Massere ligheder [S]

[Archie McCormack]

Der havde været en del bryllupsbemærkninger allerede og Archie havde ikke vanvittigt meget at byde ind med til emnet. Valeries og hans bryllup havde været en afdæmpet affære, kun deres næreste inviteret, og i høj kontrast til det show, Hamish og Alissa havde fået stablet på benene - selvfølgelig kun ud fra gæstelisten at vurdere.

At han ikke havde meget at sige til det, betød dog ikke, at han var upåvirket og han tænkte knapt over det, da han kunne lægge en hånd mod hendes side og trække hende tættere.

[Hamish Buchanan]

Det var en glimrende afledning, men Hamish satte da også reelt pris på deres tydelige begejstring, selvom samtalen stadig sad lidt i ham. Måske var det dét, der fik ham til at trække Alissa en anelse tættere, som han forviste tanken om andre i hendes liv.

En tilfreds lyd undslap ham over tilkendegivelserne, som den ene arm lagde sig bag om hendes lænd, hånden ved hoften og den anden fandt hvile over hendes ben, glasset endnu i den ene hånd.

[Alissa Avery]

Alissa havde ingen anelse om, hvad samtalen havde drejet sig om og havde uanset glemt det. I hvert fald for nu. Hun gled blot helt tæt ind til Hamish og smilede over beskrivelsen, som hun kun kunne erklære sig enig i.

“Uden tvivl,” svarede hun da også og tilføjede retorisk. “Har du set min mand?” Der var spil i de grønne øjne, som de uvægerligt blev trukket tilbage til hans mørke. Hun blinkede til ham, før hun så tilbage på parret over for dem.

“Hvordan var jeres, egentlig?”

[Valerie McCormack]

Valerie slap en lavmælt, blød lyd af munterhed over det retoriske spørgsmål, men havde intet at sige til Hamish' udseende. Uanset havde han altid været lidt for poleret til at være hendes type.

Helt modsat forholdt det sig med manden ved siden af, som blikket uundgåeligt drev mod ved spørgsmålet. Hun var ikke selv bevidst om ømheden, der manifesterede sig i de lyse øjne, før hun så tilbage på Alissa og svarede indledende.

"Det var ikke noget stort bryllup. Bare os og vores nærmeste," svarede hun indledende, tonefaldet umiskendeligt varmt ved mindet.

[Archie McCormack]

Hånden fandt helt af sig selv ned til Valeries hofte og lagde sig der, blide kærtegn med tomlen. Blikket søgte da også over mod hende, da Archie opfangede bevægelsen ud af øjenkrogen.

Han tilføjede ikke noget, men lænede sig ind mod hende og endte med at lægge et kys mod hendes skulder. Minderne gjorde ham stadig varm i brystet og ømheden i hans blik var mere udtalt, end han var komfortabel med at dele med det andet par - eller i hvert fald den unge heks.

[Hamish Buchanan]

Hamish betragtede venneparret, men selv i lyset af, hvad han lige var blevet indviet i, så kunne han ikke for alvor betvivle det, han alle dage havde set; at de to ikke kunne undvære hinanden. Det var om noget kun tydeligere nu, end det havde været til det omtalte bryllup.

Det fik ham til at smile svagt, mens hans hånd gled over Alissas hofte i et blødt kærtegn. Tilføjede ikke noget, men huskede selv tilbage. Dengang havde han endnu været på sit sjette år og ægteskab havde virket fjernt.

[Alissa Avery]

Det var ikke de mest snakkesalige mænd, de havde fundet sig, men Alissa ville ikke havde det på nogen anden måde, kunne ikke længere forestille sig, at hun nogensinde ville have nogen anden mand.

“Jeg ville ønske, at jeg kunne have set det,” svarede hun og mente det, selvom ordene muligvis var hjulpet på vej af den lyserøde vin. “Jeg håber, I har billeder.”

[Valerie McCormack]

Valerie smilede med reel varme over svaret og var i hele sit udtryk en god del blødere end normalt på grund af vinen og Archies kærtegn. Ikke, at det sagde så lidt.

"Selvfølgelig. Du må se albummet, næste gang du kommer forbi," svarede hun og lænede sig frem for at sætte glasset, så hun kunne række op bag sin egen nakke og løsne den kæde, der holdt en simpel, oval sølvmedaljon.

