Kvinde til kvinde

[Callista Runcorn]

Virginia Slughorn

Callista havde ikke meget kontakt med sine forældre, men efterhånden som årene var gået og alting var kommet lidt på afstand, var det blevet lettere at skubbe fortiden lidt væk. Der havde dog altid været undtagelser og den yngre kusine hun havde tilbragt dagen med indtil nu, var en af dem.

Hun trådte ud af pejsen i sin egen stue med flere poser i hænderne og trådte til side så Virginia ikke ville ramle lige ind i hende når hun ankom. Der gik ikke mange sekunder før det skete og Callista var kun lige nået hen til stumtjeneren ved hoveddøren, hvor hun hængte sin hat på plads "Te?" spurgte hun med et lille smil "Alt end at bruge flere penge. Dine forældre ender bare med at forbyde dig at være sammen med mig."

[Virginia Slughorn]

Ginny havde virkelig glædet sig til ferien. Glædet sig til at være færdig med femte år og kunne vælge sine fag, vælge sin fremtid og sin retning. Men glæden var blevet suget ud af det faktum, at hendes far nu boede med en muggler og hun nu delte overetagen med Micah Chapman.

Flugten hos kusinen var derfor tiltrængt og hun var i langt bedre humør, da hun trådte ud i det hyggelige hjem i Portree. Hun trak fingrene igennem det røde hår, sikrede sig at der ikke var hverken sod eller aske.

"Te er perfekt," svarede hun efter et lille fnis og trak den lette sommerkappe af, så hun kunne hænge den op. "Og min far kan bare lige prøve. Jeg mødte hende forrige onsdag, da vi flyttede til Godricdalen." Og hun ville i hvert fald aldrig blive en mor for hende, så meget var tydeligt på tonefaldet.

[Callista Runcorn]

Callista stillede sine poser med indkøb fra sig og gik ud i det lille køkken i forventning om Ginny fulgte med "Ja?" hun fandt sin tryllestav frem og satte kedlen i gang med at fylde sig selv "Fortæl mig om det. Var hun helt forfærdelig?" hun tog teenagerens afsky med et lille gran salt, men at hendes onkel havde valgt at flytte sammen med en muggler, var alligevel næsten værre, end det drama hun selv havde forsaget år tidligere.

[Virginia Slughorn]

Det var ikke første gang, Ginny var i hjemmet og hun fulgte helt hjemmevant med kusinen ud i køkkenet. Hun stillede sig ovre ved køkkenbordet og trak en enkelt gang på skuldrene.

"Hun kom i en bil med alle sine ting og far insisterede på, at vi skulle flytte ind uden magi. Selv uden Vega," svarede hun og lagde armene over kors. Hun var ikke myndig, så tryllestavsmagi havde aldrig været en mulighed for hende, men hun var trods alt vant til at kunne bruge husalfens hjem.

"Jeg forstår ikke, hvorfor vi skal bo med dem lige pludselig."

[Callista Runcorn]

Callista stoppede op midt i en bevægelse med tryllestaven og så på Ginny med begge bryn hævet "En.. bil.. i Godricdalen?" spurgte hun vantro med et udtryk som om kusinen havde fortalt hende, en drage var landet midt i magikerbyen "Hvorfor i alverden ville hun bringe sådan en.. ting, med når de kunne have pakket alle hendes ting ned i en enkelt kasse?" det gav slet ingen mening.

[Virginia Slughorn]

Ginny nikkede. Ganske vist boede der både magikere og mugglere i Godricdalen, men når man nu flyttede sammen med én, der kunne flytte med på få sekunder og uden en dråbe sved på panden, forstod hun ikke behovet for at skulle spilde tiden eller kræfterne på andet.

"Far sagde endda, jeg skulle hjælpe dem med at bære kasserne ind fra den," fortsatte hun.

