Duften af kaffe [S]

[Kala Patil-Fawley]

Kala forstod stadig ikke helt, at hun sad der med Ronan og kyssede ham, som havde der ikke været et år, hvor de ikke havde set hinanden. Eller, at de vel måske lige var blevet kærester igen, selvom det kun var tredje dag, de tilbragte med hinanden, siden hun var flyttet ind.

Men det føltes så forbandet rigtigt og hun tøvede ikke med at hæve sig op på knæ, så hans hænders placering sørgede for, at bukserne blev trukket sigende nedad.

[Ronan Thomas]

Ronan forstod det heller ikke helt, men var ikke skræmt af det. Han vidste uanset godt, hvad han ville have og denne gang havde han ikke tænkt sig at tage det for givet.

Det var da også halvt det, der fik ham til at hive ned i stoffet, uanset at han ikke kunne få det helt af. Den anden halvdel havde bare et stigende behov for at være nøgen med hende og han kunne ikke rigtigt finde nogen dårlig samvittighed over det.

[Kala Patil-Fawley]

Det var pisse besværligt at sidde sådan og ville have tøj af, uden samtidig at være villig til at give afkald på nærheden. Kala anede ikke rigtigt, hvordan hun fik det ordnet. Hun gled kortvarigt ned fra hans skød og fik sparket bukserne af i løbet af få øjeblikke, der nok havde været endnu kortere, hvis hun bare havde rejst sig op og trukket dem af.

Knæet hamrede ind i bordet og hun ømmede sig lavmælt, før hun i stedet kom på benene og rakte hånden frem mod ham. Det var tydeligvis for besværligt og de havde begge senge kun få meter væk.

[Ronan Thomas]

Det var noget bøvl, kun understreget af Kalas manøvre med knæeet og Ronan kunne kun tilslutte sig den gode idé det var, at rykke festen en andet sted hen.

Han havde dog ikke tænkt sig ikke at kysse hende imens, men gjorde netop det, som de kom fri af sofaen.

Hænderne fandt hendes sider, mens et dæmpet spørgsmål slap ham ind mod hendes læber. "Hvorhen?"

[Kala Patil-Fawley]

Kala havde ikke tænkt sig at gøre det mere besværligt ved at søge hans læber, men hun fandt det heller ikke i sig at trække sig væk. Faktisk reagerede hendes krop instinktivt for hende, som armene lukkede sig om hans nakke og bragte dem helt tæt igen.

"Altid mig med beslutningerne," mumlede hun ind mod hans læber, uden på noget tidspunkt at slippe ham. Og hun tænkte ikke vildt længe over det, før hun ukritisk begyndte at trække ham baglæns mod hans værelse.

[Ronan Thomas]

Ronan fnøs et helhjertet fnys over hendes ord og var tydeligvis ikke enig, men havde ikke tænkt sig at stoppe længe nok til at fortælle hende det.

Tværtimod gik han blot, læberne mod hendes og fik snart bakset døren ind til sit værelse op.

Der havde ikke været nogen derinde i næsten en måned og luften bar præg af det, men han fik meget behændigt åbnet et vindue lidt bag gardinet, alt imens han stadig kyssede hende insisterende og snart var i gang med at pille sportsbh'en af hende.

[Kala Patil-Fawley]

Der skete ting i baggrunden, raslede fra døre og vinduer, vel. Kala ænsede det knapt, kyssede i stedet Ronan, som var der ingen morgendag. Det havde i hvert fald været tilfældet sidste gang og at hun burde lade ham hvile kunne virkelig ikke være længere fra hendes tanker.

Hun slap ham kun for at hjælpe stoffet af og tøvede da heller ikke med at trække t-shirten af ham, nu der var et lille opbrud. Men hun var snart tilbage til hans læber igen, som var de magnetiske. Og den dæmpede lyd over følelsen af varmt maveskind mod varmeskind druknede kun halvt mod hans læber.

