Nu er solen død, mor, og dagen gået bort [S]

[Hamish Buchanan]

Hamish var mere vågen nu end før, men øjenlågene var alligevel tunge af en anden form for dvaskhed. En lavmælt lyd af rolig bekræftelse undslap ham over hendes spørgsmål og han så på hende ud under lange, mørke øjenvipper.

Sandt at sige, havde der de seneste år ikke været meget blidhed over det, når han havde været sammen med nogen. Den side var kommet sammen med Alissa, men det var måske også derfor, at det netop overståede havde en dybere tiltrækningskraft på ham.

"Ja," nøjedes han dog med at svare, uden at uddybe sine tanker for meget.

[Alissa Avery]

Spørgsmålet var ikke så meget af tvivl, som det var en opfordring til, at Hamish kunne lægge lidt flere ord på. Eller udnævne en præference. Ikke, at Alissa havde reflekteret meget over det. Hun følte sig stadig dvask af søvn og vækningen. Derfor slap hun også bare en tilfreds lyd.

Den ene hånd søgte op over hans brystkasse og fandt hvile lige nord for hans kraveben. Hun spurgte ikke om eller sagde mere lige der, følte ikke behovet for det.

I stedet fulgte hun fingerspidserne, der søgte over hans hals, med blikket.

[Hamish Buchanan]

Det var deres første nat sammen og ikke nødvendigvis tiden til at fremlægge alle sine fantasier og præferencer. Uanset var han også godt tilfreds, som det var og savnede ikke det mindste.

Han slap i stedet bare en lavmælt lyd under hendes fingre, mens han selv tegnede et spor op over hendes rygrad.

Læberne strøg mod hendes pande og den anden arm, som lå under hendes hoved, bøjede sig sammen, så fingrene kunne vikle sig ind hendes hår.

[Alissa Avery]

Alissa var altid vanvittigt nysgerrig, men lige nu var hun stadig søvnig og helt ualmindeligt tilfreds, mens hun lå i hans arme som blommen i et æg. En dæmpet lyd fra hende gav bedre udtryk for det, end hun kunne med ord. Selvom hun da gjorde et forsøg.

“Jeg elsker det her,” mumlede hun blødt. “Sådan kunne jeg vågne hver morgen.”

[Hamish Buchanan]

Hamish slap en dyb, men lavmælt lyd af tilfredshed over hendes ord og der ville utvivlsomt have været et glimt i de mørke øjne, hvis de havde været åbne.

"Du vil ikke høre nogle klager herfra," sagde han, en snert af noget drenget i det ellers bare ret tilfredse tonefald.

"Jeg kan ikke sige, at det er nogen dårlig måde at blive vækket på."

[Alissa Avery]

Det ville også være et ærgerligt tegn, hvis Hamish allerede nu havde klager over at være intim med hende, men det undlod Alissa at pointere. Hun var glad og ubekymret og drejede bare hovedet, så hun kunne lægge et kys lige under den skæggede kæbelinje.

"Kan du finde på bedre?" mumlede hun ind mod huden, som hun snart kyssede igen.

[Hamish Buchanan]

En munter lyd slap ham, som hånden lagde sig fladt på hendes lænd. Den blev fulgt op af en tilfreds brummen.

"Det tvivler jeg stærkt på," svarede han ærligt, som hånden vandrede længere ned og gav hendes bagdel et klem i værdsættelse.

[Alissa Avery]

Alissa slap en kælen lyd over klemmet; en handling, hun brød sig særligt godt om. Kærtegnet blev gengældt med foden, som hun trak op langs hans skinneben i en blid berøring. Hun slap en lyd i enighed.

"Det må du også altid vække mig for," tilføjede hun med et smil ind mod hans hals, plantede flere kys ned over den.

[Hamish Buchanan]

Hamish blottede tænderne i et langsomt smil over hendes ord og han hævede brynene lidt, uden at flytte hånden. Tværtimod lukkede den sig lidt tættere sammen.

"Er du nu helt sikker på det?"

[Alissa Avery]

Hånden opfordrede kun Alissa til at trykke sig tættere ind til ham og hun krogede benet omkring hans knæhase, men søgte snart op mod hans hofte. Hun slap en bekræftende lyd.

“Jeg har lyst til dig hele tiden,” mumlede hun tilfreds mellem kyssene.

[Hamish Buchanan]

Hamish var ikke upåvirket af hendes velvillighed, selvom det kun var ganske kort tid siden sidst og han slap en dyb, interesseret lyd, som han bøjede nakken lidt ned mod hende og dvælede ud for hendes læber.

"Jamen, så er jeg jo ikke færdig endnu," svarede han med en drillende undertone og tog et kys mere.

[Alissa Avery]

Alissa havde ikke et mål med det og som sådan ingen intentioner om at eskalere noget yderligere. Hun holdt sig dog heller ikke væk fra hans læber, da han søgte ned mod hende, men strakte derimod hals og mødte ham på halvvejen.

"Med dén logik kommer vi vist aldrig i tøjet," pointerede hun med sitrende mundvige, selvom det aldrig helt blev et smil, som hun søgte tilbage til hans læber i samme øjeblik.

[Hamish Buchanan]

Hamish var heller ikke helt dér endnu, men han nød samtalen lidt for meget og kunne generelt ikke for alvor modstå at stjæle flere kys og kærtegn. Ved hendes ord slap han en lavmælt lyd, der indikerede at han mente at det var stærkt overvurderet.

"Har du et sted, du skal være?"

[Alissa Avery]

Alissa kyssede ham igen, før hun trak sig den mindste smule tilbage i en søgen på hans mørke øjne. Et lille smil brød frem på hendes læber.

“Og frarøve dig en hel dag med din nye hustru?” spurgte hun blødt, humoren tydelig bag ordene. “Hvad tror du dog om mig?”

[Hamish Buchanan]

Hamish smilede skævt, drenget og trak hende lidt tættere, så hans næse stødte mod hendes. Smilet forsvandt ikke, som han talte.

"Man ved jo aldrig med dig," svarede han drillende. "Men nu har jeg personligt heller ikke travlt med at komme op..."