[Callista Runcorn]

Callista slap et dæmpet fnys, mere undrende end noget andet "Det er jo tåbeligt." erklærede hun, mens kedlen fandt over på komfuret og et af blussene flammede op "Med mindre man har et ønske om at slæbe sig til en permanent rygskade. I særdeleshed en muggler burde da kunne se det praktiske i at bruge magi."

[Virginia Slughorn]

Ginny nikkede og så på kedlen, før hun vendte blikket tilbage mod sin kusine. Når hun var hos hende var det altid lidt for nemt at forestille sig en dag, hvor hun ikke behøvede at dele badeværelse og liv med de nye medlemmer af familien.

"Hvorfor ellers ikke bare forblive sammen med en muggler?"

[Callista Runcorn]

Callista prøvede ikke at være fordømmende, selvom det var ret nemt i det her tilfælde. DEt var én ting, at onklen ville bo sammen med en muggler. I det mindste havde hun et tilhørsforhold til det magiske samfund, men hun kunne ikke se det som andet end stædigt og tåbeligt, ikke at ville bruge de fordele magien havde "Måske hun vænner sig mere til det over tid. At kunne se det som en fordel." musede hun, selvom det ikke lød sådan "Vil du vælge te i dag?"

[Virginia Slughorn]

Det var ikke til at sige, om farens nye kæreste ikke så fordelen i magien eller om hun bare ikke tænkte over det. Ginny var til en vis grad også ligeglad.

"Har du stadig rosente?" spurgte hun og kastede et nysgerrigt blik over kusinens skulder.

[Callista Runcorn]

Callista så sig over skulderen og nikkede mod den samling dekorative dåser og krukker der stod samlet ved den ene ende af køkkenbordet "Det tror jeg. Hvis jeg har, er det i den hvide dåse med roserne." hun svippede med staven igen, et skab åbnede sig og to krus svævede ud og i Ginnys retning "Ud over muggler fremgangsmåder, hvordan er dine nye.." hun var lige ved at sige stedsøskende, men tog sig i det "..bofæller på din egen alder så?"

[Virginia Slughorn]

Det var nok meget heldigt, at Callista endte med at bruge bofælle, for Micah Chapman var bestemt ikke hendes bror og ville aldrig blive det. Hun havde Septimus og det var alt, hun behøvede. Alt, hun ville have. Alt, der var plads til. Faktisk kunne grævlingen og hans mor sagtens bare fedte ud af hendes liv igen.

"Han er..." Hun tøvede, primært fordi hun faktisk ikke havde nogen anelse om, hvordan han var. "Vi deler badeværelse. En dør til hver af vores værelser," endte hun i stedet med at lægge fokus på.

[Callista Runcorn]

Callista fortsatte med at finde en dåse med shortbread frem fra et skab og putte nogen af småkagerne i en lille skål, mens kedlen på komfuret begyndte at summe.

Ginnys svar fik hende til at smile svagt "Jeg tror jeg ville have gjort oprør hvis jeg skulle have delt badeværelse med min bror da jeg var på din alder." det var måske nok en smule for priviligeret at forvente man havde et helt badeværelse for sig selv som teenager, men at dele med en dreng, måtte være betydeligt værre end hvis hele familien trods alt skulle bruge samme badeværelse.

[Virginia Slughorn]

På papiret ville man måske tro, at Ginny ville foretrække sine jævnaldrende kusiners selskab, men virkeligheden var en helt anden og hun følte sig bedre tilpas med te og småkager og voksensnak, end vælten rundt på koste og skaben sig åndssvagt.

"Min bror ville være én ting," svarede hun, selv vant til at have adgang til sit eget badeværelse. "Men jeg kender ham slet ikke, ud over de fag vi har haft sammen. Og pludselig er han der på mit badeværelse."

[Callista Runcorn]

Callista nikkede mens krusene landede på bordet ved Ginny "Men stadig ikke optimalt." indskød hun til at dele badeværelse med sin bror og nikkede sin enighed, da kusinen fortsatte "Jeg kan glimrende følge dig. Du skal pludselig dele et ret personligt rum med en du ikke kender."