Uden tøven lænede hun sig nok frem til at kunne række den til Alissa, så hun kunne se det lille bryllupsbillede indeni.

[Archie McCormack]

Normalt var Archie privat omkring sin affektion, men han var blødgjort af stemningen og samtaleemnet. I en pludselig indskydelse, guidede han hendes ind over sine, så de kunne være bukket over det ene lår, da hun ikke længere var lænet fremad.

“I kan jo komme forbi, når I kommer hjem fra jeres bryllupsrejse,” konstaterede han, lidt mere praktisk orienteret end emotionelt udleverende. “Hvis det stadig er planen?”

[Hamish Buchanan]

Hamish studsede over handlingen, uvant med at se noget så fysisk mellem de to venner, men dvælede ikke meget ved det. Selv nød han da også bare umådeligt at have sin hustru siddende på skødet og han satte glasset, så han kunne stryge hånden over hendes lår.

Blikket faldt til det overrakte smykke, men fæstnede sig ikke. I stedet så han på vennen og slap en bekræftende lyd.

"Det er stadig planen, selvom det har krævet lidt justering at få det til at gå op," bekræftede han. "Men jeg er sikker på, at vi nok skal kunne nå at besøge jer inden september."

[Alissa Avery]

Normalt var det begrænset, hvor meget Alissa oprigtigt kunne interessere sig for et andet menneske, uden hun selv fik noget ud af det. Men hun havde bryllup på hjernen og var mildnet af vinen og varme hænder, så der var ingen tøven eller uærlighed, da hun lænede sig frem og tog medaljonen.

Hun kastede et nysgerrigt blik over billedet og kastede et imponeret blik op på Valerie. Det var ikke en brudekjole, hun selv ville have båret, men den syntes at passe til kvinden. Billedet fik endnu et blik, før hun rakte smykket tilbage.

September. Smilet falmede lidt ved påmindelsen, så hun vendte hastigt blikket mod Hamish’, så det ikke ville være synligt på samme måde. Hun var dog ikke i tvivl om, at han ville kunne gennemskue det, hvis han så på hende. Eller bemærke det i hendes tavshed.

[Valerie McCormack]

Valerie tog mod halskæde igen og blev overrasket over at mærke varme hænder mod sine ben. Hun lod sig dog mere end villigt føre og betragtede ham med et svagt henført blik, som han talte.

Denne gang indskød hun ikke noget og bemærkede ikke forandringen i Alissa, fordi hendes eget blik var på Archie.

[Archie McCormack]

Archies blik var generelt ikke på Alissa, mere end almen høflighed foreskrev og han bemærkede heller ikke en forandring hos hende. Med Valerie var det nærmere et spørgsmål om, at han aldrig for alvor havde været i stand til at indse, præcis hvordan hun så på ham. Når og at hun så på ham.

“Godt,” svarede han og gav Valeries ben et klem, før han i stedet daskede blidt til hende i opfordring til at rejse sig. Det var ved at være sent og han forventede, at det andet par havde rigeligt at se til, to dage op til brylluppet.

“Og så ses vi jo i overmorgen.”

[Hamish Buchanan]

Hamish vidste det, men det blev ikke anderledes af at undgå at tale om det. Han gav dog alligevel Alissas lår et kærligt klem, før der gik opbrud i den og de begge måtte rejse sig.

Det tog som altid lidt tid at få sagt farvel, men til sidst forlod vennerne lejligheden og efterlod det kommende brudepar alene.

Hamish slap en tung udånding, men smilede, som han indfangede Alissa om skuldrene og impulsivt trykkede læberne mod hendes tinding.

[Alissa Avery]

Alissa var ikke meget for at flytte sig, men hun vidste, at det kun var i begrænset tid og de efterfølgende ville være helt alene igen. Så hun fulgte med ud i gangen, sagde farvel og tak og alt andet, der hørte sig til. Valerie fik et kindkys og Archie et kram, som han så temmelig både overrasket og en lille smule ukomfortabel over. Ikke, at hun tog sig af det.

Hun lod sig glide sidelæns ind til Hamish og lukkede døren, før rystede det lyse hår væk fra ansigtet og vinklede sig halvt ind mod ham. Armene fandt om hans liv, selvom smilet falmede. Ikke, fordi hun var utilfreds, men fordi hun ikke længere behøvede tænke over det.