Flad søndag

[Ailis C. Finnigan]

Ailis fnøs muntert, tømte colaen og gled så selv ned ved siden af Summer, selvom græsset endnu var lidt fugtigt.

"Det er muligt. Måske er det i stedet dig, der er en dårlig indflydelse på mig?"

[Summer Maddox]

Summer drejede hovedet lidt for bedre at kunne se på hende og grinede dæmpet. “Mh,” svarede hun, ikke uden et glimt i de lyse øjne.

“Det er alt sammen min forkromede plan. Lige så langsomt at være dårlig indflydelse på dig og få dig til at tage hele ansvaret,” fortsatte hun muntert.

[Ailis C. Finnigan]

Det var bare jokes alt sammen, men det hindrede ikke Ailis' mave i at give et lille vrid over det sidste. Hun havde lidt for meget erfaring med at føle sig som en marionetdukke og hun sank en enkelt gang, før hun kun smilede svagt.

"Jeg håber ikke, at du er typen," konstaterede hun derfor.

[Summer Maddox]

Summer var nok så langt fra typen, som det overhovedet kom. Hun havde svært nok ved at holde på hemmeligheder, i hvert fald sine egne, og rystede på hovedet, så knolden løsnede sig og de lyse krøller faldt ud i det fugtige græs.

"Ikke medmindre jeg drikker sort te omkring midnat og har svært ved at falde i søvn. Det er ikke at ansvar, jeg kan have på mig alene, så det plejer jeg at dele med hvem end, der er nærmest," svarede hun. "Oftest er det min mor eller Tibby Kendrick. Og ifølge dem vænner man sig til det."

[Ailis C. Finnigan]

Ailis kneb øjnene lidt sammen og betragtede Summer, som håret foldede sig ud omkring hende. Viltert og slet ikke poleret, men også lidt charmerende.

Det trak lidt i hendes mundvige, men hun forstod ikke helt, hvad grævlingen mente.

"Hvordan dele?"

[Summer Maddox]

En sjælden gang imellem, når Summer lå i sin seng, kunne hun godt overveje, hvad Ailis så i hende. Ikke, at hun ikke mente, hun havde noget at byde på. Men hun havde godt set hendes veninder. Vidste, hvordan de altid så ud til at have styr på det hele. Ikke et hårstrå ude af sin plads. Summer havde nærmest ikke andet.

Men lige nu lå hun bare og smilede helt ubekymret til hende uden andet i tankerne end sort te. Og hvordan solen gav Ailis' øjne en helt anden glød.

"Ved at spørge, om ikke vi skal have en kop te. Og så senere spørge, hvorfor i alverden man lod mig drikke den," svarede hun med et grin.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis kom til at le over svaret og denne gang nåede det helt op i de mørke øjne, som var fæstnet ved lyse.

"Hvor urimeligt," svarede hun drillende, selvom det slog hende, at hun ikke ville have meget imod at drikke te om aftenen med Summer.

"Men nogen må jo ofre sig for det og afløse Kebdrick og din mor."

[Summer Maddox]

Det var ikke første gang, at Summer tænkte over, hvor behagelig Ailis' latter var. Eller hvordan den fik hendes ansigt til at lyse op. Eller at den fik givet liv til et smil, der blottede hendes skæve tænder.

"Ja, du har vel efterhånden udviklet et talent for at komme mig til undsætning," bemærkede hun og så ikke ligefrem beklagelig ud. Tværtimod.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis så lettere uudgrundeligt på Summer, og selvom smilet blev lidt mindre, så forblev det. Eftertænksomt.

"Det gælder også den anden vej," mindede hun om og mærkede et lille sug i maven. "Både i går og i dag er vist gode eksempler på det."

[Summer Maddox]

Summer havde slet ikke set det, som Ailis nu fik stillet det op og kom til at smile i værdsættelse. Forsigtigt rakte hun ud og lirkede sin hånd i hendes.

"Jeg vil gerne have, at det kan blive ved sådan," svarede hun og gav hendes hånd et klem.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis havde glemt verden lidt, som hun lå og så på Summer og da en varm hånd gled ind i hendes egen, trak hun den ikke væk. I stedet gled fingrene und mellem grævlingens, ubevidst.

"Måske ville det være bedst, hvis vi ikke rent faktisk havde brug for at blive reddet," pointerede hun, det tørre tonefald på plads, som stod i kontrast til smilet.

"Men når det nu åbenbart er sådan... Så ja. Også mig."

[Summer Maddox]

Det føltes nemt og naturligt at lade fingrene glide ind mellem Ailis' og Summer smilede dumt, da hun kunne lukke dem sammen til en lille, sammenfiltret bold. Hun kom til at grine af den knastørre bemærkning og gav hendes hånd et klem.

"Der er ikke noget i vejen med at have brug for redning engang imellem," svarede hun. "Ellers ville vi aldrig spise noget fra de øverste hylder derhjemme."

[Ailis C. Finnigan]

Ailis kom til at le igen, som Summer altid formåede at gøre alt helt ukompliceret og udramatisk og Ailis kunne ikke lade være med at smile over det.

"Jeg elsker, hvordan du kan se det positive i alting," svarede hun og mente det, selvom der var en snert af noget drillende i det også.

[Summer Maddox]

Det trak i Summers mundvige. Hun kunne selvfølgelig ikke rent faktisk se det positive i altid, men det gjorde det ikke mindre rart at få at vide.

"Well, det negative er der nok af, er der ikke?" bemærkede hun retorisk. "Det positive skal af og til have lidt hjælp. Men det er kun skyer. Bag dem skinner solen altid."

Det var i hvert fald, hvad Tommy, en af stamkunderne i tatoveringsbiksen, altid sagde til hende, når hun var ked af det eller havde én af de dage, hvor alt virkede en lille smule skævt.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis' mundvige sitrede fortsat, helt uden at hun kunne styre det.

"Du er en ren guldgrube af lommefilosofi," svarede hun drillende, men med en umiskendelig varme under.