Julen er her [S]

[Amber W. Jones]

Amber havde arbejdet i ministeriet i et par uger og fandt det en smule uvant at være til stede i et ministerium, der summede så meget af feststemning. Selv tilbragte hun julefrokostdelen af aftenen i receptionen i en festkjole, men reelt på arbejde. Senere lukkede receptionen dog ned og indgangene til ministeriet blev låst, så man kun kunne komme ud og ikke ind.

Både Amber og hendes kollegaer fortjente en klapsalve efter deres egen mening, men de fleste tog gladeligt imod boblende drikke, punch og æggesnaps i stedet. Amber skiftede fra praktiske sko til høje hæle, lagde en knaldrød læbestift og kastede sig også ud i julefesten. Omtrent en halv time inde så hun Jesse Jones og smøg sig gennem menneskemængderne, for at stoppe lige ved siden af ham og snige sin arm omkring hans, uden at afbryde hans samtale.

[Jesse Jones]

Jule-festlighederne havde vist sig at være mere fornøjelige, end Jesse havde regnet med. Forstået på den måde, at han i hvert fald ikke havde overvejet hvornår han kunne snige sig hjem. I dagens anledning (og fordi han stadig prøvede at løsne lidt op, som han havde lovet Amber), var vest og kappe skiftet ud med en, om ikke grim, så i hvert fald julet, strikket sweater. Den havde først lige for nylig fundet ved ind i hans garderobe og selvom han stadig synes den var lidt fjollet, var den ganske behagelig.

Han var faldet i samtale med en kollega da en arm sneg sig omkring hans og fik ham til at dreje hovedet. Et varmt smil spillede momentært under skægget, før han præsenterede hende for kollegaen, der endte med at undskylde sig og gå på udkig efter sin egen kone "Du ser godt ud." brummede han og lod et anerkendende blik løbe diskret ned over hende.

[Amber W. Jones]

Amber smilede til kollegaen og hilste høfligt på. Hun var dog ikke ked af at blive ladt alene med Jesse. Hans blik gav hende en lille smule kuldegysninger og hun kunne ikke andet end at kaste et blik over ham med et udpræget tilfreds udtryk i ansigtet.

“Du ser selv herlig ud,” konstaterede hun med et glimt i øjnene. “Dejlig uhøjtidelig.” Hun rettede diskret lidt på trøjens ene kant som en undskyldning for at røre lidt ved ham. “Har du haft en god aften? Og har du drukket dig fuld?” Hun tiltede hovedet lidt med let sammenklemte øjne.

[Jesse Jones]

Jesse fnøs, mens det spillede i de mørke øjne mens han løftede den frie hånd og drak en mundfuld æggesnaps "Min kone sagde jeg skulle.." spøgte han med det ene bryn hævet lidt og et insisterende træk i den ene mundvig før han nikkede "God aften, ja.. bedre nu, men der er et stykke vej til fuld." blikket blev spørgende "Apropos.. hvad har du lyst til?" fortsatte han for at kunne hente hende noget at drikke.

[Amber W. Jones]

Et let fnys forlod Amber, som synes den titel var lige lovlig gammel til at passe til hende. Hun fugtede dog læberne med et let skuldertræk. “Jeg har allerede drukket et glas bobler. Jeg ville ikke sige nej til et til.”

Hun slap ham modvilligt, men kunne egentlig godt lide tanken om at han hentede hende en drink. Og at hun for engangs skyld ikke skulle tilberede dem.

Ladt alene tilbage, lænede hun sig imod en af søjlerne i atriummet og så lidt ud over menneskemængden. Det fik hun ikke lov til længe, dog, før en af ministeriets yngre assistenter henvendte sig. Han var tydeligvis lidt beruset, men vældig høflig i sit flirteri. Amber hørte ham ud med et spillende blik. “Det er et spændende tilbud, men jeg tror ikke min mand ville sætte så meget pris på det,” konstaterede hun,” uden at lægge mærke til at Jesse nærmede sig dem.

[Jesse Jones]

Jesse nikkede og gik mod baren, hvor han også udskiftede æggesnapsen med vin. Det søde æggestads havde aldrig rigtigt været hans favorit, men alligevel lod det til, han ikke huskede det fra år til år.

SOm han nærmede sig stedet hvor han havde efterladt Amber, fangede han også det sidste af en ordveksling, der fik hans bryn til at trække lidt sammen "Det ville han ikke, nej." bekræftede han roligt og rakte Amber det ene glas. Han sendte den anden mand et halvt udfordrende blik og lagde den frie hånd mod Ambers lænd.

