Julen er her [S]

[Amber W. Jones]

Amber lod armene falde ned langs siden og så op på Jesse, der pludselig var tilbage, men var alt for blid. Det var ikke trøst hun havde brug for og hun så ganske frustreret op på ham.

“Nej,” klagede hun sig åndeløst. “Du har gjort mig helt... Og så vil du tilbage... Hvorfor? Har jeg gjort noget forkert?”

[Jesse Jones]

Jesses hånd faldt igen og mens hun talte begyndte det at trække i hans ene mundvig "Jeg var ikke på vej tilbage. Du skulle se mit kontor.. skulle du ikke?" spurgte han og tog fat om hendes ene håndled "Det er dog hverken passende eller rimeligt, at du får mig lokket med til det her og så.. glemmer, dine trusser." smilet lå der stadig og blikket udfordrede hende mørkt "Jeg har to muligheder.. at gøre noget ved det nu, eller gøre dig endnu mere.... og vente til vi kommer hjem."

[Amber W. Jones]

Lettelsen spredte sig på Ambers ansigt og hendes skuldre sank, selvom den måde han greb om hendes håndled var vældig kontrollerende. Hun smilede halvflovt over hans lavmælte trusler og trådte ind til ham, pillende lidt ved hans skjortekant med sin frie hånd.

“Undskyld,” mumlede hun, selvom hun ikke var ked af det. Hun tog en dyb indånding og tvang sig selv til ikke at forsøge at styre noget. “Du må gøre hvad du synes er bedst... Selvom det ville være rigtig svært med det sidste.”

[Jesse Jones]

Jesse løsnede fingrene fra hendes hånd da hun trådte helt tæt på og lod dem i stedet vandre op langs hendes arm "Jeg har en indædt lyst til at gentage vores den del af vores bryllupsdag, der involverer dig og min skulder.." brummede han som hånden nåede hendes nakke og lagde sig der "Men det er ikke ligefrem det ry jeg synes hverken dine, eller mine kollegaer skal have."

[Amber W. Jones]

Amber fik kuldegysninger af Jesses vandrende hånd og krummede fingrene lidt om hans trøje, som den lukkede sig om hendes nakke. Hun tog en dyb indånding og fugtede læberne med en varm følelse i kroppen.

“Her er ikke nogen nu,” mumlede hun, imens hun så op på ham. “Er der langt til dit kontor?”

[Jesse Jones]

Jesses næsefløje bevægede sig lidt, mens han et langt øjeblik bare stod og betragtede hende før han rystede på hovedet "Nej.. men der kunne komme nogen." pointerede han lavmælt, men lod på samme tid begge hænder glide ned over hendes ryg og tage fat under hendes bagdel, for så at løfte hende så hun kom i øjenhøjde "Du sætter ting i hovedet på mig, der ikke kan siges højt i pænt selskab." brummede han dæmpet, før han fangede hendes læber med sine egne.

[Amber W. Jones]

Amber gispede hørligt, da Jesse løftede hende op. I sin bundløse tilstand var det også lidt risky, men hun snoede nu alligevel benene omkring ham og mødte hans læber velvilligt. Armene fandt omkring hans skuldre og hun stolede på at han ikke ville tabe hende.

Da deres læber langsomt skiltes igen, blev hun tæt på og tog en hørlig indånding. “Jeg er ikke pænt selskab,” konstaterede hun med et glimt i øjnene. “Jeg er frygtelig slem. Vil du ikke fortælle mig om dem...?”

[Jesse Jones]

Det trak i hans mundvige og fingrene krummede sig uvilkårligt lidt om hendes bagparti "Jeg siger dig ikke imod med det første." brummede han, vendte sig og begyndte at gå ned ad gangen. Hvert skridt gjorde det ret mærkbart hvordan hun havde benene låst fast omkring ham "Dig.. henover mit skrivebord.. nøgen.. men behold stiletterne på.."

[Amber W. Jones]

Amber holdt sig fast og mærkede det sitre alle steder over svaret. Hun kyssede Jesse under øret og nærmest spandt over det mentale billede. “Hvordan over dit bord?”

Hun hviskede til ham, før hendes kys fortsatte lidt ned over hendes hals. “Hvad vil du gøre med mig...?”

[Jesse Jones]

Jesse var evigt en mand af få ord og havde altid nemmere ved handling, end ord. Det gjaldt også nu, selvom hendes reaktion fik ham til at smile tilfredst "Ud over at bøje din ind over det bord, så jeg kan nyde den her?" spurgte han og gav hendes bagparti et sigende klem "Hvis jeg afslørede alt, ville der ingen overraskelser være, ville der?" hendes læber var varme mod hans hals og fik ham til at gå lidt hurtigere, uden at virke synderligt besværet ved at bære på hende.

[Amber W. Jones]

Amber fik svaret på sit første spørgsmål og gav en lille lyd fra sig, før hun smilede dumt ind mod hans hals. “Nuh-uh,” mumlede hun tilfreds og kyssede ham lidt igen.

“Den er din til at nyde, lige som du har lyst til,” tilføjede hun efter et øjeblik, som hun nappede ham blidt i øreflippen.

[Jesse Jones]

Nappet sendte en illing snoende sig ned omkring hans rygrad og fingrene krummedes ubevidst under hende "Hvis du bliver ved med det der, når vi ikke ned på kontoret." brummede ham, uden at kunne lyde særlig utilfreds selvom hun satte hans selvkontrol på prøve.

Med næste hjørne, skubbede han døren til sin afdeling op og nåede en strøtanke om, hvor underligt stille der var. Det var dog ikke lige på den mennesketomme afdeling de fleste af hans tanker var. Der var ikke langt til hans eget kontor derfra og han stoppede ved døren, pressede hende op mod væggen med et krævende kys, for at kunne slippe med den ene hånd og låse døren op med en nonverbal kommando. Låsen lyste op et splitsekund, et klik og han skubbede døren op med den ene fod og tog hende med sig indenfor.

[Amber W. Jones]

Amber slap Jesses øreflip med en munter lyd og begravede hovedet lidt ved hans hals, med meget levende fantasi om hvad der skulle ske de næste minutter. Hendes hjerte hamrede, selvom det var ham, der slæbte rundt på et voksent menneske. Hun var da også helt stakåndet efter kysset og nær ved at slippe taget med sine ben, før de kom ind på kontoret.

Her slap hun mere med vilje i en hvis forventning om at hun skulle ned på gulvet, selvom hun ærlig talt følte sig ret usikker på fødderne.

[Jesse Jones]

Jesse lod langsomt Amber glide ned at stå på gulvet, men slap hende ikke. Han fulgte med en smule forover mens han satte hende ned og lod læberne finde hendes igen. Mere dvælende denne gang, nu de var bag en lukket dør, skjult for nysgerrige øjne.

"Får du brug for en rundvisning." spurgte han drillende, efter modvilligt at have løsrevet sig fra hendes bløde læber igen "

[Amber W. Jones]

Amber kyssede Jesse ivrigt igen og havde løftet til hans nakke, da han trak sig væk og en munter lyd forlod hende. Hun drejede hovedet lidt og så sig rundt, før hun tog et skridt bagud og lod hænderne falde.

“Jeg tror det går,” konkluderede hun med et skævt smil, som hun nåede bordet, drejede sig rundt imod det og lagde hænderne fladt imod bordpladen.

“Hvordan var det...? Du ville have mig bukket helt ind over der?” Hun lænede sig frem, bukkede i ryggen og fulgte bordpladen med håndfladerne. “Sådan her?”