Post by Amber W. Jones on Apr 5, 2019 19:09:52 GMT 1
Amber Willoughby
KALDENAVN Ambie
FØDSELSDATO 02-04-2007.
ALDER 20.
NATIONALITET Amerikansk.
BLOD Fuldblods.
SOCIAL STATUS Willoughby slægten plejede at være respekteret i det magiske samfund i Storbritannien, indtil en skandale i 1980'erne. En skandale som endda resulterede i en flytning til De Forenede Stater. Familien har efterhånden genvundet deres gode rygte og økonomiske velstand. Deres ry i Storbrittanien hviler dog stadig i gråzonen.
Udseende
FACECLAIM Millie Brady.
UDSEENDE Amber er meget gennemsnitlig, men i den lavere ende, når det kommer til højde, hvilket også er hovedgrunden til, at hun ganske ofte vælger at gå i høje hæle. Hun er slank med smalle hofter og generelt ikke de mest påfaldende former. Hun klæder sig ret klassisk. Mest i mørke, afdæmpede farver og især i sort eller grå. Tit har hun alt for store, bløde trøjer på ud over en ellers ret pæn og nydelig skjorte. Hendes modesans er ikke voldsomt udviklet. Hun har andre ting hun går op i. Til tider har hun decideret fjollede hatte på. Hun bruger desuden læsebriller.
SÆRLIGE EGENSKABER -
Praktisk information
ARBEJDE Velkomstheks i ministeriet.
KOLLEGIE Pukwudgie, Ilvermorny.
ÅRGANG 2025.
TRYLLESTAV Rødtræ, 12 tommer med en kerne af wampus-hår. Den er ganske bøjelig og fleksibel.
ANDRE EJENDELE Hun har flere amuletter med halvmånen, der for hende bare binder sig til det at være kvinde og følge månens cyklus, men der har været et par kommentarer gennem tiden. Desuden er hun den tilfredse ejer af en grå skrigeugle ved navn Barnabas. Han er virkelig grim, men meget elskelig.
Karaktertræk
PERSONLIGHED
Amber er både varm, kærlig, omsorgsfuld og loyal, men det kan også betyde, at hun kan gå for dybt ind i en relation og have tendenser til at curle for dem, der er tættest i hendes liv. Hun mener ofte at have det rigtige svar på de fleste udfordringer, serverer den gerne og har svært ved bare at lytte uden at gå i problemløsnings-mode.
Hun er impulsiv, tager hurtigt beslutninger, ændrer gerne sin mening på en tallerken og kan let lokkes med på unoder. Desuden har hun svært ved at sige nej til en udfordring og kommer ofte til at tage store risikoer, alene fordi det kunne være sjovt. Det er positivt at være fleksibel, men hendes rastløshed har ledt hende ned af mindre sikre stier før. Hun mener dog stadig, at man kun fortryder de ting man ikke gjorde.
Hvis man slår ordet festpige op i ordbogen, vil der sandsynligvis være et billede af Amber. Hun er som en fisk i vandet i nattelivet, hvor det er af mindre betydning af hendes akademiske præstationer var ret langt under middel og det vigtigste er, at hun er god til at tage sig af andre mennesker, gejle dem op og gå forrest.
Festen var engang en måde at undslippe en meget fastlagt skæbne med en mand hun ikke kendte, men i dag er hun lykkeligt gift og det har lagt en lille dæmper på vildskaben. Hun udfordrer stadig Jesses ret konservative livssyn på nogen områder, men på andre områder har hun lært om sig selv, at hun faktisk nyder det virkelig meget, at han tager styringen fuldstændig. Hun har med tiden overgivet større kontrol til ham end hun havde forestillet sig at hun kunne, men hun blomstrer i at være god for ham og stræber efter at leve op til både regler og forventninger.
Hun er normalt ikke bange for at være meget ærlig og ligefrem med noget som helst, til en grænse, der måske tenderer det lettere uhøflige til tider. Overfor sin mand falder der til tider også en finke af fadet, men der falder konsekvensen typisk hurtigt og på en måde, der gør det svært at sidde ned den næste dag. For Amber har det været en hjælp til at forsøge at huske at tale lidt pænere. Hun øver sig stadig, men ingen er perfekt.
MAGISKE TRÆK
Patronus: Sort svane.
“Thought to have been rarer than a unicorn when first discovered, black swans represent loyalty, monogamous love, and caring for loved ones. They may have a wild youth but remain monogamous later in life. Black swans represent the healing power of love and romance. Have you ever been on the receiving end of a protective mother swan? Dementors will be chased away by a whirling dervish!”*
[/spoiler]Drømmespejlet: Amber er en festpige, uafhængig og vild, men hvis hun blev konfronteret med et drømmespejl ville hun se sig selv i de trygge arme hos en, der kunne holde af hende. I dag er den person Jesse.
Boggart: Klovne er absolut ikke morsomme, men tværtimod noget af det mest skræmmende, der findes. Amber hader dem.
Dementor: Med et ellers rimelig beskyttet liv, er de værste episoder i hendes liv knyttet til mænd, der ikke forstod hvor grænsen gik. Hun er en køn og livlig ung kvinde, hvilket nogen forstår som en invitation. Ved afslag har hun oplevet vrede, der en kort stund fik hende til at forsøge at lægge låg på sig selv. Det er hun dog gået i protest imod igen.
