Massere ligheder [S]

[Hamish Buchanan]

Hamish' anden arm fandt også om hende og han bøjede nakken, læberne ned mod toppen af hendes hoved. Han sukkede tilfreds og stod et øjeblik, før han talte.

"Det nærmer sig for alvor nu."

[Alissa Avery]

Alissas hjem havde altid været prangende, overdådigt endda, men nu havde det forandret sig. Ikke, at hun ikke følte sig hjemme i lejligheden, men det havde ikke meget med lejligheden at gøre. Til gengæld havde det alt at gøre med den favn, hun nu stod i.

“Jeg kan ikke vente,” mumlede hun og trykkede sig ind til ham, selvom det ikke var et brændende behov på samme måde længere. Hun bar allerede hans navn, ligesom han hendes. Og hun lå ved hans side, armene om ham eller hans om hende, hver nat.

[Hamish Buchanan]

Hamish slap en tilfreds lyd og stod et øjeblik bare sådan og nød nærheden og det have Alissa for sig selv, som han allerede var blevet forfalden til.

"Du ser ud til at komme godt ud af det med Valerie," observerede han. Han havde fornemmet en forskel i den charme, som hun kunne møde alle med og noget mere reelt.

[Alissa Avery]

Sådan kunne Alissa stå i timevis, bare trække vejret sammen med ham, lytte til hans hjerte og svøbe sig i hans duft. Hun tog en dyb indånding af den og slap luften igen, da han talte. Kinderne føltes lune, men hun fandt ro i, at han ikke kunne se dem og trak på skuldrene.

“Jeg kan godt lide hende,” svarede hun og mente det. Måske lidt for meget. “Hun er køn.”

[Hamish Buchanan]

Hamish mistænkte ikke noget, men brummede bare lidt ned mod hendes hår, uden at lyden for alvor tilkendegav hverken det ene eller det andet.

"Jeg er glad for, at I kommer godt ud af det med hinanden," konstaterede han, uden tvivl med grundlag i, hvad det betød for hans mulighed for at se Archie.

[Alissa Avery]

Det skete sjældent, men oftere med Hamish end nogen anden, at Alissa sagde noget uden bagtanker. Det var dog ikke et forsøg på at finde ud af, hvad han mente om helbrederens udseende, selvom hun måske burde bekymre sig mere. Men hun var begyndt at indse, hvordan han så på hende.

“Jeg tror ikke, at Archie bryder sig om mig,” konstaterede hun, i stedet for at dvæle ved den kønne helbreder.

[Hamish Buchanan]

Hamish havde ikke bekymret sig så meget om relationen mellem Alissa og Archie, men indså nu, at det måske burde have strejfet ham. Brynene hævede sig lidt, før de trak sig sammen.

"Hvorfor tror du det?"

[Alissa Avery]

Alissa var ikke altid super reflekteret og vurderingen var primært på baggrund af en mavefornemmelse. Ved spørgsmålet trak hun da også på skuldrene, før hun rent faktisk overvejede det, spillede aftenen igennem.

“Jeg tror aldrig, han har sagt noget, der var direkte henvendt til mig,” svarede hun og lød ikke ærgerlig, blot konstaterende.

[Hamish Buchanan]

Hamish var ikke sindssygt overrasket, da Alissa pointerede det, selvom han slap en eftertænksom lyd. Brynene trak sig lidt sammen, men han rystede på hovedet.

"Det betyder ikke nødvendigvis, at det er tilfældet," konstaterede han, men lød ikke helt sikker. Det gik først op for ham nu, at han aldrig havde spurgt vennen om, hvad han mente om Alissa. Så i stedet hold han sig til det, som han rent faktisk vidste.

"Han ser, at du gør mig glad."

[Alissa Avery]

Hamish havde en evne til konstatere med en sådan overbevisning, at Alissa slet ikke tvivlede på det. Sagde han, at himlen var neongrøn og solen var firkantet, ville hun tro ham. Men lige nu var der ikke meget sf det at finde i svaret. Hun slap da også bare en dæmpet lyd.

“Mh?” Hun trykkede sig lidt tættere ind til ham og slap emnet om forbandelsesbryderen, der uanset ikke sagde hende noget. Smilet tog en anden form, sitrende næsten.

“Forbered dig på at blive lidt gladere.” Og med de ord søgte hun hans læber.

[Hamish Buchanan]

Det var ærligt talt vigtigere for Hamish, at de to kvinder kom godt ud af det med hinanden. I hvert fald regnede han ikke med, at det for alvor ville være Archie og Alissa, der skulle bruge tid sammen.

Han klagede da heller ikke over udviklingen. "Mh?" slap det ham blot, som han lænede sig frem mod hende.

Og der var ingen tøven, da han mødte hendes læber. Tværtimod gjorde han sit for at indhente alle de gange, han havde haft lyst til det i løbet af aftenen.

[Alissa Avery]

Alissa havde ingen intentioner om at tilbringe mere tid med Archie, end højest nødvendigt og så ingen grund til, at det nogensinde skulle ske uden Hamish eller som minimum Valerie til stede.

Begge McCormacks gled dog effektivt ud af hendes tanker, så snart læber mødte læber. Og det var ikke første gang, at hendes krop tog eget liv. Armene snoede sig om hans nakke i stedet, så hun kunne skubbe sig helt op på tåspidserne, så hun kunne søge ind til flere kys. Krævede.

[Hamish Buchanan]

Hamish graviterede ned mod hende og glemte også snart alt andet end fornemmelsen af indbydende læber og en lille krop ind mod sin egen.

Hænderne gled ned over hendes ryg, lukkede sig om hendes sider, som han fortabte sig og glemte, at de endnu stod ude ved døren.

[Alissa Avery]

Det var ikke mere end et kys, men Alissa havde længtes efter det i timevis og det udviklede sig hastigt, brændte næsten mod hendes læber. Hjertet hamrede hårdt mod indersiden af hendes bryst og hun svajede ind mod ham, så kroppens topografi udglattedes.

Åndedrættet blev hurtigt påvirket og brystet skubbede sig mod hans i en ujævn rytme, der syntes at efterlade hende forpustet. Det havde intet med fysisk anstrengelse at gøre, selvom benene begyndte at ryste lidt under hende.

En vaklende lyd af reneste nydelse forlod hende, druknede kun halvt mod hans læber, som den ene hånd søgte over hans nakke, neglene mod hans hud.

[Hamish Buchanan]

Hamish havde ikke haft nogen intention om andet end at kysse de indbydende læber blødt, men så snart hun var der, kunne han ikke for alvor holde sig tilbage. Hænderne gled ned over hendes sider, bevægede sig tæt over dem og lagde sig mod hendes lænd, hvor han kunne trykke hende tæt ind til sig.

Hans egen vejrtrækning var allerede forstyrret og hjertet hamrede, som han til sidst lod læberne søge hendes hals, hvor hendes duft var tydeligst, mens hænderne fulgte den bløde runding lige under hendes lænd.