt dumt meget. Eller at spise en pizzasnegl til morgenmad. Det er der altså noget over."

[Ailis C. Finnigan]

Ailis havde det fint nok med at Summer bare talte. Hvis hun skulle være ærlig, så hørte hun kun efter med et halvt øre og sippede lidt til colaen, som de forlod storsalen. "Mh," istemmede hun dog og missede lidt med øjnene mod solen, der allerede strømmede ind fra de åbne dobbeltdøre. Solbriller ville ikke have gjort noget.

"Du må gøre det i sommerferien," foreslog hun, tonefaldet stadig en anelse livløst. Måske næsten dystert, som hun skar en grimasse over det skarpe lys.

[Summer Maddox]

"Mh," lød det fra Summer, allerede tilfreds med udsigten til det. Deres nabo lavede de bedste. Men det lod ikke til, at Ailis var synderligt interesseret i det. Eller så meget andet. Hun så nysgerrigt på hende.

"Hvad er din pizzasnegl til morgenmad?"

[Ailis C. Finnigan]

Ailis var reelt ikke uinteresseret i Summer og burde helt sikkert være mere opmærksom nu, dagen inden taget i betragtning, men kombinationen af moralske og fysiske tømmermænd fik hende ned med nakken. Og hun forstod ikke et ord af spørgsmålet.

"Hvad?"

[Summer Maddox]

Det var ikke første gang, at Summer kom til at tale lidt for indforstået og hun slap en munter lyd over det. Smilede skævt til Ailis.

"Dét, du savner, når du er på skolen? Som du glæder dig til i ferien."

[Ailis C. Finnigan]

Ailis ville helt sikkert have nydt den samtale på alle andre dage, smilet over Summer, men nu kunne hun ikke for alvor samle tankerne om det. I det mindste hjalp den kølige morgenluft lidt.

"Lige nu glæder jeg mig mest af alt bare til en pause fra det hele," konstaterede hun lavmælt.

[Summer Maddox]

Det var én af de ting, man kunne undgå at bemærke en evighed, men når først man så det, var det ikke til at glemme igen. Summer rynkede brynene. Selv var hun stadig helt høj på aftenen forinden og hun havde ikke engang vundet en Quidditchpokal.

Men hun havde selvfølgelig heller ikke glemt, hvordan hun havde fundet hende på syvende. Hun tog en indånding, før hun sneg en arm om hende.

"Det hele?" spurgte hun og gav hende et blødt klem i siden. "Jeg troede ellers, I sportstosser kørte non stop."