Julen er her [S]

[Amber W. Jones]

Amber så op på Jesse med et glimt i øjnene og trådte lidt væk fra ham, nogenlunde sikker i de høje hæle.

Hun smilede skævt og tog et skridt bagud og et mere. “Så hvis jeg stak af...?”

[Jesse Jones]

Jesse måtte lade armen falde da hun trak sig væk og han stoppede mens han betragtede hende tage et par skridt væk fra ham. Et smil krusede sig på hans læber mens han trak på skuldrene, uden at være det mindste ligeglad "Så ville jeg være nødt til at sørge for du ikke kom ret langt." hun pustede til hans jagtinstinkter og han var ikke ret meget i tvivl om det var med fuldt overlæg.

[Amber W. Jones]

Ambers næsefløje udvidede sig lidt, som hun tog en hørlig indånding. Hun kunne mærke sit eget hjerteslag i brystkassen og følte sig meget levende. I stedet for at sige mere, vendte hun resolut rundt og skyndte sig at gå, næsten løbe, i den modsatte retning af Jesse.

Hælene gjorde hende ikke den største tjeneste, men hun havde trods alt heller ingen plan om rent faktisk at slippe væk fra ham. Det var et held. Det ville hun aldrig have klaret.

[Jesse Jones]

Jesse blev stående selv da hun vendte sig og for alvor begyndte at lægge afstand. Han lod hende få et lille forspring, og sig selv muligheden for at sætte pris på hendes bagparti, som de høje hæle fik til at vugge mere end sædvanligt.

Så begyndte han selv at gå, uden hastværk, hvilket kun gjorde hendes forspring større. I hvert fald indtil han trak sin tryllestav vippede den rutineret i luften og fik et svagt lysende net, til at spærre gangen nogle meter foran hende "Har De travlt.. Miss Clearhouse?" spurgte han med et ulvesmil mens han kom nærmere. Snyd? Måske, men han fortrød ikke rigtigt noget.

[Amber W. Jones]

Amber stoppede brat lige foran nettet. Hun var ikke en bedre skuespiller end at hendes mundvige sitrede, da hun vendte sig om imod Jesse.

“Ja,” svarede hun. “Du må hellere lade mig gå.”

Hendes hjerte hamrede lidt og hendes blik flakkede omkring ham. Da han kom tættere på, forsøgte hun at komme forbi ham. Hun gav det en reel indsats, selvom hun ikke forventede at det ville lykkes.

[Jesse Jones]

Jesse stoppede nogle skridt fra hende og rystede på hovedet uden at bryde øjenkontakten "Nej." hånden med staven sank, uden at han dog pakkede den væk igen eller opløste nettet bag hende. I stedet trådte han et skridt til siden og blokerede hendes flugtvej uden at tage fat i hende, men fik presset hende et skridt tilbage mod nettet i stedet "Fortæl mig hvorfor jeg skulle lade dig gå?"

[Amber W. Jones]

Ambers hjerte hamrede, selvom hun vidste at han ikke ville skade hende. De lyse øjne var store og fæstnet på ham, som hun fugtede sine læber og tog en hørlig indånding.

“Jeg vil gøre hvad end du vil have, hvis du lader mig gå,” bad hun spinkelt, som et genfærd af visse af hendes mørkere fantasier.

[Jesse Jones]

Jesses blik var intenst og mørkt, lidt i kontrast til det smil der stadig sitrede i hans mundvige “Det er et farligt løfte at give.. Miss Clearhouse.” Let drævende, mens han trådte et halvt skridt mere frem. På samme tid falmede nettet bag hende og han følte sig tydeligvis sikker nok på at hun ikke ville prøve at stikke af igen.

[Amber W. Jones]

Amber trak vejret synligt og hendes hjerte bankede stadig hårdt, imens han nærmede sig. Det var kun en leg, men hun havde for længst overgivet sig til hende og spillede udmærket med. Hendes brystkasse hævede og sænkede sig, som hun fugtede sine læber og tog et enkelt skridt bagud.

“Hvorfor? Hvad har du tænkt dig at gøre ved mig?”

[Jesse Jones]

Stadig med tryllestaven i den ene hånd, slog han ud med den anden, lettere nonchelant "Jeg overvejer endnu.." han tog endnu et skridt og drejede lidt, mens han afskar hende flugt med den stadig frie hånd, så hun endte med ryggen til muren "Hvad som helst åbner for uendelige muligheder."

[Amber W. Jones]

En kuldegysning gled ned over hendes arme og Amber så med store øjne op på Jesse, da hun stod fastlåst mellem ham og muren. Hun tøvede, før hun løftede hånden og lagde den mod hans brystkasse.

“Jeg har ikke gjort noget galt... Mr. Jones.”

[Jesse Jones]

Jesse så ned på hånden der nu hvilede mod den fjollede julesweater. Hans næsefløje sitrede ganske lidt før han igen løftede blikket og mødte hendes "Jeg er ikke overbevist." brummede han og gemte tryllestaven væk igen uden at slippe hendes blik. I stedet tog han fat om begge hendes håndled og låste begge hendes arme fast mod den kølige mur.

[Amber W. Jones]

Amber holdt vejret et øjeblik, før et gisp røg over hendes læber, som han tvang hendes håndled ind mod muren og låste hende helt fast. Lyse øjne hvilede vågent i hans og hun fugtede sine læber nervøst.

“Vær sød,” bad hun lavmælt. “Jeg vil gøre alt.”

[Jesse Jones]

Jesse var udemærket klar over, hvor intimiderende han var, som han stod der, lænet lidt ind mod hende og muren uden direkte at være i berøring med hende, udover hendes håndled “Sød?” Gentog han hende, dybt og påtaget undrende. Han bøjede hovedet så kinden strejfede hendes hår og tog en dyb indånding før han brummede videre “Er du sikker på det er ‘sød’ du vil have?”

[Amber W. Jones]

Ambers hjerte slog hurtigt og hun stirrede vågent op på Jesse, som vist havde fundet sit element. Det gav hende kuldegysninger af spænding.

“N-nej,” hviskede hun usikkert. “Det ved jeg ikke. Hvad vil jeg gerne have?”