Langt fra professionelt [S]

[Sylvester Buchanan]

At have haft hende i sin seng de sidste mange nætter, havde været rart.. mere end rart og han havde ikke presset hende for mere end bare at være der. Det betød ikke, at han ikke havde lyst til hende. Merlin skulle vide han havde det. Den fysiske tiltrækning mellem dem, var hvad der havde startet det hele og trods ændringerne i situationen, var den stadig den samme "Nej?" spurgte han spøgefuldt mens blikket flakkede til hendes læber og tilbage igen "Jeg kunne fristes til at tro du kom her for at teste min selvkontrol."

[Abigail Bancroft]

Abbie var ikke altid den skarpeste stav hos Ollivanders, men hun var opmærksom, når det kom til det, der var vigtigt for hende. Og hun så, hvordan Sylvesters blik flakkede til hendes læber. En handling, der fik hende til at svare ved at trække fortænderne over den, i håb om at tiltrække hans blik. Vise ham, hvor blød og eftergivende læben var.

“Hvordan kan du dog tro det om mig, Mr Buchanan?” spurgte hun og spærrede øjnene op om et uskyldigt blik, der ikke matchede smilet på hendes læber.

[Sylvester Buchanan]

Sylvester havde aldrig lagt skjul på, at han synes mere end almindeligt godt om den side af sig selv der tittede op til overfladen lige nu. Derudover var det alt for nemt at lade tankerne glide i den retning, mens de stod mindre end en meter fra skrivebordet, der havde spillet en ret vital rolle i første gang de havde givet efter for den fysiske tiltrækning "Jeg ved det heller ikke.. Du er jo uskylden selv." brummede han, mens blikket igen faldt til hendes mund og blev der lidt længere denne gang "Jeg har allerede svært nok ved at koncentrere mig om at arbejde ved det bord her." fortsatte han og mødte hendes blik igen, han eget en smule mørkere, mens hænderne gled langsomt ned og lukkede sig omkring hendes bagdel.

[Abigail Bancroft]

Det var lidt for tiltalende at stå få meter fra døren, der stadig var ulåst. En masse mennesker på den anden side, der virkelig ikke skulle vide, hvad det foregik inde på Sylvesters kontor. Og endnu kortere fra skrivebordet, hvor han havde taget hende første gang.

“Ja?” spurgte hun uden for alvor at være i tvivl. “Har dine tanker det med at vandre?” Neglene markerede hans nakke.

[Sylvester Buchanan]

Brynene hævede sig lidt og igen sitrede et smil på hans læber "Forbandet meget." indrømmede han uden tøven, krummede fingrene sammen omkring stoffet der dækkede hendes bagdel og trak nederdelen lidt længere op "Det har været en test på viljestyrke, at ligge ved siden af dig hver nat." stoffet blev trukket et stykke mere op, mens blikket hvilede intenst i hendes.

[Abigail Bancroft]

Døren kunne til hver en tid gå op, men det gjorde den ikke. Og på et eller andet tidspunkt, mens Sylvester trak hendes skørt op og sagde ord, der fik hver nerveende til at sitre, gled stemmerne på den anden side ud af hendes bevidsthed.

“Ja?” gentog hun med mundvige, der sitrede lidt. Det var da heller ikke, fordi hun var upåvirket og han måtte næsten kunne høre det på måden, hendes stemme forandrede sig med det tungere åndedræt.

“Og hvor vandrer dine tanker så hen?”

[Sylvester Buchanan]

Sylvester kunne nok godt have modstået den fristelse der var Abigail, men han havde ikke lyst. Så simpelt var det, mens han brummede et bekræftende "Mhmm.." han tog et skridt baglæns, så et mere, uden at slippe hende "Til synet af dig hen over det bord.. stakåndet.. stønnende.." og den ene hånd forlod hendes bagparti, rakte bagud og fandt tryllestaven, nøjagtigt hvor han vidste den lå på bordet "..min." et let svip og låsen i døren klikkede med en dæmpet lyd.