[Amber W. Jones]

Amber tog imod glasset og smilede skævt over Jesses reaktion. Manden havde bare flirtet og var ingen skurk, så hun blinkede bare til ham, før han forlod dem. Lyse øjne spillede, som hun så op på specialstyrke-machomanden.

“Du hørte ikke engang hvad han sagde,” svarede hun muntert. “Hvordan ved du at han ikke tilbød at sælge mig en sofa?”

[Jesse Jones]

Jesse fnøs underholdt og så efter manden der slingrede en smule "Min fejl.. det vrimler med fulde sofasælgere til sådan nogle julefester her." konstaterede han tørt, men med et glimt i blikket da det fandt hendes "Hvis han nu havde villet sælge en lænestol, så var det en helt anden sag."

[Amber W. Jones]

Ambers blik spillede, som hun tog en tår af boblerne og betragtede Jesse over glasset. Da hun sænkede det, bredte smilet sig fra hendes øjne til de sitrende mundvige.

“Det klæder dig at være besidderisk,” drillede hun. “Til en grænse, selvfølgelig.” Hun sneg sin ene arm omkring ham. “Vil du præsentere mig for nogle af dine kollegaer, før du slår mig i hovedet med en kølle og trækker mig med hjem til din hule?”

[Jesse Jones]

Jesse brummede noget der nok mest bare var lyd, men var ganske tilfreds, da Ambers ene arm gled omkring ham. Det mørke blik der fandt hendes var indforstået og gemte på løftet om, at hendes komiske ordvalg, måske ikke var så langt ved siden af alligevel "Det er nok bedst at gøre det i den rækkefølge, ja." et drillende smil blev halv skjult bag vinglasset da han tog en mundfuld mere.

Noget tid senere, havde hun mødt et lille udvalg af de mennesker han arbejdede sammen med. Indforstået flest af de oprindelige MACUSA-folk, men også en håndfuld britiske troldmænd og hekse. Fra et forholdsvis roligt hjørne, lod han blikket søge ud over julefesten "Er der nogen af dine nye kolleger med i aften?" spurgte han med ærlig interesse og uden at kunne påstå, han havde lagt særligt mærke til heksene i receptionen - før nu.

[Amber W. Jones]

Det var ikke gået Amber forbi, at dem Jesse præsenterede hende for mest var amerikanere, sikkert de få tilbageblevne. Det var okay for hendes vedkommende. Hun følte sig mere tryg i deres selskab alligevel.

Da de stod alene igen, havde hun tømt glas nummer tre på næsten tom mave og var en smule tipsy. Hun kastede et blik rundt og trak på skuldrene. “Jeg kan ikke se nogen. Men jeg er lige her.” Hun smilede skævt og synes tydeligvis selv at hun var vittig.

[Jesse Jones]

Jesse slap en halvt underholdt, halvt opgivende lyd og så ned på hende "Der er gået en komiker tabt i dig.." spøgte han tørt, men ikke uden humor, mens blikket fæstnede sig ved hendes glas "Har du fået noget at spise siden frokost?" der skulle en del til før han selv blev påvirket for alvor af alkohol. At det modsatte var tilfældet for Amber, var en af de ting han havde fundet ud af, på det godt halve år de havde været gift.

[Amber W. Jones]

Amber så op på tårnet Jesse og smilede selvsikkert, som hun trak på skuldrene. “Vi fik kiks og småkager,” konstaterede hun informativt. “Nogen af os har jo ikke været til fin julefrokost i vores afdelinger, sammen med de fine.”

Hun prikkede ham i brystet. “Hvorfor? Påstår du at jeg er fuld?”

[Jesse Jones]

Det sitrede i begge hans mundvige, uden at han veg under fingeren der prikkede i den strikkede sweater "Nej.. men godt på vej." han skævede i retning af et bord med forfriskninger, der ikke skulle drikkes og lagde en arm bag hendes ryg igen før at føre hende i den retning "Men det er måske alt sammen en del af planen?" han så på hende med et spillende blik "At jeg bliver nødt til at bære dig hjem?"

[Amber W. Jones]

Amber kunne ikke lade være med at smile dumt over spørgsmålet, lidt pink omkring ørerne. “Det ved du godt at jeg godt kan lide,” mumlede hun.

“Men jeg har ikke planer om at blive rigtig fuld. Så vælter jeg jo bare rundt.” Hun tog en dyb indånding. “Bare lidt tipsy. Nok til at turde flirte med dig.”