Massere ligheder [S]

[Alissa Avery]

De var tydeligvis ikke i stand til at undgå udviklingen, der altid kom mellem dem og Alissa lod sig rive med, opslugt af hans uimodståelige kys og berøringer. Det blev ikke mindre intenst, da han lod kyssene søge sydpå og hun søgte helt instinktivt længere op mod ham, selvom benene allerede rystede over de udstrakte fødder.

Hun bemærkede ikke, at den dæmpede lyd i nydelse forlod hende. Hun trykkede sig blot et umuligt stykke tættere på og lukkede fingrene i et fast tag om hans hår.

[Hamish Buchanan]

Det var ikke første gang at højdeforskellen mellem dem var en udfordring og Hamish var allerede bukket helt sammen på midten for at kunne nå hendes hals.

Lydene opfordrede ham dog ikke til at standse. Tværtimod. Han bøjede sig bare lidt yderligere frem og lukkede hænderne om hendes lår, til han kunne løfte hende op i sine arme.

[Alissa Avery]

Alissa var let til fals for de store hænder mod sine lår, som kun trak endnu en dæmpet lyd fra hende, ivrig og kælen denne gang. Benene lukkede sig om ham, selvom det ikke var meget af sin vægt, hun holdt med dem. Men der var selvfølgelig heller ikke så meget at holde.

Fingrene slap kun taget før at søge op langs baghovedet, til hun kunne lukke dem sammen igen, denne gang om længere hår og mere af det.

"Jeg har ikke kunne tænke på andet, siden du lukkede hænderne om mit lår derinde," mumlede hun og stemmen var allerede tydeligt påvirket af den tunge vejrtrækning.

[Hamish Buchanan]

Alissa vejede ingenting og Hamish kunne godt lide at demonstrere, at han efterhånden havde fået styrken tilbage i kroppen. Endnu mere kunne han dog lide effekten på hende og ved hendes ord, smilede han et rovdyrsmil ind mod hendes læber.

"Jeg kan godt lide at vide, at du tænker på det," drævede han og mente tydeligvis intet uskyldigt.

[Alissa Avery]

Læberne mod hendes hals havde altid været temmelig effektivt, men Alissa levede lidt for følelsen af dem mod hendes og hun havde ikke en klage i verden, da de vendte tilbage.

"Alt for meget," fik hun ud, uden at fjerne læberne så meget som en millimeter. "Jeg har brug for dig."

Med de ord spændte hun i benene; et træk, der kun bragte dem tættere og hun gøs over kontakten.

[Hamish Buchanan]

Hamish slap en dyb lyd af tilfredshed, der både var fremprovokeret af ordene og hendes bevægelse ind mod ham. Hænderne strammede sig lidt om hendes lår, som han løftede hende lidt op og tættere på, så han kunne lukke den ene arm under hende og holde hende bedre.

Smilet var drenget ind mod hendes læber og der var ikke en eneste snert af uskyld eller tilbageholdenhed tilbage. Hvis førstnævnte da nogensinde havde været der.

"Hvor vil du have mig?"

[Alissa Avery]

Hamish var alt, Alissa havde drømt om og meget mere til. Som barn havde det altid været en romantiseret, lyserød forestilling af kærlighed, men han havde vakt noget mere i hende. Et tilsyneladende endeløst, umætteligt behov for at have ham helt tæt på sig.

Og svaret kom impulsivt, men uden hun var så meget som et sekund i tvivl om, at det var dét, hun ville. Dét, hun ikke helt havde kunne holde fra fantasierne siden hans fødselsdag for efterhånden mange måneder siden.

"Væggen."

[Hamish Buchanan]

Hamish blev ikke skuffet over svaret, hvilket afslørede sig i de blottede tænder. Han følte da heller ikke behovet for at komme med flere ord, men tog blot et par skridt med hende i armene, indtil han kunne presse hende blødt, men alligevel bestemt, om mod væggen.

Det aflastede hans arme, ikke at de for alvor var begyndt at dirre endnu, men det frigjorde en hånd, som kunne glide ud over hendes lår, fange knæhasen og folde benet rundt om sig. Alt sammen uden at læberne for alvor forlod hendes.

[Alissa Avery]

Alissa havde ikke skænket hans arme eller styrke så meget som en eneste tanke. I hendes tanker var han usårlig, stærk som ingen anden, fra muskler til selvkontrol. Og intet var stærkere, end deres kærlighed til hinanden.

Hun var derfor også blød og medgørlig, da han guidede hendes ben med en stigende puls over igen at være i sin favoritsandwich mellem ham og væggen. Eller sengen. Eller hvor end, han nu lige førte hende.