[Abigail Bancroft]

Bevægelsen kom lidt bag på Abbie, men hun fulgte villigt med ham, mens hans ord fik hårene til at rejse sig over hendes hud, som en rislen gik fra hendes nakke og ned. Det var en elendig idé, men med døren låst kunne hun ikke modstå. Selvom det, hvis opdaget, kunne være temmelig mistænkeligt.

Men det kunne hun ikke bekymre sig om. Og med sine ord alene fik han trukket et dæmpet, næsten åndeløst støn over hendes læber.

[Sylvester Buchanan]

Tryllestaven endte tilbage på bordet og hånden fandt tilbage hvor den var startet, med den ene forskel, at den nu havde trukket nederdelen det sidste stykke op og sammen med den anden, fulgte hendes ballers bløde runding over trusserne "Lige sådan der.." blikket spillede før han bøjede hovedet lidt og fangede hendes let adskilte læber i et begærligt kys.

[Abigail Bancroft]

Abbie hver haft en helt klar ide om, hvordan deres første gang sammen igen skulle være. Det involverede stearinlys og en seng og ømme kys, men det var bestemt ikke dér, det var på vej hen nu. Og hun brød sig måske lidt for godt om det.

I hvert fald strakte hun sig og mødte hans læber på halvvejen med samme beslutsomhed som Sylvester. Hænderne fandt til skjorten, som hun impulsivt gav sig til at trække op af hans bukser.

[Sylvester Buchanan]

Det havde ikke været en undskyldning da han havde talt om arbejde der manglede at blive gjort, men valget mellem hende og stakken af rapporter var alt for nemt. Hendes kys besvarede hans eget behov og en dæmpet brummen forlod hans læber og ramte hendes, mens han flyttede hænderne op på hendes ryg da hun begyndte at trække i skjorten.

Som modsvar trak han tilsvarende hendes fri af nederdelens linning og lod hænderne finde ind på varm hud. Han havde længtes efter hende i måneder og hverken hans kys eller hænder efterlod nogen tvivl om det.

[Abigail Bancroft]

Begæret var lyslevende, da varme hænder fandt ind på hendes hud og Abbie tøvede ikke med selv at søge ind under hans skjorte. Neglene borede sig ind hans hofter og lavede halvmåneformede mærker i hans hud.

Kælent smøg hun sig ind mod ham og hun kunne knapt genkende sin egen stemme, da ord flød ud mellem kyssene.

“Jeg har brug for dig.”

[Sylvester Buchanan]

De fire, små ord kunne dække adskillige behov, men uanset hvilket, var svaret det samme, mens hænderne søgte længere op langs hendes sider "Du har mig." kysset der fulgte hans dæmpede svar, var om muligt mere intenst end de foregående. Hendes hænder var varme under hans skjorte og neglene mod hans hud fik

Han havde mindst ligeså meget brug for hende, som hun havde for ham og han trak hende et umuligt stykke tættere i netop behovet for at mærke hende. Den ene hånd forlod hendes ryg og lagde sig i stedet mod hendes hals, mens de krævende kys vandrede ud over hendes kæbelinie og modsatte side af hendes hals.

[Abigail Bancroft]

Ordene sendte en skælven ned langs hendes rygrad og begæret var lyslevende, da hun blev trukket fast ind mod ham. Blødt buede hun ind mod ham, intensiverede trykket mellem deres kroppe; en handling, der fik en dæmpet lyd i reneste værdsættelse fra hende.

Ord var overflødige og hendes berøringer blev stigende åndsfraværende, som hans læber mod hendes hals gjorde hende en lille smule skør. Men snart fandt fingrene alligevel hans bukser, gav sig i kast med at åbne dem.

[Sylvester Buchanan]

Han stoppede op, uden at løfte hovedet, da hendes fingre fandt lukningen i hans bukser. Han åndede tungt mod hendes hals over følelsen og over at have en villig medspiller, der ikke bare lagde sig tilbage og lod tingene ske, uden selv at være aktiv.

Opfyldt af begær fandt læberne igen hendes hals og denne gang lod han tænderne markere besidderisk mod den bløde hud "Jeg kan ikke få nok af dig." brummede han, halvt skjult i en udånding, mens fingrene fandt bindebåndet til nederdelen på hendes ryk og løsnede det.