Under den bagende sol [S]

[Archie McCormack]

Dét havde han aldrig gjort før. Eller overvejet, for den sags skyld. Det havde altid virket lidt for meget eller lidt for upassende bare at give sig til at behandle hende som en sæk mel. Men det var vanvittigt tiltalende at have hende liggende dér og han lukkede hånden om handes ben, nød at føle hendes lår.

Og han fik hende manøvreret ned på sengen, nogenlunde blidt, men ventede ikke længe, før han søgte ind over hende og fandt hendes læber igen.

[Valerie McCormack]

Valerie var bare en anelse åndeløs over denne beslutsomme Archie, som hun havde fået flere glimt af over de seneste dage og hun var ikke det mindste i tvivl om, at hun absolut godt kunne lide det.

Så meget afslørede ansigtsudtrykket da også, som han dumpede hende ned på sengen. Det gav et sug i hendes mellemgulv og hun blottede tænderne i et åndeløst smil. Hænderne rakte ud efter ham og hun strakte sig efter hans læber, allerede før han nåede helt ned til hende.

Fingrene viklede sig ind i lyst hår og benene snoede sig om ham, mens hun fortabte sig i flere kys. "Jeg vil være nøgen med dig," mumlede hun impulsivt ind mod hans læber, selvom det var mere et ønske end noget andet. Det havde de ikke været siden nogle dage før vennernes besøg i hjemmet.

[Archie McCormack]

Archie havde en særlig svaghed for Valerie, når hun lå sådan og så op på ham med farve i kinderne og læberne trukket tilbage i et smil. Eller når hun mødte hans læber i et kys, der ikke efterlod nogen tvivl om, hvor meget hun ønskede det. Ham.

Hendes ord fik det til at løbe ned langs hans rygrad og han tog en skarp indånding mod hendes læber, før han rettede sig lidt op og trak t-shirten over hovedet. Mere blev det ikke til, for han igen sank ned over hende og fangede bløder læber.

[Valerie McCormack]

Valerie mente sine ord, men havde ikke travlt. Tværtimod var hun mere end villig til at lade sig opsluge og da han rettede sig op, søgte et blik, der var mørkere end normalen, uundgåeligt ned over ham.

Hun slap en lavmælt lyd i værdsættelse, netop som han fandt tilbage. Læberne mødte hans, mens den ene hånd lukkede sig om hans nakke.

Den anden søgte op over hans ryg, hvor negle trak røde striber op over huden, mens det ene ben gled langsomt op langs hans.

[Archie McCormack]

Archie havde stadig sine udfordringer med at være modtager for Valeries blikke, men intet kunne være længere væk i dette øjeblik. Den ene hånd lagde sig over hende ben i bevægelse og søgte helt naturligt op under stoffet uden at gå målrettet mod andet end silkeblød hud.

"Du er så blød," mumlede han opslugt og lukkede fingrene om hendes lår.

[Valerie McCormack]

Valeries fingre endte mod hans skulderblad, hvor de krummede sig let sammen og hun sukkede henført over den varme fornemmelse af hans hånd, der strøg over hendes hud.

"Du er så varm," gengældte hun ordene, tydeligvis mere end tilfreds. "Brændende."

[Archie McCormack]

Et sted i baghovedet havde Archie overvejet, om Valerie mon frøs, men mødet med feberhed hud havde effektivt fjernet den tanke. Han smilede ind mod hendes læber, kunne sagtens tro, at han var mindst lige så varm som hun.

Hvordan han formåede at løsrive sig, var lidt uklart, men han brød fri af hendes læber og rettede sig lidt op med et brændende blik ned over hende. Adamsæblet bevægede sin synligt, da han med nogen besvær fik sunket, og med tungt åndedræt bød han hende op til sig med den ene hånd, mens den anden guidede kjolen opad.

