Julen er her [S]

[Jesse Jones]

Der var ingen fortrydelse at læse på Jesses ansigt, nærmere det modsatte "Gør jeg?" spurgte han, påtaget uvidende, med et glimt i de brune øjne "Ja, det gør jeg måske." indrømmede han med et skævt smil og fortsatte gennem mængden med en hånd mod hendes ryg "Kræver det at være.. tipsy?" han så lige dele nysgerrig og undrende ned på hende.

[Amber W. Jones]

Det var tæt, men ikke på en dårlig måde, når Jesse havde hånden mod hendes ryg imens de gik. Amber skævede til gengæld op på ham med en lille sitren i mundvigene og trak på skuldrene.

“Nej,” medgav hun. “Men jeg bliver mere direkte... Ligesom da du pressede mig til at forklare hvad jeg talte om derhjemme. Det havde været nemmere, hvis jeg var fuld.”

[Jesse Jones]

Jesses mundvige sitrede afslørende mens hendes svar fik ham til at tænke på noget andet "Jeg mindes nogen der sagde, at den slags snakke netop skulle foregå uden alkohol." han så på hende med et hævet øjenbryn, men et stadig spillende blik. Helt upåvirket af netop alkohol var han trods alt ikke og heller ikke upåvirket af hendes flirten.

[Amber W. Jones]

“Ja, ja,” svarede Amber ligegyldigt. “Nu har vi jo haft den alvorlige snak.” Hun smilede, som hun styrede i retning af flere drinks og væk fra maden.

“Nu kan vi tale videre om at jeg glemte at tage undertøj på i dag.”

[Jesse Jones]

Jesse lagde lidt pres mod Ambers lænd da hun skiftede retning og fik hende tilbage mod bordet med mad "Det har vi, men du har stadig ikke fået noget spiseligt til at opsuge alle de bobler." fortsatte han underholdt, mens der gik nogle sekunder, før det for alvor trængte ind, hvad hun mere havde sagt "Glemt?" han stoppede og så ned på hende med et hævet øjenbryn og et uudgrundeligt udtryk.

[Amber W. Jones]

Amber rynkede lidt på næsen af Jesses forsøg på kontrol af hendes festadfærd og strittede lidt imod, før hun overgav sig med et lille suk.

“Det ville du få svar på, hvis du bare lod mig have boblerne,” konstaterede hun lumsk. “Jeg er ikke sulten.”

[Jesse Jones]

Jesse ignorerede ikke direkte hendes konstatering omkring mad, men gjorde heller ikke rigtigt noget videre forsøg på at få hende i den retning "Hvordan.. glemmer man den slags?" spurgte han i stedet med hovedet lidt på skrå og et glimt i de mørke øjne.

[Amber W. Jones]

Amber løftede sit glas til læberne og tog en tår med et glimt i de lyse øjne, som hun betragtede Jesse.

“Glemmer og glemmer,” svarede hun, efter hun havde fugtet læberne med tungespidsen. “Dropper med vilje, imens man tænker på hvad reaktionen vil være...” Hun trak let på skuldrene. “... Hvad synes du?”

[Jesse Jones]

Jesse kneb øjnene lidt sammen, men der lurede et smil i hans mundvige mens blikket gled diskret ned over hende og så mødte hendes igen "Hvad jeg synes..?" overskægget sitrede lidt, mens han krummede fingrene lidt ind mod hendes ryg "At jeg ikke troede der var flere måder, du kunne drive mig til vanvid på." konstaterede han med et spillende blik.

[Amber W. Jones]

Amber nød reaktionen og fik lidt kuldegysninger over den måde hans stemme faldt en oktav på, når emnet blev mere privat. Hun vinklede sig imod ham og så op på ham, som fingre kærtegnede stilken på glasset lidt.

“Kan du huske hvad jeg sagde om at du ikke behøvede at begrænse det til soveværelset?” Hun tog en enkelt, dyb indånding. “Hvad hvis du lige i aften heller ikke behøver begrænse det til lejligheden...?”

[Jesse Jones]

Jesse løftede sit glas og drak, uden at slippe hende med blikket hen over det. Han sagde ikke noget. Han nikkede ikke. Sank bare sin vin mens han betragtede hende og til sidst brød øjenkontakten, for at se ud over forsamlingen

"Har jeg nogensinde vist dig hvor jeg huserer når jeg ikke er ude i marken?" det kom henkastet, næsten ligegyldigt, men blikket der igen fandt hendes, var alt andet.

[Amber W. Jones]

Ambers mellemgulv tumlede en enkelt gang, før hun rystede tavst på hovedet. Hun tømte indholdet af glasset og følte lidt at hun selv var den, der boblede.

Snart efter var de på vej op i en elevator og hun formåede kun lige knapt at holde fingrene for sig selv. Sidste gang hun var på Jesses etage var det i et forhørslokale og hun var i gang med at spille rollen som journalist. Nu var hun noget mindre nervøs, men dog alligevel spændt, som hun fulgte Jesse på mennesketomme gange.

“Hvad ville du egentlig have gjort ved Petal Clearhouse, hvis du havde vidst hun var en løgner fra starten, dengang i forhørslokalet vi sad i...?”

[Jesse Jones]

Stilheden i de mennesketomme gange var næsten larmende efter at have forladt julefesten, men han gjorde ikke noget for at bryde den, før Amber gjorde med et spørgsmål, der fik hans bryn til at trække sig lidt sammen "Sørget for hun ikke forlod ministeriet før jeg vidste hvem hun var og hvorfor hun var her." var det ærlige svar. Det føltes som uendeligt længe siden og mens han gik der, med en arm omkring hende, var det svært at se det var den samme kvinde.

[Amber W. Jones]

Amber følte ikke helt at Jesse fangede hendes pointe og hun var, boblende, ikke bange for at skære den tydeligere ud. Hun tog en dyb indånding.

“Så hvis nu jeg var hende, nu. Ville du så tilbageholde hende? Bruge magt til at få hende til at tale...?”

[Jesse Jones]

Jesse var gået lige i handle-mode så snart snakken drejede ind på noget der kunne forbindes til hans arbejde, men da Amber spurgte videre, fik han fornemmelsen af, det ikke helt var faglig nysgerrighed der havde fået hende til at spørge "Mhmm.. det ville nok ikke være helt ved siden af." bekræftede han og så undersøgende på hende "Hvis jeg lod hende gå, ville jeg have meget lille chance for at finde hende igen."