Julen er her [S]

[Jesse Jones]

Jesse blev stående med hovedet bøjet og lod duften af hendes hår fylde sanserne, mens et sil kort spillede på hans læber, selvom hun ikke kunne se det "Tag hænderne om på ryggen og hold dem der." igen var hans stemme en dyb brummen, fyld med kontrolleret begær, mens han slap hendes håndled og i stedet lagde hænderne mod hendes hofter.

[Amber W. Jones]

Ambers mellemgulv tumlede lidt igen. Hvis hun havde været Petal Clearwater vidste hun ikke hvad hun ville have gjort, men hun var sig selv og lystrede efter kun en kort tøven. Den højre hånd lukkede sig om venstre håndled og hun svajede en smule, uden at se væk fra Jesse.

Hendes øjne var store, hendes puls stadig ræsende og hun havde røde kinder. Men hun var i sit element, kontrolleret af Jesse og overgiven til det.

[Jesse Jones]

Hænderne mod hendes hofter klemte ikke, men holdt hende alligevel hvor hun var, uden den store mulighed for flugt. Ikke fordi han reelt troede hun ville prøve på det, men Petal Clearhouse ville sikkert have udnyttet chancen hvis hun fik den.

Hans ene hånd forlod hendes hofte da hendes var gemt væk mellem hendes ryg og muren. Langsomt begyndte han at trække den ene side af hendes kjole op. Langt nok til at kunne lade hånden forsvinde ind under stoffet og få bekræftet hvad hun havde sagt tilbage i salen. Et lettere tilfredst smil spillede på hans læber mens han rettede sig lidt op og lod blikket søgte hendes "Er der andet du har glemt?"

[Amber W. Jones]

Nervepirrende. Det var bestemt ordet for situationen på gangen, da Jesse trak op i hendes kjole og undersøgte fraværet af undertøj. Farven voksede i hendes kinder og hun måtte klemme lidt om sit eget håndled for at blive stående stille.

Da hans blik mødte hendes igen, kunne hun være gået spontant i brand. I stedet rystede hun lidt på hovedet.

[Jesse Jones]

Jesse lagde ikke rigtigt skjul på hvor meget han nød situationen og mens han lod fingrene kærtegne hendes skød, krævede hans mund hendes i et dybt kys i stedet for flere ord.

Ét kys blev til flere, indtil lyden af skridt og stemmer nåede dem. Han stoppede, både kys og kærtegn, men hånden blev hvor den var, mens han skævede vagtsomt ned ad gangen, uden at der dog var nogen af se - endnu. Blikket fandt hendes igen, deres hoveder ganske tæt på hinanden og bevægede fingrene igen med en sitren i mundvigene og et udfordrende glimt i de mørke øjne.

[Amber W. Jones]

Amber vred sig en lille smule under Jesses kærtegn, men kyssede ham velvilligt tilbage og klemte igen omkring sit eget håndled. Hendes vejrtrækning var efterhånden ret stakåndet, da stemmer og skridt afbrød dem. Hun stivnede en anelse, men synes hun fortjente en præmie for at blive stående og se afventende op på Jesse.

Da han genoptog sine kærtegn, skubbede det dog til hendes grænser. Hun åndede tungt ud og så bedende på ham. “Jesse,” klagede hun lavmælt, uanset at hendes krop reagerede positivt og hendes nervebaner sitrede.

[Jesse Jones]

At skubbe til hendes grænser var lige præcis hvad hans intention var. At se hvor langt han kunne presse hende, før hun sagde fra. Han stoppede ikke på trods af bønnen i hendes blik, men flyttede sig ganske lidt, så han næsten skjulte hende helt for nysgerrige øjne.

"Schhh." skridtene kom stadig tættere på, men stoppede så og forsvandt med lyden af en dør der blev åbnet og lukket igen.

[Amber W. Jones]

Ambers mund var faldet lidt åben og hun var en lille smule desperat over Jesse, der blev stående og ikke stoppede. Hun tyggede hårdt ned om sin underlæbe for at undertrykke et klynk. Da lyden af en dør gik, skjulte hun ikke sin lettelse. Hendes øjne faldt i med et tungt suk og hun trykkede baghovedet lidt tilbage imod væggen.

“Fuck,” mumlede hun overgivent. “Jesse...”

[Jesse Jones]

At se hende kæmpe med både at være stille, men også med sine egne grænser, var mere end ophidsende og de i forvejen mørke øjne der betragtede hende intenst, var næsten sorte i den sparsomme belysning. Måden hun sagde hans navn sendte prikkende begær ud i kroppen på ham, mens han lod den frie arm glide omkring hende. Mest for at holde hende på benene, men på samme tid fik han låst hendes arme helt fast mod hendes ryg "Du burde have en lærestreg for at være glemsom.." brummede han dæmpet, tæt på hendes ene øre, uden dog at stoppe, selvom hans kærtegn blev mindre direkte.

[Amber W. Jones]

Amber tog en hørlig indånding, da Jesse låste hende helt fast. Hun åbnede dog ikke øjnene, men vred sig en anelse, som han brummede i hendes øre og gav hende kuldegysninger ned over armene, der fik hårene til at rejse sig på dem i respons.

"Åh," mumlede hun overrumplet. "Nej. Nej... Du må ikke stoppe."

[Jesse Jones]

Jesse gjorde nøjagtigt det modsatte af hendes bøn - og stoppede. Han trak ikke hånden væk, men lod den hvile provokerende mod hendes varme "Måske vi burde komme tilbage til festen.." han bevægede fingrene ganske lidt "Før nogen bemærker vi er væk.." hånden bevægede sig lidt længere ned og to fingre forsvandt helt.

[Amber W. Jones]

Amber åbnede begge øjne og så smådesperat op på Jesse. En fortumlet lyd forlod hende, da to fingre gled ind og hun trykkede sig lidt imod hans hånd. “Nej,” bad hun lavmælt, men insisterende.

“Vil du ikke nok? Mere... På dit kontor? Mere privat?” Hun var helt hæs, men prøvede at være fornuftig i en ret prekær situation.

[Jesse Jones]

Jesses hånd besvarede hendes pres, mens han betragtede hende med et let hævet øjenbryn "Nej?" gentog han bevidst provokerende, selvom hendes bedende tone gjorde ting ved ham og gjorde også beslutningen nem at tage "Er det en del af hele planen om at jeg skal løsne mere op?" brummede han spøgefuldt mens han langsomt trak hånden væk og trådte et halvt skridt tilbage. Han slap hende ikke, men grebet var ikke længere så fast, at hun ikke kunne trække armene fri.

[Amber W. Jones]

Amber synes det var et svært spørgsmål at blive stillet i hendes ærlig talt ret omtågede tilstand. Lidt fuld, ret ophidset og i det særlige hjørne af bevidstheden, som hun tumlede ind i, når hun overgav kontrollen til Jesse.

Hun så efter ham med store øjne og rystede lidt på hovedet. Hænderne forblev samlede og hun blev stående, selvom hun havde lyst til at følge med ham.

“Jesse,” hviskede hun bedende, uden at kunne finde et svar, andet end nej, på hans spørgsmål. “Hvorfor bliver jeg straffet?”

[Jesse Jones]

Jesse havde vendt sig for at fortsætte ned ad gangen da Amber stoppede ham med en hvisken. Han drejede hovedet og brynene trak sig sammen da blikket mødte hendes "Hvorfor?" gentog han, let undrende og trådte helt hen til hende igen "Er du okay?" spurgte han i stedet for at svare på spørgsmålet, løftede en hånd og lagde den blidt mod hendes kind og hals.