Kvinde til kvinde

[Virginia Slughorn]

Et smil strejfede de rosa læber og Ginny nikkede en enkelt gang i bekræftelse. Nej, virkelig ikke optimalt. Men dog at foretrække.

"I det mindste er der ikke delt soveværelse," indskød hun dog i sin famlen efter lyspunkter.

[Callista Runcorn]

Callista slap et muntert fnys "Morgana forbyde det. Det ville grænse til.. ja.." hun skar en grimasse og vendte sig mod komfuret, da kedlen begyndte at fløjte. Hun tog sin stav igen, slog et svip, blusset under kedlen gik ud og den insisterende fløjten aftog "Fandt du din te?" spurgte hun med et nik mod krusene.

[Virginia Slughorn]

Ginny havde netop trukket den fine æske ud af skabet og nikkede. Krusene blev fyldt og selvom hun var mere til kopper, var det meget fint at kunne lægge de altid lidt kolde fingre mod det varme porcelæn.

"Det skal heller ikke fylde vores samtale nu. Han er bare så enerverende."

[Callista Runcorn]

Callista smilede overbærende mens hun lod Ginny sætte teen til at trække og selv lænede sig med siden ind mod bordkanten "Du må læsse alt det af du har brug for, Ginny." forsikrede hun. Så længe det ikke var hendes eget privatliv de borede i, var hun rimeligt afslappet "Hvordan gik dine eksamener? Det fik jeg aldrig spurgt om." fortsatte hun og skiftede alligevel emne.

[Virginia Slughorn]

I deres relation var det oftest Ginny, der fortalte om sine egne udfordringer, tanker og problematikker og kunne hente råd i vejledning hos kvinden, hun så op til. Derfor smilede hun også taknemmeligt ved forsikringen - og lige så meget ved emneskiftet.

"Fremragende og Over Forventning hele vejen ned," svarede hun og kunne ikke lade være at se bare lidt stolt ud.

[Callista Runcorn]

Callista hævede begge bryn i anerkendelse og sendte kusinen et sjældent, varmt smil "Jeg havde heller ikke forventet andet fra dig og dit gode hovede." roste hun og ville blive ved at gøre det, ligesom hun ville blive ved at opfordre til at følge en karrieredrøm og ikke kun lade sig nøje med at være nogens hustru "Hvilke fag har du valgt til næste år?"

[Virginia Slughorn]

Kinderne tog en rosa kulør ved anerkendelsen. Ikke, at Ginny var i tvivl om, at hun havde hovedet rigtigt skruet på. Men det var noget andet at høre kusinen, hendes store idol, sige det.

"Forvandling, besværgelser, forsvar mod mørkets kræfter, magiens historie, astronomi,
talmagi og oldtidens runer," listede hun og kunne ikke lade være at se til hendes ansigt med en ørns opmærksomme blik. Søgte en holdning i hendes træk.

[Callista Runcorn]

Callista brugte tryllestaven igen og fik de to krus og den lille skål med småkager til at svæve i forvejen ind i stuen “Astronomi?” Hun havde nikkede til hver enkelt fag med stigende anerkendelse, men gik i stå med et undersøgende blik efter de første fire fag “Hvorfor astronomi?” Hun slog ud med den ene hånd, opfordrende kusinen til at gå med ind til sofaen, hvor teen og småkagerne var landet på det lave bord.

[Virginia Slughorn]

Ginny fulgte hende ind i stuen og sank ned at sidde. Benene blev lagt over kors og hun trak en rød lok bag øret, mens hun overvejede.

"Jeg finder ro i det. Der er noget over at sidde under stjernerne og studere dem," svarede hun. Det var dét fag, hun tog udelukkende, fordi det var blevet en fritidsinteresse lige så meget som et skolefag, hvis ikke mere.

[Callista Runcorn]

Callista strøg hænderne ned over bagsiden af sine lår mens hun selv satte sig og forhindrede det tætsiddende skørt, i at glide op i bevægelsen “Ja?” Et overvejende udtryk lagde sig sammen med smilet på hendes ansigt “For mig var det botanik:” noget varmt lagde sig igen over smilet “Drivhusene var mit fristed og ikke noget jeg skulle gøre for andet end fordi jeg holdt af det.” Hun rakte ud og tog det ene krus, løftede det til læberne og pustede let før hun nippede til den varme te.

[Virginia Slughorn]

Smilet blev mildt, da Virginia fik øje på varmen i kusinens udtryk. Fingrene lå stadig om kruset.

"Ja. Det er nødvendigt på en skole, hvor det kan være svært at finde alenetid," svarede hun alvorligt.

[Callista Runcorn]

Callista nikkede, stadig med kruset løftet “Mhmm.. og nødvendigt at have bare én ting man gør for sig selv og ikke for noget som helst andet.” Hun havde altid været glad for planter og var det stadig, hvilket både husets lille have og planterne indenfor tydeligt bar præg af - også selvom hun ikke nogensinde virkede som typen, der kunne lide at få jord under neglene “Jeg ved du har to år endnu, men har du allerede tænkt over hvad du gerne vil bagefter?”

[Virginia Slughorn]

Det var ingen hemmelighed, at Callista nød at omgive sig med planter, ligesom Ginny havde malet værelset blåt, forheksede stjerner i hendes loft. Et tema, der gik igen i hendes klædeskab.

"Jeg vil gerne ind i ministeriet," svarede hun ærligt, men tøvede alligevel, før hun fortsatte. "Jeg har overvejet AMER. Måske auror eller oblivator."

[Callista Runcorn]

Callistas øjenbryn gled lidt op, mild overraskelse på hendes ansigt, mens et smil krusede sig på hendes læber "Virkelig?" hun pustede på teen igen "Jeg er selvfølgelig partisk, men i obliviator er ikke noget dårligt valg."

[Virginia Slughorn]

Ginny var ikke i tvivl om, hvad kusinen mente og det spillede unægteligt også en rolle i hendes ambitioner. Hun tog en tår mere, før hun talte igen.

“Hvad kan du godt lide ved det?” Spurgte hun med oprigtig nysgerrighed.