Det var da heller ikke, fordi hun spildte mange sekunder med at række ned på den begrænsede plads mellem dem. De havde måske ikke været gift længe, men hun var allerede blevet rimelig behændig, når det kom til at åbne hans bukser.

[Hamish Buchanan]

Hamish kunne bruge timevis på pirrende kærtegn, uden at eskalere, men han nød også denne ligefremhed, som først var kommet til efter deres vielse, fordi den slet og ret ikke havde været tilladt før.

En værdsættende lyd undslap ham, som han med den ene hånd skubbede hendes kjole opefter, men undervejs lod fingerspidserne stryge over den silkebløde fornemmelse af hendes lår og om mod bagdelens runding.

Her fandt den hvile, holdt hende oppe, mens den anden hånd overtog arbejdet og snart også havde fået kjolen op over hofterne i den anden side. Tænderne fangede hendes underlæbe, ikke uden en dyb lyd fra ham.

[Alissa Avery]

De havde allerede brugt timer i sengen på blot at røre, kysse og kæle for hinanden og spurgte man Alissa, havde de allerede ventet nok. Ikke kun månederne op til, men også igennem aftenen. Og hendes tålmodighed var for længst opbrugt.

Hun var da også mere end tilfreds, da han føjede hende. Selvom det gjorde det noget besværligt at komme videre med bukserne, som hun lod sig distrahere af tænder og sultne hænder mod sin hud.

Komplet opslugt, som hun var, indtog impulserne atter førersædet, ikke for første gang. Læberne blev trukket lidt væk fra hans i en bevægelse, der kun fik gjort taget om underlæben mere fast.

Og da han slap, tiltede hun hovedet til den ene side igen og guidede hans hoved mod halsen i en tavs opfordring.

[Hamish Buchanan]

Hamish havde ingen problemer med, at Alissa udmærket vidste, hvad hun gerne ville have. Tværtimod nød han temmelig meget at få det at vide og var ikke sen til at følge opfordringen, som han fandt hendes hals og dét sted, hvor han allerede flere gange var kommet til at efterlade små mærker i affektion.

Begge hænder endte under hendes bagdel imens, fornemmelsen af blonder under fingrene. Normalt nød han sidstnævnte, men lige nu var de lidt et problem, som han ikke helt var klar til at forholde sig til. Ikke, når han kunne nappe i sart hud.

[Alissa Avery]

Engang havde Alissa dækket mærker på halsen væk med tørklæder, hunderæd for at nogen skulle finde ud af, at de var der. Nu var de der dog af en helt anden årsag og hun slap en tung udånding ved behandlingen af sin hals.

Utålmodigheden voksede kun hver hvert kys og hver gang, Hamish' tænder lige fik strejfet huden og snart rakte hun ned under sine ben, så godt hun nu kunne. Det tog ikke mange øjeblikke, men til gengæld en smule koncentration, der var svær at finde, som han trak endnu en kælen lyd fra hende.

Målet holdt hende dog nogenlunde fokuseret og hun fandt hurtigt ned mellem dem igen, ganske tilfreds med, at han var lige så påvirket af udviklingen, som hun var. Og hun dansede da heller ikke længere om den varme grød, før hun førte ham ind mod sig med fire fingre og en pegefinger, der fik skubbet blonderne til siden.

[Hamish Buchanan]

Hamish kunne godt lide at have kontrollen, men kunne også overgive den til Alissa. Ofte kæmpede de om den og man kunne argumentere for, at de havde hver sin nu. Uanset endte det i hvert fald et uundgåeligt sted og han stønnede tungt, som han gled ind bag blonderne og helt tæt på hende.

Dér havde han hende lige, hvor han ville have hende og der gik ikke lang tid, før han bevægede sig ind mod hende, opslugt og målrettet, som han krævede hendes læber igen.

[Alissa Avery]

Målrettetheden var ikke fremmed, men den var alligevel noget helt andet nu. Rå, upoleret og dyrisk, næsten. Drevet af impulser, mere end følelser. Og deres støn blandede sig sammen ikke mere end sekunder før, at hendes baghoved faldt tilbage mod væggen i en blød kollision.

Øjnene var halvt lukkede i, men hun registrerede svagt hans søgen og hun tøvede ikke med at hæve hovedet igen. Lod sig opsluge i et kys, af ham og af bevægelserne ind mod hende, der snart trak en næsten gispende lyd fra hende. Den kvaltes kun halvt mod hans læber, men det var mere end et halvt år siden, at hun havde følt sig selvbevidst i hans selskab og al tankeeffektivitet var slået fra.