Amortentia: Frisk læder, vanille og musk.
Veritaserum: Uden de store hemmeligheder at gemme på, er Ambers største nok den hun deler med Jesse om de mange regler hun har valgt at leve under og hvilke typer konsekvenser han uddeler når hun fejler - eller han har lyst.
Baggrund
FAMILIE
Cromwell og Daisy Willoughby: Bedsteforældre på farens side. Begge af fuldblodsslægt og originalt fra England. Cromwell døde for fem år siden, mens Daisy er pensioneret og omkring de 67.
Edwin Willoughby: Far og en del af det amerikanske miniserie for magi's (m.a.cu.s.a) No-Maj Obliviation afdeling. Han er fuldblodsmagiker og omkring de 47 år gammel.
Hariet Willoughby: Mor og førtidspensioneret auror for det amerikanske ministerium for magi. Hun er fuldblodsmagiker og omkring 45 år gammel.
Justin Willoughby: Storebror på 24 år. Fuldblodsmagiker. Ligesom forældrene arbejder han i det amerikanske ministerium for magi, men han overvejer stærkt at flytte til England efter eftersigende at have forelsket sig i en fornem engelsk kvinde.
Samuel Willoughby A: Storebror på 20 år. Fuldblodsmagiker og Målmand for Montrose Magpies. Han bor i en lejlighed i Edinburgh.
BOPÆL Sammen med Jesse Jones i London.0
HUSALF -
HISTORIE
Efter at Ambers bedstefar, Cromwell Willoughby, ikke blot blev anklaget for økonomisk bagvaskelse i 1980'erne, men også utroskab, oplevede den rene fuldblodsslægt en skandale af fremmet kaliber. Beviserne var få, familien splittet og samfundet skeptisk. Økonomien skrantede, mens rygtet var tilsmudset og skammen tungtvejende. De Forenede Stater blev udvejen for en stolt, engelsk, fuldblodet og splittet familie.
Ambers far forsøgte at genvinde familiens respekt ved at opbygge en karriere i Det Amerikanske Ministerie for Magi. Han havde et ønske om engang at få familien tilbage til deres aner i England, men da han mødte en Amerikansk aruror, forblev Willoughby slægten i Amerika.
Amber blev den tredje og sidste af parrets børn og dumpede ind mindre end to år efter sin yngste storebror, Samuel . Han var ikke gammel nok til at protestere for alvor over tilføjelsen og der gik ikke lang tid, før hun inviterede sig ind i de to ældres lege, uanset om de ville have det eller ej. Hun voksede op som familiens lillepige og fik hurtigt en idé om at være særdeles vigtig og elsket. Selvværd var derfor ikke det, der manglede, da hun startede på Ilvermorny som elleveårig og fik tildelt en tryllestav, der passede til hendes ego, med træ fra et af de enorme rødtræer fra vestkysten.
Skoleårene fløj forbi og på den anden side af Ilvermorny måtte både hun og hendes familie indse, at hun hverken havde karaktererne eller drivkraften til at få en karriere, der kunne matche hendes forældre eller søskendes. Hvad hun til gengæld kunne, var at blive en brik i familiens stræben efter at vinde mere anerkendelse. I en alder af blot atten år, indgik hendes forældre en aftale med en af de høje profiler i MACUSA og Amber blev forlovet med Felicity Jones’ ældste søn, efter kun at have mødt kvinden en gang og aldrig have set hendes søn, som hun fik at vide var tolv år ældre end hende og arbejdede i London. Følende sig en hel del som en ko, der var blevet solgt på markedet, gik hun direkte ud og fandt et job på den mest snuskede magikerklub i New York. Hendes forældre var ikke ligefrem begejstrede, men anså det som et sent teenageoprør og accepterede som sådan at hun havde behov for at reagere.
Mindre end et år efter at det blev officielt, tog Amber oprøret til nye højder. Hun mente at hun i det mindste måtte vide hvem hun skulle sige ja til. Derfor pakkede hun, under dække af at ville besøge sin storebror, alle sine vigtigste ting og rejste til London for at undersøge hvem i alverden Jesse Jones var.
Det endte i en Sørens masse forviklinger og deres forhold kom helt skævt fra starten. Hun var nær ved at flygte på bryllupsnatten og måtte bæres tilbage over Jesses skulder. De første måneder brugte de da også på at stikke lidt prøvende til hinanden og delte ikke soveværelse. Den fysiske tiltrækning var dog etableret allerede tidligt og natten for Beltane blev første gang de sov sammen.
Der gik månedsvis før det fysiske udviklede sig til følelser og på det tidspunkt var de allerede begyndt mere end at flirte med kontrol. Således erklærede Amber Jesse sin kærlighed, siddende på hans skød med en varm bagdel. Det blev ikke straks gengældt, men gengældelsen kom og siden er de kun blevet mere kvalmende etablerede og glade for hinanden. Det går op og ned, men de er et rigtig godt sted for dem begge, selvom nogen udefra utvivlsomt ville have deres holdninger til Jesses kontrol over Amber. Hun har dog i den grad selv valgt det og fortryder intet, udover en sjælden gang imellem sin egen flabethed, når hun ligger over hans knæ endnu engang og vrider sig.
Andet
CBOX-NAVN Beedle.
ALDER So old.
HAR DU LÆST INTRODUKTION & REGLER Ja.
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.