Massere ligheder [S]

[Alissa Avery]

Det var meget bevidst, at Alissa ikke havde sat sig hos ham. Det havde intet med hverken hensyn til ham eller tvivl om, hvorvidt han ville have hende der, at gøre, men var nærmere et udtryk for, at hun slet ikke kunne klare at være i nærheden af ham.

Hun så da også vurderende på hånden i et øjeblik eller to, før hun alligevel lagde sin egen i den og gik hen til ham for at synke ned at sidde på hans skød. Det var vel efterhånden blevet lige så meget hendes faste plads, som lænestolen var hans.

"Jeg er ked af de ting, jeg sagde efter." Alissa fattede knapt nok, at ordene kom ud. Normalt gik hun gerne buer uden om at indrømme, ja, endda bare at erkende, at hun havde fejl og mangler. Men for Hamish var det lidt en anden sag.

[Hamish Buchanan]

Hamish var klar over muligheden for en afvisning, men tog chancen alligevel. Han slap da også en udånding, da først hun var på hans skød og på trods af det hele, trak han hende stadig ind til sig.

"Jeg er også ked af det," sagde han og mente det. "Jeg skulle ikke være gået."

[Alissa Avery]

Tidligere havde det primært været Alissa, der havde jokket i spinaten og Hamish, der måtte tilgive. Men nu var de blevet gift og havde haft deres første rigtige skænderi, der ikke kom af omstændighederne eller hvem de havde været, før de fandt hinanden, men af at forsøge at finde ud af, hvordan de skulle leve sammen.

Hun tog en indånding ved siden af hans hals og rettede sig op, så hun kunne se på ham igen. Hånden fandt hans kind og da hun talte, var det dæmpet og blødt.

"Jeg tilgiver dig."

[Hamish Buchanan]

Hamish mødte hendes blik, brynene let sammentrukne og han nikkede en enkelt gang, før han lænede sig frem og søgte at lægge et blødt kys mod hendes læber.

En måde for ham at sige, at alt også var tilgivet.

[Alissa Avery]

Det var ikke første sammenstød mellem dem, men der var alligevel noget nyt over det. Heldigvis fandt de dog tilbage til hinanden på samme, genkendelige måde og da Alissa kunne lægge en hånd på siden af hans hals, var det med en følelse af ro helt ind i kernen af sit væsen.

Og på den måde endte det alligevel med, at de ikke gik sure i seng.

afsluttet