Julen er her [S]

[Amber W. Jones]

Amber ville have påstået at hun ikke kunne. At der skulle mere til og hun havde brug for sin hånd, men da Jesse beordrede hende, var hun slet ikke i stand til at tænke at det var umuligt. I stedet skete det bare. Søde, hårde, frydefulde krampetrækninger fik hende til at klynke fortabt og hun kollapsede over skrivebordet, klemte om kanten på det med sin enlige hånd og hev en hørlig indånding ned i lungerne.

Da først det fortog sig følte hun sig temmelig svag i benene og ør i hovedet, men hun rejste sig ikke endnu. Jesse havde ikke sagt at hun kunne.

[Jesse Jones]

Det sidste der skulle til, var Ambers klynken og de, for ham, meget mærkbare sammentrækninger, der skete i hendes krop. Han spændte i hele kroppen over hende med et klemt udbrud og nogle lange sekunder var han frosset sitrende fast i den stilling.

Så åndede han tungt ud og faldt sammen over hende, næsten. Med galoperende hjerte og hurtigt åndedræt, havde han nu begge hænder mod bordpladen og et voksende smil om læberne "Mhmm.." brummede han og plantede endnu et kys mellem hendes skulderblade og fortsatte op til hendes nakke "Måske du skulle lokke mig med til flere fester i fremtiden. Eller bare glemme dine trusser noget oftere." han lod legende tænderne markere et bid lige under hårgrænsen og trak sig så tilbage med en lille lyd.

[Amber W. Jones]

Amber fik kuldegysninger af Jesses kys og flyttede lidt på sig. Hun lukkede øjnene og slap en overrasket lyd, da han nappede i hende. Det fik hende dog også til at trykke sig tilbage mod ham en sidste gang. Hendes efterdønninger varede længere end hans.

“Jeg kunne jo besøge dit kontor igen en sen aften,” mumlede hun, stadig en lille smule omtåget. Hun tog en dyb indånding. “Må jeg rejse mig igen, Jesse?”

[Jesse Jones]

Jesse havde fået lukket bukserne igen og var ved at spænde sit bælte da Amber kom med et forslag, der fik et smil til at lure i hans mundvige "Det er ikke et forslag jeg ville modsætte mig." brummede han og vendte ansigtet mod hende med let sammentrukne bryn.

uden at svare med det samme, satte han sig på kanten af skrivebordet ved siden af hende og nikkede mens han lagde en hånd mod hendes arm "Ja."

[Amber W. Jones]

Amber vidste ikke hvorfor hun spurgte eller hvorfor det føltes rigtigt at vente på hans svar, før hun rettede sig op. Det føltes rigtigt, ligesom det gjorde at træde ind til ham og opsøge lige dele varme og noget mere... Nærhed.

Hun var stadig komplet afklædt, men det var okay. Det var rart at være tæt på ham på en anden måde end for et øjeblik siden. Hun trak vejret tungt og gemte ansigtet ved hans hals.

“Det var virkelig godt,” mumlede hun. “De ting du sagde... Din kontrol... Det var virkelig... Godt. Kan vi gøre meget mere af det, tror du?”

[Jesse Jones]

Jesse blev siddende på bordkanten og havde ingen protester, da hun søgte ind til ham. Den ene arm gled omkring hende og en bred hånd lagde sig blødt mod hendes ryg "Mhmm.." brummede han enigt og lod også den anden arm finde omkring hende, så hun endte stående i en lille, beskyttende kokon "Det kommer an på, hvor tit du har tænkt dig at glemme dit undertøj." der var en spøgefuld, men også spørgende tone i hans stemme, men han så ned på hendes lettere uglede hår.

[Amber W. Jones]

Amber løftede hovedet langsomt og så op på Jesse med store øjne. Hun blinkede en enkelt gang og fugtede læberne, før hun svarede.

“Behøver jeg glemme noget, for at du får lyst til at være sådan...?”

[Jesse Jones]

Et smil lurede i de mørke øjne der mødte hende, men også alvor da han rystede på hovedet "Nej, Amber. Det var en spøg." i en flygtig bevægelse strøg han en mørk lok væk fra hendes ansigt "Men det gjorde ikke noget.. selvom jeg normalt ikke er til overraskelser. Den her var.. en undtagelse."

[Amber W. Jones]

Amber blinkede en enkelt gang over svaret, før hun trak svagt på smilebåndet og sænkede hagen lidt igen. “Som om du slipper for overraskelser generelt,” mumlede hun med en sitren i mundvigene.

“Kan vi tage hjem nu? Ellers bliver jeg vidst nødt til at besøge et badeværelse, før vi går ned igen... Nogen var ikke særlig blid.” Hun smilede dumt.

[Jesse Jones]

Jesse fnøs, men der lurede stadig et smil i hans mundvige da han nikkede "Hvis du gerne vil hjem, tager vi hjem." konstaterede han. og lod hænderne glide ned over hendes stadig nøgne ryg "En anden var lidt for tiltrækkende hen over mit skrivebord." gav han igen med et glimt i øjnene.

[Amber W. Jones]

Amber smilede lidt og sneg sig til at kysse Jesse på kinden. Han var en god blanding af kontrolleret og omsorgsfuld og det var mest det sidste hun havde brug for lige nu. Det nød hun derfor en del. Hans lavmælte svar og hænderne mod hendes nøgne hud fik hende dog også til at smile.

“Jeg nød det,” mumlede hun og kyssede ham blødt på halsen. “Især da du forhindrede mig. Merlin, det var frustrerende, men det var så godt. Måske... Måske må du godt mere af det? Mere kontrol af min forløsning? Det føles farligt at opfordre til...” Hun skævede op på ham med et glimt i øjnene.

[Jesse Jones]

Det lurende smil blev ved at være der og udtrykket blev en kende selvtilfredst mens hun talte. Hvem ville ikke blive smigret over det? Et glimt i hans blik besvarede hendes "Men du har lige gjort det alligevel." drillede han, men tog ordene til sig, mens han bøjede hovedet og fangede hendes læber i et næsten ømt kys "Jeg nød det også."

[Amber W. Jones]

Amber vidste godt hvad hun havde gjort og kunne forestille sig at hendes fremtidige selv ville forbande hende, imens hun lå og vred sig lidende for Jesses hænder. Det var bare som om den tanke ikke fik hende til at fortryde. Hun gengældte kysset og smilede svagt, men varmt, af Jesses sidste konstatering.

“Må jeg godt tage tøj på igen...?” Hun så op på ham med et spillende blik.

[Jesse Jones]

Igen trak det i hans mundvige og han lagde hovedet lidt på skrå "Helst ikke. Jeg kan godt lide dig sådan her, men det er nok for det bedste." brummede han og lod modvilligt armene falde, så hun kunne træde væk.

[Amber W. Jones]

Amber kom til at grine og vrikkede lidt for Jesse, som hun tog et skridt væk fra ham. “Smiger,” svarede hun muntert. “Det virker også.”

Hun samlede sin kjole op og trak den over hovedet. “Badeværelse...?”