[Valerie McCormack]

Valerie tog en hørlig indånding, da han brød væk og slog langsomt øjnene op. De fæstnede sig ved hans og det brændende udtryk fik hende instinktivt til at holde vejret, mens en kriblen løb over hendes hud.

Hun slap den snart igen, blinkede langsomt og lod sig guide op. Hun flyttede sig under hans hænder, strakte armene i opfordring og lod ham tage kjolen af.

Et blidt smil strøg over hendes læber imens, men der var også begær i de lyse øjne der fandt hans, som hun skubbede sig op på knæ og søgte hans læber igen, hænderne mod hans hals.

[Archie McCormack]

Archie holdt næsten vejret, da han trak kjolen af hende. Det gik først op for ham, da kjolen gled ud af hans hånd og bevidsthed og han i stedet tog en skarp indånding, før han tog imod Valerie i et kys.

Den ene arm søgte om hendes side og lænd, hvorfra hånd kunne søge op og forsvinde i det lyse hår, som han trak hende helt tæt. Den anden lukkede sig om hendes hofte i blinde.

[Valerie McCormack]

Valerie sukkede lavmælt over fornemmelsen af fingre i sit hår og lod hænderne vandre ud over hans skuldre og ned over overarmene, hvor muskler med tiden var kommet til og havde forvandlet drengen til en mand.

Og han var helt og holdent hendes. Alt, hvad hun ville have og det bar kysset præg af, mens hendes overkrop snoede sig ind mod hans, hud mod hud.

[Archie McCormack]

Fingre og læber søgte over hendes hud uden nogensinde helt at kunne få nok og selvom Archie var blid, var han ikke på samme måde spørgende eller tilbageholdende, som han guidede hende med sig ned på madrassen igen. Kyssede hende, mens han fik befriet hende af undertøjet.

Og der var ikke så meget som én centimeter af hendes krop, han ikke havde rørt eller kysset, da han han til sidst fik sparket sine sidste lag af og søgte helt tæt ind til hende.

[Valerie McCormack]

Der var ikke en nerveende, der ikke var efterladt sitrende over de kærtegn, som han havde efterladt over hendes hud og hun skælvede allerede, da hun tog ham til sig og søgte den nærhed, som hun aldrig havde og aldrig ville dele med et andet menneske.

Det var den perfekte blanding af ømhed og begær og komplet altopslugende, som de fandt hinanden, uden forbehold og uden udfordringer.

[Archie McCormack]

Archie kunne ikke huske sidst, det havde været sådan, hvis det da nogensinde var sket. Om han for alvor havde været i stand til at smide sin tvivl til side længe nok til at fortabe sig fuldkommen. Men det var dét, der skete nu.

Han var lige dele hyperopmærksom og komplet opslugt af nærheden og han havde ingen anelse om, hvor længe der gik, før han måtte krumme fingrene hårdere om hendes hofter og søge det uundgåelige.

[Valerie McCormack]

De havde været sammen i snart syv år, men Valerie havde aldrig oplevet noget helt som dét og hendes krop fulgte hans, gav efter, allerede opildnet af de utallige kærtegn.

De kom sammen, lyde af nydelse ud i det ellers tomme hus og da hun sank sammen under ham, var det skælvende og komplet blød af det nye, de havde fundet.

Benene var endnu om ham og en hånd i hans hår og en arm om hans skuldre holdt ham tæt, mens hun lå og trak vejret tungt, pulsen endnu høj og bare en anelse overvældet og forundret over det hele.

[Archie McCormack]

Øjnene var lukkede og ansigtet begravet mellem hulningen ved hendes hals, som Archie sank lidt sammen over hende. Han halsede efter vejret, men det holdt ham ikke fra at trykke kys mod hendes varme hud med jævne mellemrum.

Hvor længe han bare lå sådan, anede han ikke. Var heller ikke interesseret i at vide det. Kyssede hende bare og lod fingrene løsnes lidt om hendes hofte. Albuen blev plantet i madrassen for mere stabilitet, men det tillod også fingrene i at søge ind i lyst hår.