[Ronan Thomas]

Ronan kunne ikke føle sig mindre træt. Måske ville det ramme, når han først lå ned, men lige nu følte han sig fuld af energi, særligt som deres hud mødtes og fik ham til at tage en indånding ind mod hendes læber.

Hun havde flere gange spurgt ham, om han ikke ville have hende, men nu var svaret vist temmelig åbenlyst, som fingrene allerede var i gang med også at gøre kål på det sidste stof, der dækkede hende.

[Kala Patil-Fawley]

Natten, de havde tilbragt sammen, før han var taget af sted, var første gang, Kala for alvor havde været overbevist om, at han havde lyst til hende. Men som ugerne var gået, havde tvivlen alligevel sneget sig ind, efterrationaliseret det som de mange øl.

Nu blev den manet i godt og grundigt i jorden, som hun mærkede stoffet søge ned langs benene og hun skubbede sweatpants og underbukser ned af ham i en samlet indsats uden at slippe hans læber.

[Ronan Thomas]

Ingen af dem havde tydeligvis brug for at trække det i langdrag, men de havde selvfølgelig allerede brugt uendeligt lang tid på bare at kysse hinanden.

Han tøvede i hvert fald ikke med at sparke tøjet væk eller presse hende blidt, men bestemt tilbage mod sengen.

Han havde ikke meget erfaring på området, faktisk alt med Kala, men han var ikke så bekymret for det. Tværtimod fulgte han bare instinkterne, som han hev hende med sig ned.

[Kala Patil-Fawley]

Kala havde aldrig rigtigt set denne side af Ronan før, men hun lagde ikke skjul på sin begejstring. Nok havde han sagt, at han var bange for, at hun tog beslutninger for at please ham, men det var præcis sådan, hun havde haft det de gange, de så havde været sammen.

Men nu var hun slet ikke i tvivl om, hvor meget han ville det og hun tog gladeligt imod ham, da han fulgte med hende ned i sengen. En arm snoede sig om hans nakke, mens den anden fandt et velformet bagparti.

[Ronan Thomas]

Tålmodigheden var presset til det yderste allerede efter al den fysiske kontakt op til og de følelser, der var blevet udvekslet.

Han trak da også vejret hørligt ind, da først han fandt ned over hende, nøgen hud mod nøgen hud, mens den ene hånd søgte ud mod hendes lår.

Derfra fandt den ned til knæhasen, lukkede sig sammen og guidede benet omkring sig, uden nogen egentlig plan.

[Kala Patil-Fawley]

Der var ikke meget velovervejet over noget af det, men hvor det måske var fremmed for Ronan, var det vel efterhånden snarere reglen end undtagelsen for Kala. Dermed ikke sagt, at hun fortrød noget eller tvivlede.

Hun fulgte blot hans hånd og lukkede ikke kun det ene, men begge benene om ham, trak ham tæt ind til sig, bevidst om ikke at eskalere noget. I hvert fald ikke, før hun rakte ned på den begrænsede plads mellem dem og lukkede fingrene om ham med en dæmpet lyd af gensynsglæde.

[Ronan Thomas]

Ronan var nok ikke nået helt dertil, hvor han bare kunne eskalere det uden at sikre sig hendes samtykke først, uanset hvor meget det så lå i hver en handling og bevægelse.

Til gengæld glemte han det lidt, da en hånd lukkede sig om ham og ham slap et dæmpet udbrud, som fingrene krummede sig lidt sammen om hendes hofte og han instinktivt gjorde et ryk ind mod hendes hånd.

[Kala Patil-Fawley]

Kala fandt al bekræftelse, hun havde brug for i det lille ryk og hun åndede tungt ud ved lyden, der fulgte med. Allerede nu kunne hun mærke ham direkte mod sit skød og det fik benene til at ryste lidt, som de spændte sammen i velbehag og forventning. Men hun gav ikke efter endnu.

I stedet bevægede hun hånden lidt, sørgede for hele tiden at holde ham lige mod sit skød, lade ham mærke, hvad han gjorde ved hende.